tirsdag den 23. december 2008

Julebrev: Fattig jul

I forvandlingen af julen til et forbrugsorgie, glemte vi mange af de gode gamle traditioner og værdier, som engang gav varme i den kolde tid. En af mine foretrukne traditioner var at anskueliggøre, at der var nogen, som var fattigere end en selv, og således fornøjede man sig i familiens skød med et godt grin af disse stakler. Hvem husker ikke en gennem-hyggelig, varm, sen juleaften hvor man sad med et tæppe over sig, mæt af slik, gaver og fed mad og lyttede til bedstefars oplæsning af ”Den lille pige med svovlstikkerne”, mens man anstrengte sig for ikke med sin barnlige, uskyldige latter at overdøve hans stemme, der i forvejen skævlede af eget besvær med at undgå at knække over af grin.

Men ak, de fattige er ikke som i gamle dage, hvor man første juledag uden besvær løsnede det lille, frosne barnelig fra husmuren med sin spade, hvorefter man i kærligt juledrilleri vippede det over i naboens indkørsel, eller gemte det til nytårsaften, hvor det fik en værdig grav i toppen af hans flagstang. Nu om dage besidder de såkaldte ”fattige” ikke længere behørig underdanighed, som de på et tidspunkt erstattede med ynkelig, klynkende offermentalitet. For der er ikke nogen i Danmark, som er i ægte nød. Det med, at der ikke er råd til holde jul, giver jeg ikke meget for. For sjovt nok, når man kigger budgettet igennem hos de ”fattige”, så er der resten af året råd til Rød Cecil, Blå Thor, lyserøde Von Dutch trøjer, dvd-film med Steven Seagal og en 32 megabit internetforbindelse, hvorpå mutter spilder sit liv med at chatte på dating-hjemmesider.

Sandt nok, er der sandsynligvis ikke råd til det, julen for mange mennesker er blevet til. Men den jul er ikke den rigtige jul. Den rigtige jul handler ikke om dyre pakkekalendere og gaver, for når man selv tænker tilbage på sin egen barndoms jul, er det overhovedet ikke de stunder, man værdsætter. Det er børn naturligvis ikke i stand til at forstå, og derfor giver de deres slappe forældre dårlig samvittighed, som så ytres i sørgelige klynkerier, som man ikke engang gider lave sjov med, fordi det er så ynkeligt, at voksne mennesker ikke selv evner at tage ansvar.

Det var værre for nogle år siden, men stadig er det velset, især i de kunstneriske, venstreorienterede kredse, enten at skubbe julen helt fra sig eller at fejre den med stål-juletræ og sushi. Det hyldes som et modigt brud med den gammeldags og usmarte jul, der naturligvis ikke er noget for moderne cafe-mennesker. I virkeligheden er disse mennesker bange, fordi de i deres barndom havde forældre, som ikke gad julen med dens vigtigste ingredienser: Samværet og en svinesti af tyske marcipangrise. Enten spildte de tiden på at klynke eller på at overdænge ungerne med sindssygt kostbare gaver, som i bund og grund bare var død og ligegyldig erstatning i det tomrum, som med tiden dannede fundamentet i deres had til og frygt for julen.


Det er paradoksalt, at penge - netop i socialismen - anvendes som målestok for alt. Men det er fordi, alt andet er udryddet i lighedens tegn: Familieværdier er slettet, for hvad alle ikke har, må ingen have. Vennetjenester og familiestøtte beskattes, så alle får et ligeligt udbytte af den enkeltes personligt opbyggede relationer og ærlige arbejde. Men hvad betyder det, om din nabo køber julegaver, som er fem gange dyrere end dine? Tror du selv, du bliver lykkeligere af at få eller give dyrere gaver? Tror du selv, at det at ustandseligt udskrige din misundelse over andres materielle goder skaber lykke og velfærd iblandt dine egne? Det gør det ikke. Bitter Blog kunne skabe en overlegen hyggelig jul med et gratis Bauhaus juletræ, en salmebog fra Føtex, seks Odin pilsner på dåse, en pakke ALDI feiner Pralinen og fem stykker pap i rød og hvid.

Bitter Blog må nøjes i julen. For der er, som sagt, ingen sande fattige tilbage at mores over. Jeg har blot to fornøjelser at se frem til. Den første er, at jeg for andet år i træk slipper for at købe kærestegaver – også kendt som den civile danske mands svar på vejsidebomber. Den anden er hyggestunderne med avisernes artikler om dem, som indebrændte i julen på grund af glemte juledekorationer. Skide CO2 svin!

Glædelig, ja, glædelig jul!

2 kommentarer:

Dreamer sagde ...

hahahaha - et rigtigt godt bitter-julebudskab - så hårdt og koldt som det snedækkede, tilfrosne julelandskab vi ikke har i Danmark - og en hel del sande ord imellem .... skål på det

Pedrsn™ sagde ...

. . røv god jul, ligeover!!!!