onsdag den 17. september 2008

Lulu

Aarhus Teater er kommet i modvind med en plakat for forestillingen Lulu. Plakaten er en anelse pornografisk, og Bitter Blog må erklære sig enig med kritikerne, som ikke vil have plakaten smidt op i fjæset hver evig eneste dag, de venter på bussen. Okay, jeg venter kun på busser en gang hvert halve år, hvoraf jeg aldrig kan huske hjemturen, men det er - uanset - to gange om året for meget.

Lad os lige træde et skridt tilbage og se på, hvorfor Aarhus Teater vælger at lave en plakat med den pikant trimmede, nøgne tissekone af en 22-årig debutskuespiller. Nogle siger, at det er fordi, sex sælger. Andre argumenterer for, at det er kunst. Jeg erklærer mig enig i det sidste: Det er kunst på den måde, at det er kunstnere, der laver det. Kunstnere er en del af eliten og kan derfor ikke nedlade sig til at begå politisk ukorrekte, dyriske handlinger såsom at gå ned og leje en pornografisk spillefilm eller benytte sig af prostitueredes tjenester. Til deres store held befinder de sig i en branche, hvor de kan tillade sig ganske vederlagsfrit og under kunstnerisk diplomatisk immunitet at udleve pirrende, seksuel betonet sadistisk dominans ved at presse unge skuespillerinder – sultne efter roller – til at blotte sig offentligt. Et tænkt eksempel, naturligvis.

Kunstnernes held fortsætter, idet deres kunder – det humanistisk overuddannede bundfald af samfundet, som ikke engang havde tilstrækkeligt talent eller drive til selv at blive kunstnere – befinder sig i samme situation. Ovenikøbet befinder de sig, grundet deres nosseløse væsen, som oftest i et erotikløst forhold, hvor det dog er legalt - under dække af Aarhus Teaters kunstneriske autoritet - tilfældigvis at foreslå konen, at stykket Lulu virkelig lyder som en intellektuelt udfordrende dramaforestilling. Naturligvis henkastet nævnt ved morgenbordet med hovedet let på skrå, venstre tommelfinger under hagen, kiggende gennem hornbrillerne over Information og med piben, som oser røg fra økologiske tobaksblade dyrket i Colombias kommunistiske kollektivlandbrug, i højre hånd.

Personligt er jeg ikke imod pornografi, men jeg forstår ikke, hvorfor de ikke bare kan sige det lige ud. Og så er det i øvrigt stærkt belastende, at jeg med skælvende lemmer er nødt til at finde et sted at masturbere, hver gang jeg går forbi en af de djævelske plakater. Men ak, Bitter Blog må også følge med tiden, og ingen skal komme og påstå, at jeg ikke kan lære noget af andre.



Kom så, kulturelite, læs min blog!

8 kommentarer:

Linda sagde ...

Fantastisk plakat! Jeg tænker dog, at du risikerer, at antallet af tilbudte blowjobs måske svinder ind, når du på den måde varsler bitter smag i munden?

Dreamer sagde ...

Kunstnere; det er min opfattelse, at det (desværre) er blevet mere in i kunstnerkredse (de visuelle), at blive nævnt i pressen, fordi man har pisset, skidt, blødt på, itu-skåret, ødelagt noget eller i øvrigt lavet andre barn-agtige happenings, end at man bliver bedømt på reelt TALENT!

louise korning sagde ...

For en gangs skyld er vi enige Bitter - den plakat fra Århus teater er ækel og burde pilles ned. Fantastisk at du også er begyndt at kunne gennemskue den strukturelle diskrimination af kvinder i det offentlige rum

Andreas sagde ...

Tror Bitter Blog himself er at finde i reklamerne for "Cult Shaker" fremover :-D

Bitter Blog sagde ...

"Cult Shaker". Er det ikke noget, weekendnarkomaner drikker, fordi de ikke kan lide øl? Hvilket i øvrigt var grunden til, at de i det hele taget begyndte at tage stoffer.

Louise sagde ...

Uanset, hvordan den pågældende forestilling er, så kan man ikke komme uden om, at der her blogindlæg er genialt + ekstremt morsomt!

Understreget med endnu en sjov kommentar om Cult!

bendejo sagde ...

Der er kun et spørgsmål tilbage: Hvorfor barberer du benene, din poofta?

Bitter Blog sagde ...

Fordi det gør det nemmere at smøre dem ind i creme.