lørdag den 22. november 2008

Sandhedens Time

Sandhedens Time er et program, som kører på TV3, og jeg har set hvert eneste af de ti afsnit fra ende til anden. Denne indrømmelse er i sig selv mere chokerende end alle dem, der forekommer i programmet tilsammen. For de hellige uindviede vil jeg lige forklare udsendelsens koncept: Deltagerne sad før programmet lænket til en løgnedetektor og blev stillet en række ja/nej spørgsmål, hvorpå løgnedetektorens svar blev gemt. En delmængde af disse spørgsmål stilles til deltageren igen i selve programmet. Såfremt de svarer det samme som løgnedetektoren på alle spørgsmålene, de bliver stillet, vinder de penge – jo flere "korrekte" svar, jo flere penge.

Det umiddelbart tiltrækkende ved Sandhedens Time er naturligvis håbet om at se en masse mennesker afsløre intime og pinlige sandheder om sig selv for åben skærm. Hvor fantastisk! Derved er det jo slet ikke anderledes end resten af TV3s sendeflade. Men ser man programmet med Bitter Blogs indstilling, så bliver Sandhedens Time faktisk en underholdende affære.

For det virkelig morsomme er, at man får bekræftet samtlige fordomme om socialklasse syv ved at studere disse udsendelser. Deltagerne er nemlig typisk personer med narkogæld, tvivlsom kriminel fortid eller fraskilte fattigrøve. Med andre ord: Folk, som vil gøre hvad som helst for penge. Det bliver ikke mindre skægt, når deres familie præsenteres. Deltagerne har lov til at tage en række venner eller familiemedlemmer med, og når moderen toner frem på skærmen, ser man en person, som umiddelbart inden programmet tilsyneladende tænkte: ”Hvad skal jeg dog tage på i aften? Tjah, hvorfor ikke det samme, som jeg havde på til countryaften på den lokale bodega i går!?”. Tilsæt derefter endnu et eksemplar af moderens (men sikkert ikke faderens) afkom, som til sammenligning får Mikkel Kesslers søster til at fremstå "afdæmpet sofistikeret", samt et socialt tilfælde af en veninde, som er ekstremt overvægtig og førtidspensionist. Opskriften på endnu et perfekt afsnit af Sandhedens Time er hermed gennemført.

Producenterne af programmet gør nu følgende: De optager af hver deltager seks sekvenser, hvori deres ansigtsudtryk afspejler en af følgende følelser: Glad, sur, overrasket, forarget, sønderknust og ligeglad. Dette kan nu bruges i klipningen af programmet til at få deltagerne til at reagere, som producenterne ønsker, og der er i hvert fald ingen seere, der opdager, at de præsenteres for nøjagtig det samme følelsesklip af den samme deltager adskillige gange i løbet af afsnittet. Tak, TV3, for på denne måde at fornærme jeres seere i tillæg til den ydmygelse, titlen leverer i sig selv.

Jeg forstår dog producenterne, da de intet valg har. Sandheden er nemlig, at der i de ti afsnit, som hidtil er blevet sendt, ikke har været ét eneste overraskende svar på et spørgsmål. Til dels skyldes dette formuleringen af spørgsmålene, som i de fleste tilfælde får os, som kom igennem 80’erne ved at se "Advokaterne", til automatisk at rejse os op og råbe: ”Objection, your Honour, he’s leading the witness!!!”. Spørgsmål såsom:

Har du nogensinde vågnet våd i skrævet og fordrukken i en detentionscelle i Århus, efter at have været i byen med Simon Spies, fordi du var morgenbolledame?

… kan man ikke svare nej til. For hvorfor skulle de ellers stille det? En anelse mere snedigt spørgsmål kunne være:

Lyver du for dine venner?

… som kun folk uden venner kan svare nej på. Og helt ærligt. At folk fra den socialklasse, som normalt optræder i programmet, har deltaget i filmede sex-femkanter, som involverede venindens Old English Sheepdog overrasker virkelig ingen. Who cares? Ingen! Og det er nok derfor, de gerne stiller op i programmet. Heldigvis stiller TV3 de sidste spørgsmål så vagt, at de fleste dumper ud med et ydmygende hult drøn og næsten ingen penge efter at have stået offentligt frem med deres ”hemmeligheder”. I virkeligheden er dette den sande kvalitet ved programmet: Fryden, når tabertumpen opdager, at han ikke var klogere end TV3s producenter. Det er så skideskægt. Især fordi der umiddelbart efter kommer endnu en deltager, som er ligeså selvsikker og overbevist om, at han er smartere end producenterne, som den forrige var for tredive minutter siden. De dumme lærer aldrig.

Værten Lars Hjortshøj er virkelig sunket dybere end Casper Christensen med sidstnævntes værtsrolle i ”Deal, no deal.”, og her er et par spørgsmål, som Bitter Blog med krydsede knæ måtte være nødsaget til at svare ”ja” til, hvis Lars stillede dem:

Mener du, at jeg er en middelmådig og egentlig ret usympatisk komiker, som slet ikke fortjener min succes?

Synes du, mine briller er latterlige?

Finder du det underholdende, at mennesker med lavere intelligens end dig selv ydmyges på TV, hvis det er deres eget valg?

Er du flov over at have set alle afsnit af ’Sandhedens Time’?

Send endelig flere spørgsmål til min e-mail adresse, og jeg svarer på dem, hvis det passer mig.

3 kommentarer:

Dreamer sagde ...

Jeg kan ikke se programmet, men bare det at Lars Hjortshøj er vært ville få mig til at brække mig ud over lørdagsguffet i fede stråler. Derudover, synes jeg det lyder til at der mangler noget "Jerry Springer" over hele showet; at folk kommer korporligt op at slås, og at (når nu Hjortshøj er vært) de også lige banker værten ned i farten !!! Dansk TV - er bare for slapt !

Nicodemus sagde ...

At forfatteren bag Bitter Blog ser programmet er skræmmende. Men, det mest skræmmende er at den slags programmer - hvor man tvinges til at være vidne til andre (ligegyldige) menneskers liv og adfærd - tiltrækker masser af seere. Disse seere har stemmeret, og deres stemme tæller lige så meget som min! Det er den slags som får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig.

Ditte sagde ...

Som du nævner er spørgsmålene skruet så tåbeligt sammen, at der kun et ét rigtigt svar.. Tv3 kunne spare sendetid ved at sætte et still-billede af deltageren op på den ene halve side af skærmen, og en liste over stupide ting, personene har gjort, i den anden. Det ville være omtrent så overraskende, som konceptet de kører med i dag..