torsdag den 21. maj 2009

Ætertoilettet

Bitter Blog har holdt sin længste pause i over halvandet år, og hvordan reagerer I? Med brok og krav om nye indlæg. Nå, men jeg skriver, hvis det passer mig, og i øvrigt har jeg sørget for underholdningen hver fjerde dag i det sidste lange stykke tid, I utaknemmelige sinke-svin.

Forleden kørte jeg hjem efter at have set Star Trek i biografen. Da jeg var mellem lydbøger og mæt af filmoplevelse, valgte jeg at høre radio, som af uransagelige årsager var indstillet på The Voice. Komprimeret afføring flød ud af bilens højttalere. ”Hvis vi skal spille flere hits, bliver vi nødt til at spille dem oveni hinanden”, råbte den sælger-agtige idiot gennem æteren. Helt ærligt, det lyder allerede sådan, og hvis du nu holdt din skriger-kæft kunne vi jo lige få 425 beats mere med.

Jeg blev skræmt. Jeg blev bange ved tanken om det enorme antal kreaturer med menneskerettigheder og stemmeret, som kører rundt i VW Golf, og som kun har kapacitet til at overveje femten sekunder ind i fremtiden i deres tyktarmshjerner, der lader affaldslydene fra The Voice passere igennem uden at optage egentlig næring. Når de ikke kører babyer ned, tager stoffer, hælder brintoverilte i kærestens hår og smører brune-creme i hendes griseansigt, kopulerer de på kryds og tværs, så endnu flere stupide små kopier popper ud.

Jeg kom ud for noget næsten ligeså ubehageligt, da jeg besøgte nogle venner i en af helvedes mange forposter, parcelhuskvarteret. Da jeg trådte ind i den pæne, rene stue med alle de rigtige farver, lød der en sang af Depeche Mode fra B&O anlægget. I en fucking gospel-kor version. Ja, nemlig. Tag noget, der er tæt på perfektion af smerte og meningsfuldt indhold, vrid det efter at have ladet det koge i en time, tør det i solen og lad et sindssygt glad kor, bestående af latterlige tosser, der skulle have tæsk for at være så dumme at tro på Gud, fremføre det. Alle er glade, og resultatet passer lige ind i de moderigtige farver og familieidyllen.

Som nævnt havde jeg lige set Star Trek sammen med 127 nørder og en enkelt stakkels pige, som lå under et tæppe og sov ved siden af mig, selvom der var fyrre grader i biografen. En bebrillet fugleunge sad ved siden af og opdagede ikke engang, at jeg befølte hans døsige net-date under tæppet. Eller også var han lettet, for hun var da godt nok noget af en grimmert. For at komme frem til min pointe, så er Star Trek, på trods af at den er en actionkomedie med ligegyldigt fyld, i det mindste ikke et afkog af et bedre værk. Så derfor er jeg bedre end jer.

Jeg er imod den håbløst forældede medielicens, men tanken om, hvad der ville ske med de forskellige frekvenser, hvis indavlede bondesønner fra Norddjurs fik lov at overtage dem, er vanvittigt skræmmende. Uendelige gentagelser af talentshows, tåbelige realityprogrammer med unge mødre, fede fattige og fitnessdukker, der har sex. Godt, jeg aldrig ser fjernsyn.

1 kommentar:

Jacob sagde ...

Bitter, jeg finder med usvigelig sikkerhed indtil flere sætninger i dine indlæg, som burde kanoniseres!