fredag den 17. april 2009

Studie i stupiditet

Jeg burde have forudset katastrofen:
  • Skrivekursus
  • Tolv deltagere
  • Det humanistiske fakultet
... og så Bob Glitter. Det første, jeg bemærkede, var, at jeg var den eneste privatansatte blandt de tretten deltagere. De andre var i det mindste ikke arbejdsløse, men var blevet tildelt permanent ophold i videnskabens hidtil bedste bud på cryostasis, den offentlige sektor. I deres egenskab af at være svage havde de sikkert fået tilskud til den uhyrlige kursusafgift, som jeg havde betalt i dens fulde vulgaritet.

Hvad oplever man, når man som naturfagligt uddannet træder ind på dette hellige institut, hvor professorerne nemt afviser ubehageligt skarpe studerendes kritiske spørgsmål ved enten hovent at trække erfaringskortet eller at tale ned til dem med venstredrejet retorik, og hvor skellene mellem kønnene udviskes i en grad, så man bevæger sig med ryggen mod muren hele vejen op til undervisningslokalet?

For det første var det stort set umuligt for underviseren at formulere en opgavebeskrivelse, og når han endelig gjorde, fattede de studerende den ikke, da det kræver en vis grad af logik og rationel tankevirksomhed. Som resultat brugte vi ved hver undervisningsgang en times tid på at rode rundt i, hvad der egentlig skulle være lavet, og når vi kom til en enighed, der sjældent matchede det, som læreren havde stukket ud ugen før, havde de fleste misforstået det.

For det andet blev alle mine værste fordomme om offentligt ansatte bekræftet. Flere af deltagerne var skolelærere, som alle var enige om, at der var for stor arbejdsindsats på kurset, hvorfor de ikke afleverede flere af de obligatoriske afleveringer. Jeg skulle lige til at sige, at jeg havde et ægte fuldtidsjob og et halvtids universitetsstudie på et virkelighedsnært fakultet oveni dette kursus, men da var de allerede gået ud for at ryge.

For det tredje, at der eksisterer en ufattelig modepræget, elitær holdning til, hvad der er rigtig litteratur. Kortprosa hyldes, Helle Helle er Gud, og al litteratur, som indeholder underlødige elementer såsom plot, historie eller beskrivelser af omgivelser, er naturligvis det argeste bras. Jeg betragtede, hvorledes de allerværste røvslikkere forgæves forsøgte at løbe lige i hælene på underviseren. Hvordan de skiftede holdning fra den ene yderlighed til den anden, når underviseren gjorde. En speciel samtale, jeg overhørte mellem to Helle Helle wannabes var:

- Jeg læste Helle Helle's ”Ned til hundene” i weekenden. Det er jo fantastisk litteratur. En fantastisk, vidunderlig bog.
- Ja, hun er fantastisk
- Altså ... lidt underligt. For det handler jo ikke om noget, vel? Men den er god!
- Helt utrolig!

For det fjerde, at på trods af at de muligvis har betalt et større beløb for at deltage, så er de fleste deltagere på sådanne kurser mest interesserede i at høre sig selv tale og er hverken indstillede på at modtage eller afgive kritik. Da vi i en kritikgruppe skulle gennemgå en af mine tekster, blev den hånligt afvist af en af Helle Helle deltagerne, da den ”handlede om krig”, som åbenbart ikke er fint nok til at spilde tid på. Nå, men tak, for jeg læser da med glæde dine uendeligt interessante tekster om psykisk syge kvinder, der får tæv af deres mænd, hvilket slet ikke handler om dig selv, vel, din ko?

Eksempel på mine noter under kritik af en deltagers tekst

En af mine andre yndlingsdeltagere på kurset var en ældre Indien-fanatiker, som jeg tidligere har nævnt på Bitter Blog. Aldrig har jeg oplevet en person, der fattede så lidt uden medicinsk set at være en grøntsag. Det morsomme var, at hun proklamerede på første undervisningsdag, at et eller andet orakel med snabel og mange arme i Indien havde fortalt hende, at hun ville blive en berømt forfatter. Jeg mistænker, at oraklet i stedet havde sagt, at hun ville ”blive øm af de patter”, som utroligt nok sad placeret nede under hendes navle. Et faktum jeg ikke opdagede før tredje undervisningsdag, da bestyrelseskvinden på mystisk vis havde forudset det efter at have lagt øre til min klagende, men ikke fysiske beskrivelse af Indienkvinden. Hængepatternes første tekst, som var et harmonikasammenstød af synsvinkler, sprogstil og tegnsætning, handlede om et indisk bolle-kollektiv. Her er et uddrag af en samtale, jeg førte med hende under kritikken af hendes tekst, hvor jeg naturligvis lagde ud med at overgive mig til mine fordomme om, at enorme hashbongs nok ikke var det eneste, hun havde bappet på dernede:

- Er det noget, du selv har oplevet?
- Nej da. Det er noget, jeg har hørt om.
- Fair nok, jeg tænkte bare, at når nu du havde været i Indien ...
- Det er det altså ikke. Jeg har hørt det fra en mand.
- Fint. Du skriver et sted i teksten, at de to vagter gik væk fra kollektivet. Men hvorfor gjorde de det?
- De var jo vrede.
- Det kan jeg ikke læse ud af teksten nogen steder?
- Jamen, jeg kunne da tydeligt se det på deres ansigter.

