fredag den 7. november 2008

Frelseren

… os er i dag en frelser fød. Halleluja halleluja!”. Jeps, jeg troede også først, det var om syvogfyrre dage, men åbenbart skete det forleden dag. Jeg har før talt om dette fænomen, men Bitter Blog er ikke for fin til at gentage sig selv i en uendelighed, især når det handler om Barack Obama. Det gør alle andre jo.

Det centrale emne i dette indlæg er mediernes usandsynligt enøjede dækning af valgkampen. De manglede bare en kyklop, der var døv på højre øre, som kommentator. I løbet af de seneste to måneder hørte jeg i danske medier én god ting om John McCain. Én! Og det var, at han var den, som folk helst ville ”drikke en øl med” af de to kandidater. Nyheden blev umiddelbart efterfulgt af et indslag om, at John McCain muligvis er alkoholiker og slagsbror.

Der er to ting galt med dette billede: Licens og stupide danskere. Nok kan jeg kapere en nyhedsstrøm, som ville få Goebbels til at udbryde ”aaaaaaarrrrrrrrrrrr … !!?!”, især når den er ligeså grinagtigt gennemskuelig som det fastelavnskostume, du købte til dit barn i BR, fordi du er så dårlig og uduelig en forælder, du ikke gad kreere et originalt et selv. Men det grænser simpelthen til bedrageri, at man tvinges til at betale licens for så ringe og farvet en dækning. Derover skal man leve med irriterende Obama-er-god-de-andre-er-onde skrigende medborgere, som ikke er i stand til at tænke selv, og som derfor lader det store, sorte, flade gøre det for dem.

Der er f.eks. et par pointer omkring valget, som blev totalt ignoreret af den tydelige grund, at man holder med en bestemt side:
  • Obama vandt på en kampagne, som var voldsomt dyrere end McCains. Da Bush med hjælp fra et større budget vandt over Kerry, blev dette stærkt kritiseret.
  • Obama fik 53 % af stemmerne, McCain fik 47 %. Men tallet som fremhæves er valgmandsstemmerne (338 mod 156) og dermed gives illusionen af en jordskredssejr ved brug tal fra et valgsystem, som blev dømt udemokratisk af selv samme medier under Bush mod Gore.
  • Selvom der igen var problemer med valgmaskiner i USA, opstod der ingen tvivl om Obamas sejr. Det er åbenbart kun republikanere, der er onde nok til at svindle.
  • Økonomisk set er det sandsynligvis en ulempe for Danmark, at en demokrat bliver præsident, idet de har tendens til protektionisme. Obama er imod frihandel. Men okay, vi er vant til at blive reddet af staten, når vi foretager potentielt uheldige økonomiske valg.
  • På trods af, at der ofte antydedes at Bush drag fordel af (og endda arrangerede) 9/11, ignoreres det nu totalt, at Obama tog til Hawaii for at kvæle sin bedstemor med egne hænder, gemme liget til dagen før valget, hvorefter han trak hende frem og påstod, hun netop var gået bort, for at få sympatistemmer.
Ens øjne foretager dog endnu et rul mod himlen, når man ser de røde politikere falde over hinanden i begejstring over valget af Obama, som de åbenbart ønsker at se som et spejlbillede af sig selv. I Århus har vi en borgmester, den lettere slimede Nicolai Wammen, hvis kanon også er gået i bukserne over Obama, men bortset fra, at begge herrer er glattere end elektriske ål i glidecreme, har de ikke meget tilfælles. Må man minde om, at Demokraterne er Venstres søsterparti og at Republikanerne er de Konservatives. Fik vi i Danmark Obama som statsminister i stedet for Fogh, ville det være en større lykke for mig end at se Glistrup som socialminister.

Hele dette reaktionsmønster er intet andet end simpel fysik: Bush var for meget for mange, så derfor blev en modpol valgt. Ligesom et pendul svinger det om en årrække tilbage, selvom vi næppe får så god en præsident som Bush igen. Indtil da står jeg - som der i skrivende stund står i Bitter Blogs header - bag Obama. Det er simpelthen for farligt at stå foran ham! Bag ham burde være sikkert nok, med mindre den svagtbegavede KKK-mand er dum nok til at bruge helkappet ammunition.

4 kommentarer:

Maibritt sagde ...

LOL... en "farvet" dækning...

Asger G. Andersen sagde ...

Klassisk:

Indtil da står jeg - som der i skrivende stund står i Bitter Blogs header - bag Obama. Det er simpelthen for farligt at stå foran ham

:)

Lars Balle Mortensen sagde ...

Hvordan kan du kalde Nicolai Wammel for LETTERE slimet?

Anonym sagde ...

Dansk politik kan ikke sammenlignes med Amerikansk. Hvor himmelblå jeg end er, kan jeg ikke støtte republikansk politik. Nej, jeg agter ikke at forklare hvorfor. Til gengæld vil jeg give dig ret i at George Bush ikke stod bag 9/11 - det er beviseligt et zionistisk komplot.