fredag den 23. januar 2009

Asetro

Til daglig irriterer religiøse mennesker mig ikke, med mindre de skilter alt for meget med deres religion, missionerer eller påtvinger andre deres tro på den ene eller den anden måde. Faktisk tror jeg, de går nemmere gennem livet end kyniske agnostikere som jeg, fordi de kan lægge årsager og effekter over på noget højeres vilje. Jeg kunne selvfølgelig vælge mig en religion, men jeg tror simpelthen ikke på nogen af dem, og desuden vil jeg gerne finde en, hvor enden på livet virkelig er enden. Fandeme om jeg gider gå hele elendigheden igennem en gang til eller ende i et paradis eller helvede, hvis det er sammen med en flok idioter som jer.

Lige præcis én slags religiøse mennesker irriterer mig dog grusomt: Dem, der kalder sig asetro. De er simpelthen hysterisk øretæveindbydende. Jeg ved ikke, hvordan man præcis bliver asetro, men min teori, som i al min visdom er den pureste sandhed, er, at følgende glidebane leder til religionen:



Jeg har fundet følgende grundlæggende årsager til at asetro ikke valgte en af de traditionelle religioner:

1) De er polygame
2) De gider ikke barbere sig
3) De vil være anderledes
4) De er usandsynligt dumme

Jeg så et program med en af spaderne, som sad og åd en sammenkogt vikingeret af en sort støbejernsgryde, fordi han var sådan en kæmpe nar, mens han talte med munden fuld af mad om sin nyfundne tro. Udover en utrolig lyst til at klippe ham en og derefter lære ham bordmanerer, fik jeg følgende indtryk af de asetro: De fortæller om deres religion, som otte-årige drenge ville fortælle om den nyeste Harry Potter film; Alt for ivrigt krydret med en i baghovedet svagt voksende forståelse af, at det hele er grotesk fjollet og fuldstændig fri fantasi.

Noget af det værste ved de asetro er, at de insisterer på at være mystiske. Især kvinderne. Jeg var engang til en Sankt Hans fest, hvor der deltog en asetro, som konsekvent kaldte det for ”lysfesten”. Uanset, hvad man spurgte hende om, svarede hun ved at dreje hovedet på skrå, kigge ud i luften og sige henkastet efter en kunstpause: ”Om mulden vil være os nådig”, hvorefter hun løb ud i solnedgangen i sin afskyelige, hjemmesyede kjole af sækkelærred og dansede barfodet, alene og usædvanligt pinligt rundt om sig selv foran alle gæsterne. Jeg hader, hvordan asetro foregiver, de lever i en eller anden indviet, ophøjet og hellig symbiose med naturen. I den situation var der altså ingen fortrolige planter, ildfluer eller andre dyr, der overleverede hende, at jeg i fuldskab kastede hendes åndssvage kat i åen, mens hun vred sig i erotisk trance med Moder Natur. Selvsamme kone fortalte mig i øvrigt, at hun hvert forår gik ud i skoven i dagevis sammen med tre mænd, for ”at samle urter”. Noget siger mig, at det eneste, mændene kom hjem med, var en ordentlig gang svamp.

Jeg var også en gang til en havefest, hvor kvajet, der holdte festen, af uransagelige årsager havde fået en asetro bekendt til at underholde med harmonika og gamle viser under middagen. Hun var naturligvis en grim, fed so blottet for fornemmelse eller respekt for det personlige rum. Da hun på et tidspunkt ville have alle til at danse om et bål i fælles hyldest til en af hendes liderlige afguder, nægtede jeg i mit had til socialt samvær at deltage, og jeg gik derfor som den eneste med nosser væk fra folkemængden og over til min enlige, sande ven ved festen: Fadølsanlægget med Guinness. Hun brød sammen! Sækken begyndte at hyle, idet hun påstod at kunne fornemme min aura af kynisk ondskab, og hun græd for min ånd, som ifølge hende led under min afvisning af fællesskabet. Well, én ud af to var faktisk ikke dårligt ramt af hende, og hun fik min nyligt blottede ondskab at føle, da jeg, efter at have drukket mig tilstrækkeligt mod til, lokkede hendes elleve-årige, evnesvage datter til at hoppe i en nærliggende skovsø under påskud af, at hendes mor ville blive stolt over at have et mosefund som datter. Hun flød i øvrigt ikke, selvom hun var usselt, debilt hekseyngel.