Det var lige dér, jeg besluttede mig for aldrig at deltage i et lignende kursus igen.

P.S.: Ville det være forresten være weird, hvis jeg nu efter kursets afslutning sendte sex-tilbud ud på e-mail til de kvindelige deltagere, jeg fandt interessante? Der var en ung pige, som var ret lækker, og som smilte til mig i hvert fald én gang. Og hende den ene Helle Helle wannabe så ret trængende ud. Hun kunne godt gå an i en håndevending, og hun virkede let påvirkelig.

13 kommentarer:

Lars Balle Mortensen sagde ...

Apropos P.S. Nej da, ikke så længe du hykler interesse for at læse mere af deres lort.

Foregik det her på Litteraturhistorie, Retorik eller Nordisk? Jeg har nemlig trådt mine barnesko et af de steder, men har paradoksalt nok et job i dag.

Anonym sagde ...

Og her troede jeg, at det rent faktisk var ting, du havde oplevet omme i den virkelige verden. Det ligner ikke det kursus, jeg var på.

Bitter Blog sagde ...

Anonym: Selvom dine formuleringsevner tyder på det, er det ikke sikkert, vi deltog på samme kursus.

Desværre er det den skinbarlige sandhed, som indlægget beskriver. Men hvis du virkelig havde deltaget på kurset, ville du også have lært noget om sandhed, som ville have forhindret dig i at skrive sådan en kommentar.

Men du lyttede sikkert ikke efter. Eller også fattede du det ikke.

Tante Twinsæt sagde ...

Du har en tøset håndskrift

Bitter Blog sagde ...

Tante Fimset: Sjovt nok tænkte jeg det samme, da jeg så indscanningen. Det må være et resultat af, at mine testikler havde trukket sig tilbage til et sted lige under lungerne, da jeg deltog i undervisningen.

Tante Twinsæt sagde ...

Desuden er der noget foruroligende ved hele dette indlæg, ja, når jeg tænker over det, over hele bloggen, faktisk. Når man både fører blog og deltager i skrivekurser, må det nødvendigvis dække over den naive vildfarelse, at der findes en måde at få andre mennesker til at forstå hvad man mener. At man kan formidle sine tanker. At kommunikation er mulig. Det er naturligvis ikke tilfældet (medmindre vi taler om stringente matematiske argumenter). Det bedste du kan håbe på, er at opnå så meget status, at visse letpåvirkelige individer vil lade som om de forstår hvad du mener, i håb om at noget af denne status vil smitte af på dem selv (Blachmann-effekten). Så mit råd til dig, Bob, er, at spare dig selv for skuffelser, ved at frigøre dig fra denne illusion, og erkende, at du til evig tid er alene med dine tanker, og at ingen nogensinde vil forstå dig.

God søndag fra Tante

krusedullen sagde ...

Hahahaha - Krusedullen får helt lyst til at gå på kursus, bare for at få stof til et par kruseduller. Tante Twinset - du har med al tydelighed så kommunikeret, at du ikke fatter noget.... men ellers et nuttet navn du dækker dig ind under.

Tante Twinsæt sagde ...

"Tante Twinset - du har med al tydelighed så kommunikeret, at du ikke fatter noget..."

Ja, netop! Og faktisk gælder der noget endnu mere generelt...

Anonym sagde ...

Hej Bob

Jeg vil gerne vide, hvorhenne du går/har gået på skrivekursus??
Det er lige noget for mig, da jeg også er over 40/arbejdsløs/kvinde/præmenstruel/kommende forfatter

Bitter Blog sagde ...

Anonym: Hvad med at kigge her?

Anonym sagde ...

Ej Bitterblog. Det må du kunne gøre bedre. Du har vel lært om ikke at bruge klicheer og det gør du jo med den gamle google vits.
Når jeg spørger er det jo fordi der er vel en del forskellige kurser og ikke alle er lige gode.
Når nu du er så god som du er og du fortsat vender tilbage til kurset, må jeg gå ud fra at du kan sige god for kurset og ville høre, hvorhenne du har taget dine kurser???
Og desuden er der jo forskel på kurser på højskoler, uni (som jeg fornemmer udfra teksten, du har været på) og alm. amatørskrivekurser.
Så om igen, hvorhenne i Århus, har du gået engang???
(Hvis jeg da må vide det?).

Anonym sagde ...

...næste gang du bruger google, så lad den trykke på "I feel lucky" så der kun kommer det resultat frem, som jeg skal bruge...
Du har viden om, hvor det er henne, du har gået. Jeg vil have den viden.
HIT med den.

Bitter Blog sagde ...

Anonym: Send mig en e-mail, og du får måske svar. Eller også bliver du tilmeldt Frelsens Hærs e-mailliste.

Min e-mail adresse findes på min profil.