tirsdag den 30. december 2008

Gudfader bevares

Så vågnede jeg igen i nat ved braget af en nytårsraket, som detonerede lige udenfor mit vindue. Sådanne hændelser vækker et bestemt forløb af følelser i mig. Først glædes jeg i troen om, at den krig, som er nødvendig, før Danmark igen bliver et fornuftigt land at leve i, endelig er gået i gang. Dernæst overvældes jeg af skuffelsen, som følger, når jeg indser, at det blot var en raket. Dog giver netop denne indsigt et spinkelt håb om, at den enorme tavshed, som følger et raketbrag, pludselig vil brydes af et øreskærende skrig af et barn, som får raketten i skallen. Som oftest ender dette tilbage ved skuffelsen. Hvorfor venter folk ikke til nytårsaften med at sende mit følelsesregister på en rutchebane-tur og samtlige stakkels kæledyr i angst-helvede?

Selvom jeg principielt synes, forbud burde forbydes, så er jeg glad for, at fyrværkeri fik en begrænset salgsperiode, så man ikke længere bruger den første og de sidste to måneder i året på at undvige kasteskytset fra irriterende idioter i sorte dynejakker. Man kan sige: I får kun lov til at købe fyrværkeri i en begrænset periode, og til gengæld må I så slå jer løs i det lammeste udvalg, der findes i verden. Alle danskere har jo prøvet at stå få minutter før midnat, nytårsaften, med en tændt cigar i kæften og forsøgt at hamre den fodboldstore krysantemumbombe ned i det forpulede 20 millimeters vandrør, som isenkræmmeren pushede til overpris, fordi han vidste, han i realiteten er den sande fyrværkerihandler, i håbet om at frembringe et brag, der overgår lyden af luft, som siver ud af en luftmadras.

For som sædvanlig i Danmark, landet hvor absolut intet sker, nogensinde, passer vi på, at ingen, koste hvad det vil, kommer til skade på nogen måde. Nu er jeg selv en af de få, som kom igennem det nåleøje af en barndom, hvor knaldfyrværkeri var tilladt. Jeps, man var så løssluppen at tillade de vanvittige, såkaldte trækkinesere, som var snore, der gav små brag, når man trak i dem. Altså kun første gang! Jeg fik også et minibrandsår på min venstre hånd lige over tommelfingeren en dag, og jeg er sikker på, at havde det været forbudt, havde Bitter Blog aldrig eksisteret, og jeg havde som alle jer andre nu stået og diskuteret med parcelhusnaboen, hvilken hæk vi skulle plante til foråret, når vores skel-strid fik en afgørelse, mens vores forsømte, tøjtede, karriere-plagede koner stod i baggrunden og ønskede, de blev taget af en rigtig mand en gang imellem. Så kunne jeg, i bedste danske hellere-længe-end-godt stil, leve til jeg blev hundredeogfire år, hvoraf de sidste sytten var med snot, savl og et tomt udtryk i mit hudcreme-mumificerede Botox-ansigt, mens sygeplejerskerne fniste af mine blufærdighedskrænkelser i deres opholdsstue under tækkeligt dække af demens. Op i røven!

Ikke nok med, at knaldfyrværkeriet er ulovligt – nu skal man oven i købet bære beskyttelsesbriller. Gudskelov er det kun socialt accepteret for børnene, for jeg mister personligt hellere synet fremfor at stå og ligne en kæmpe, skræmt, politisk korrekt, impotent idiot på nytårsaften. Mister jeg det, fortryder jeg det ikke et øjeblik. Nu er jeg blevet så gammel og lam, at jeg skal til en nytårsfest, hvor der også er inviteret børn. Jeg ved bare, hvordan alle vi voksne af forældrene tvinges til at bruge fem dyrebare minutter af vores enorme, uansvarlige branderter på at sige til ungerne, som kommer rendende med deres tøsebeskyttelse:
Nej, hvor ser du bare smart ud. Hvor er det sejt!!”, råber vi i kor, så børnene føler sig trygge ved at ligne små, dumme Bono kloner, som kan rende rundt blandt alle de andre dumme Bono kloner og indirekte være skyld i, at jeg hver eneste skide nytårsnat ender i detentionen for at uddele skaller i blind hads-psykose.

Med andre ord, er der intet at glæde sig til nytårsaften, bortset fra de få lykkelige, livsbekræftende timer, hvor alkoholen driver bevidstheden ned i en lille, sort, kasse med fastsømmet låg. Indtil denne tilstand bliver permanent, kan man dog også tænke på, at bitterheden på Bitter Blog stadig lever i næsten uformindsket styrke. Og på at Bitter Blog fortsætter i det nye år. Hvis det passer mig! Godt nytår, og ...

GUD BEVARE BITTER BLOG

2 kommentarer:

Dreamer sagde ...

hahahaha .... knaldhylende brag af et sjovt indlæg - og jeg savner også træk-kineserne !

Mette sagde ...

Godt nytår herfra!

Hilsen Mette