De asetro ville ønske, de levede i vikingetiden, hvor alt var fryd og gammen og den onde, onde kristendom ikke havde bragt mørke over landet. Det morsomme er, at de ikke fatter, at hvis de havde levet dengang, havde de ligget kolde, sultne og grædende, sammenkrøbet i hjørnet af en sølle, ynkelig hytte, indtil de fik besøg af en person som jeg, der rent faktisk turde forholde sig til samtiden, og som introducerede dem til virkeligheden ved at flække deres kranier med deres egen latterlige gøgler-lut. Sjovt nok ikke meget forskelligt fra det, jeg metaforisk set netop gjorde med dette indlæg.

11 kommentarer:

Annie Fryd sagde ...

He he he...Flæk my ass!... Her formåede du at få luftet alle fordommene om asatro i èn pærevælling, og indrømmet jeg genkender helt sikkert dele af din beskrivelse, men sjældent så koncentreret som beskrevet her.

Okay... denne kvinde er asatro.

For mig slutter livet med døden, der er ikke noget efterliv ud over det i de efterladtes minder.

Jeg kommer på biblioteket sådan ca. 3 gange årligt.

Spiller ikke rollespil

Har ikke en enste CD med Enya

Husker aldrig at ha betrådt en Spejdersport

Jeg er ikke polygam

Jeg barberer ben, kønsdele og armhuler... og øjenbryn

Jeg ligner de fleste, stikker ikke meget ud i gadebilledet

Har en IQ der ligger i den øvre ende

Har aldrig læst Harry Potter

Er glad for at leve i nutiden

Jeg bader aldrig i skovsøer!

Tak for fredagsgrinet :0)

Og god weekend med mod og styrke, og år og fred. HIL og må Frej være dig nådig og give dig stiv pik!

Bitter Blog sagde ...

Jeg takker for detaljerne, du kvinde af naturen ... især dem om dine kønsdele.

krusedullen sagde ...

hahaha - jeg griner højlydt. Det er da utroligt som du kan spidde typer af mennesker (kan se for mig, hvordan der på mange arbejdspladser kæmpes for ikke at grine højlydt, når folk læser dine indlæg).
Annie - hahahaha. Godt svar på tiltale - du lille skovsmølf ;)

Asger sagde ...

Agnostiker? Den havde jeg ikke set komme

Bitter Blog sagde ...

Det beklager jeg. Der skulle naturligvis have stået alkoholiker. Jeg forstår ved Gud ikke, hvad der drev mig til at skrive det andet ...

Anonym sagde ...

Hej Bob, vil du ikke fortælle hvilken kanal, der viste den udsendelse om asatro? Jeg synes nemlig det lyder som lige noget for mig, og måske bliver det genudsendt!

Bitter Blog sagde ...

Anonym: Det er et godt stykke tid siden, og det var på en lokal kanal i Århus.

Anonym sagde ...

Asertro er i den moderne udformning du beskriver naturligvis kapret af de røde forvirrede socialister. De prædiker tolerance, new age, økologi ogalternativ levevis, men dette er naturligvis bullshitog har INTET med asertro at gøre.

Asertro er er imperialisme, retten til at holde trælle, hakke sine fjender i småstykker og aflive retarderede, mongoler og kriminelle. Pladderhumanismen har intet at gøre i asertroen.

Ovenstående kan du læse i en af de asertros foreninger..... som naturligvis foregiver at være de RIGTIGE asertroende.

Anonym sagde ...

Asatroen har - udover dens andre skavanker - en meget stor fejl: Den tager mere udgangspunkt i Valhalla-tegneserien end i nogen konkret religiøs kilde. 95% af hvad vi antager om aser og vaner er i bedste fald gætværk, og derfor en ret dum måde at fundere sin religiøse overbevisning.

Jeg ville gerne ha' været med ved den der fest med den vrælende asamusiker...

Hilsen KimotoCat, lærer der egentlig ledte efter undervisningsmaterialer om vikinger. Hmmm, har måske fundet noget!

Storm sagde ...

Jeg er selv asatro og må sige at jeg krummer tær hver gang jeg ser en asatro udtale sig offentligt. Så jeg må desværre give dig alt for meget ret. Der er godt nok mange asatro, der er Valhalla-tegneserie asatro. Men de har trods alt tænkt over tingene og taget stilling i modsætning til hovedparten af folkekirkens medlemmer. Hvis en almindelig folkekike medlem skulle udlægge kristendommen i medierne, ville det også blive pinligt. Sådan noget med kærlighed og fred - uden at kunne sige noget som helst fra biblen...
Anyways fed blog - hovedet på sømmet også selvom din identitet er blotlagt!

Bob Glitter sagde ...

Storm: Min identitet blotlagt? Er det noget, træerne har hvisket til dig? Eller har du hørt det i ekkoet i Odins øjenhule?