onsdag den 10. december 2008

Helende latter

Kender du fænomenet, hvor du befinder dig i en eller anden fysisk sammenhæng, men hvor dine tanker placerer sig et helt andet sted? Hvor du tænker tilbage på en morsom hændelse, så du begynder at grine eller smile og ligne et fjols i netop den situation, du er i lige nu? Selvom det kan være pinligt, er det alligevel meget rart.

En lignende behagelig oplevelse fik jeg forleden, da jeg var på indkøb i et julepyntet Kvickly Xtra iblandt hylende og skrigende børn med inkonsekvente forældre på slæb. Alt hvad der skulle til, alt hvad jeg behøvede for at fremkalde det underholdende blik for mit indre øje, blev ekspresleveret af en tanke, der overraskende opstod på opfordring af teksten på bagsiden af en pose Coop peanuts, og som drev mig ud i en dyb, langsom og ensom latter, der ikke stoppede før lang tid efter, jeg forlod butikken, og som i processen overøste mig med forundrede blikke fra snotindklistrede, intetanende og dumme barneansigter.



Klik på billedet for at zoome ind

7 kommentarer:

Dreamer sagde ...

Jeg tror, jeg vil skrive en bog, der helt sikkert bliver en dansk topsællert (jeg er endnu mere sikker i min sag, efter at have set et enkelt afsnit af "Unge mødre".) Titel: "100 ting du ikke må komme i dit barns mund" ... der er allerede lagt op til en to'er, ikk ? ..

Bitter Blog sagde ...

Mon ikke det nærmere var til alles fordel, hvis de unge mødre lærte, hvad de selv burde proppe i munden, fremfor for ét bestemt andet sted?

Anonym sagde ...

...og du ved vel godt hvorfor COOP(og andre "peanuts-producenter")advarer forældre mod at give deres små børn lige netop peanuts???

- men ja ordvalget er måske lidt spøjst :-)

Bitter Blog sagde ...

Anonym: Her er et vildt gæt: De kan sætte sig fast i halsen på dem?

Anonym sagde ...

Ja - og så kan man (vha. første hjælp :-|) banke den ud igen - problemet ved lige netop peanuts er, at skulle det ske, at der glider et lille fragment/eller en hel peanut ned i lungerne, kan det give lungebetændelse og varige skader på lungerne, pga. den naturlige olie i peanuts.

Dette gælder desuden også en lang række andre nødder. Så det er såmænd bare derfor, at advarslen er skrevet på netop peanut poser.

Bitter Blog sagde ...

Interessant! Det er da en mere raffineret metode end knive, sminke og børnehaver. Den vil jeg huske!

Anonym sagde ...

En glemt erindring om et tidligere grin, induceret af din blog: I 70erne introducerede Toms fabrikkerne peanuts på det danske marked, formentlig for at få et bredere sortiment og ikke være så hårdt udsat for prisvariation i kakaobønner.

Disse peanuts skulle selvfølgelig have et navn og et slogan.

Da de skulle sælges til det voksne publikum som tilbehør til drinks blev de kaldt "Cock Nuts".

Ydermere blev de udstyret med et slogan: "Cock Nuts, Fra Hånden i Munden".

Min farmor har en papkasse stående, det ER rigtigt. Dem kasse er det eneste jeg ønsker at arve fra hende. Det er Beviset på at symbolanalytikere og reklamefolk har humor, alligevel.