torsdag den 16. oktober 2008

Sælgere

I modsætning til hvad de fleste tror, er Janteloven en yderst effektiv foranstaltning. Den beskytter os mod irriterende personager, som tror, de er noget. Det første bud i loven lyder:
Du skal ikke tro, du er noget.
En mere kluntet formulering, som dog gør Janteloven næsten perfekt, er:
Du skal ikke tro, du er noget, med mindre du ved, du er det.
Forskellen er, at man nu kun udpeger dem, som blot tror, de er noget uden i virkeligheden at være det. Størstedelen af disse personer er sælgere. Hvis man slår sælger op i ordbogen, får man:
sælger sb., -en, -e, bf. pl. sælgerne: Betegnelse for en stilling, som kræver absolut fravær af faglige og menneskelige kompetencer.
Det er umuligt at finde mere utroværdige mennesker end sælgere. Deres værste egenskab er, at de tjener mange flere penge end de fleste andre, uden at de producerer noget som helst. For hvad er en sælger? Intet mere end opportunistiske, hastigt fordampede bindeled mellem forbrugere og varer, som tomt rum mellem meningsfyldte øjeblikke. Med andre ord: Overflødigt, uønsket fyld og dødt bindevæv.

Har man arbejdet sammen med sælgere, ved man, at gøremål såsom at lave kaffe, rydde op eller anvende toiletbørste simpelthen er for trivielle for disse vigtige medarbejdere. De stjæler i kantinen og er uærlige, egoistiske igler, som giver de frie markedskræfter et dårligt ry. Hvis der nogensinde var et argument for at vælge socialisme frem for liberalisme, så var det sælgere. Eller muligheden for at internere religiøse minoriteter og politiske modstandere, selvfølgelig. Sælgere jager og pynter sig med overfladiskheder, som for en kort stund kan skjule den endimensionelle personlighed. Sælg, sælg, sælg, uanset hvad, og uanset, hvem der trædes på i processen. Provenue er alt, og grådigheden efter selv den usleste mammon giver det føromtalte dårlige ry. De tænker kortsigtet, kun på sig selv og skifter derfor typisk politisk ståsted i magre tider til Socialdemokraterne, hvor det er helt accepteret og normalt at være en enøjet snylter.

Er du nogensinde blevet inviteret til fest hos en sælger? Når du spørger, hvem der ellers kommer, råber han først ”Det bliver KANOOOOOOOON, mand!!” - imens al hans bling og de smarte, alt for store flipper på hawaiiskjorten hopper som sindssyge fjedre - hvorefter han påstår, at der kommer mindst hundrede personer, hvoraf firs procent er kvindelige fotomodeller. Når du så dukker op, sidder der tre grimme, bebumsede, men desværre mandlige sælgere i tyverne, som bare venter på en mulighed for at tage dine øl, fordi ”deres dankort altså lige blev spærret”. Ikke, at det gør værten flov. Nej, han er skam overfrisk som altid.

Ejendomsmæglere er en specielt belastende underkategori af sælgere. Heldigvis kan man håbe på, at finanskrisen driver de allermest grådigt uduelige til at hænge sig i deres grimme slips, men tilbage står stadig de irriterende amatør-ejendomsmæglere. Hvis jeg bare én gang mere skal lytte på en gruppe mænd i fyrrene, der meget alvorligt, selvhøjtideligt og indbyrdes nikkende diskuterer friværdi og ejendomspriser i vrangforestillingen om, at de har bare den mindste, fjerneste ide om, hvad de udtaler sig om, så hælder jeg afløbsrens i ørerne. Økonomisk sparken-til-dæk er om muligt endnu mere belastende og tåkrummende end sin automobile tvilling.

Jeg havde engang en chef, som også var salgschef. Udover det groteske i, at han ikke fyrede mig, første gang han mødte mig, hvor han overraskede mig i at se billeder af en bulldog, som uddelte blowjobs, så var han bare en kæmpe nar. Da jeg sagde op, blev jeg kaldt ind på hans kontor, hvor han fremviste mig en seddel ledsaget af et overlegent ”Bare skriv dit beløb!”. Jeg svarede ham, at det i dette tilfælde ikke var lønnen, som var motivation for mig, hvorefter han betragtede mig intenst gennem sit dyre og derfor overordentligt grimme brillestel og sagde: ”Alle er til salg for penge. Alle har et beløb. Hvad er dit?”. Lige indtil dét øjeblik overvejede jeg rent faktisk at blive i firmaet. ”Sig mig, ligner jeg din datter?”, svarede jeg. Næsten en true story.

5 kommentarer:

- wolf - sagde ...

Det var da utroligt. Vi har åbenbart været kolleger med samme chef.

Jesper sagde ...

For satan, dit bitre røvhul. Keep it coming!

Dreamer sagde ...

HA-ha-ha jeg deler din Bitterhed - især hvad angår ejendomsmæglere, som nok er den mestløgnagtige og latterlige sælgergruppe - måske derfor de har fået adgang til adskillige TV-programmer, hvor de rigtigt kan føre sig frem? Ligesom Vejr-profeternes selvbestaltede "VIP" personligheder - vi andre dødelige kan kun undre os over hvad deres mødre spiste under graviditeten !

Anonym sagde ...

Er en salgschef ikke chef for sælgere?

Bitter Blog sagde ...

Mine kommentatorer bliver da også skarpere og skarpere ...