onsdag den 25. marts 2009

Svensk terror

Jeg har i de sidste par uger haft lyst til at fjerne mig fra Danmarks overflade. Filmen ”Mænd, der hader kvinder” har haft premiere, og alle er ved at falde over hinanden i begejstring, selvom de ikke kan forklare, hvad der er så godt ved den, når man spørger dem. Det kan jeg: Det, der gør den god, er, at alle andre siger, den er god, og så tør ingen sige fra.

At læse bogen og derefter at se filmen er som at kaste op efter en julefrokost med masser af kommen-snaps: Efter første omgang tror du, du omsider er færdig, men så kommer der en portion mere, hvorefter du falder om på gulvet i en blanding af udmattelse og lettelse. Der er dog ingen gulerodsstykker i bogen, som er en jævn krimi, jævnt skrevet, men pænt langtrukken.

Du får intet ud af at se filmen. Der er én god ting ved den, som samtidig tjener formål på flere niveauer. Det drejer sig om den frække voldtægtsscene:
  1. Efter filmen får du brug for køkkenrulle i uendelige baner til stunderne i sofaen, når din kæreste går med hunden. Dette gælder for begge køn, for da jeg ikke er rød, ved jeg godt, hvad kvinder virkelig tænder på.
  2. Den er selve grunden til, at filmen kaldes kunst, fordi den tillader eliten at få udløsning for undertrykte seksuelle lyster.
  3. Den er et godt billede på, hvordan man føler efter at have købt billet til tre stive timers tortur.
Derudover er filmen socialistisk propaganda af værste skuffe. Men når man bruger sit liv på at skubbe trøfler i kæften, kopulere, træne kamphunde og nasse på offentlige ydelser, så opdager man ikke indoktrineringen. Det ved kunstkritikerne, som hylder den til himlen, hvorved de maser deres dødfødte politiske holdninger ind af bagdøren ... mens de får lidt lækker voldsporno ind i stuen.

Som en af mine venner sagde, efter hans kæreste havde smidt ham ud af biografen, fordi han kom med højlydte tilråb efter 45 minutters rådden svensk pølseret på lærred: Folk fatter ikke, de bliver snydt, og det pisser mig af.

Hvor var det ærgerligt, du skred i svinget, Stieg Larsson, selvom du nåede at berige verden med mere terror end dine kommunistiske guerillakrigere i Etiopien nogensinde gjorde.

Nul ud af fem mulige potter pis. Nul for bogen og nul for filmen.

11 kommentarer:

krusedullen sagde ...

Enig - har ingen intentioner om at se filmen, eftersom jeg kedede mig stort set gennem hele bogen. At den er rost til skyerne er mig en ufattelig gåde. Dårligt amatøragtigt skrevet, papfigurer til personer og et plot/peak overstået på lunkne få minutter. Jeg har kun samme forklaring som hr. Glitter - masserne hyler med i kor, fordi nogle litteratur-paver (!) har lovprist den til skyerne! Elendigt ! Hvis det er krimi på topplan?? Det er med HC Andersens ord: Kejserens nye klæder!

Jan Daniel Andersen sagde ...

Er Stieg Larsson ikke blot en form for reinkarnation af Dan Brown som nød en tilsvarende tiljublen fra de komplet ligegyldige pøbel masser og der kvalitetsdikterende kultur-paver?

Jeg har ikke læst bogen og jeg har ikke set filmen og det kommer jeg nok heller aldrig til. Og dog, måske vil jeg se en pirat kopi af filmen i hånlig foragt overfor en død kommunist.

Bitter Blog sagde ...

Det er en fantastisk metode til at indoktrinere de stupide masser af måbende får. Jeg har tidligere kommenteret det faktum, at halvdelen af danskerne tror, at Da Vinci Mysteriet er sandhed.

Jeg husker ikke, om kultureliten også kunne lide Dan Browns bog. Den er ellers slimdryppende feministisk.

Anonym sagde ...

fascinerende som krusedullen og Jan udtaler sig om noget de ikke har set og læst.....

Hvor konstrukiv er den kritik?

Eller er det svært at se forbi det fæces, I fik på snuden da i gik forbi Hr. Bitter?

Uden Relevans sagde ...

Tre timer??? TRE F**king timer??

Satans til imperialistsvenskere

Bitter Blog sagde ...

Anonym: Hvilken nytte har en død forfatter af konstruktiv kritik?

Anonym sagde ...

Hr. Bitter

Nu var kritikken jo ikke møntet på forfatteren eller hvad?

JEg mente bare det er underligt at udtale sig om noget man ikke har kendskab til personligt udover hvad andre har sagt og hørt og hvad man selv tror. Hvis man skal kritisere noget er man da nødt til at have enten set det eller læst det....

Christian sagde ...

Anonym - du har tydeligvis ikke forstået hvordan vi i det bitre segment fungerer. Naturligvis er det ikke nødvendigt at have læst en bog for at vide, at det er noget lort - det er nok at se, at den bliver givet væk med Alt for damerne.

Stieg er klasser bedre end Dan Brown. Dog udelukkende fordi plottet holder og personkarakteristikkerne er lidt mere varierede. Plottet holder dog kun til ca. 150 sider og ikke de 700 sider som jeg vurderer at min lydbogsudgave svarer til. Sproget er det værste: fattigt og kønsløst som kun en journalist kan skrive. Her er vi altså nede på niveau med Dan Brown.

Og ja, naturligvis har jeg aldrig læst noget af Dan Brown.

mvh. Christian, certificeret litteraturhistoriker, hvilket dog ikke har forhindret mig i at forsørge mig selv.

krusedullen sagde ...

Jeg må absolut protestere; som jeg nævner i mit indlæg HAR jeg læst bogen - og jeg kedede og kæmpede mig hele vejen igennem! Jeg kan derimod ikke udtale mig om filmen som jeg ikke har set. Hvis den følger bogen .... snoorrrkkkk gaaabbbb

Linda sagde ...

Jeg har set filmen og læst alle 3 bøger, og jeg synes, at begge dele var fantastiske.

Jeg har ingen steder set filmen omtalt som kunst; kun som ren og skær underholdning af den slags, hvor nogen foretrækker Star Wars og andre Sex and The City.

Jeg spekulerer på, hvem eliten er? Thomas Blachmann? For både indlægget her og flere af kommentarerne bruger hans teknik med at kritisere mainstream underholdning for at distancere sig fra den og på den måde signalere smagsmæssig overlegenhed.

For mig er det svært at se, hvordan den taktik adskiller fra den, som eliten i indlæget beskyldes at bruge.

Det kan selvfølgelig være fordi, jeg har fået trøffel i øjnene.

Bitter Blog sagde ...

Jeg beklager, hvis nogen har været i tvivl om, at jeg mener, min egen smag er andres overlegen. Det gør jeg.

Hvis alle andre havde samme indstilling, slap vi sandsynligvis for tåbelige massepsykoser i stil med den, som Stieg Larsson skabte.