torsdag den 21. august 2008

Stemmeskaberen

Jeg blev så glad forleden dag, da jeg hørte, at Poul Nyrup Rasmussen ikke genstiller til valg i politikernes foretrukne pensionistklub: EU-parlamentet. Så får vi nemlig igen glæde af ham herhjemme, og det mener han tydeligvis også selv er en stor gevinst for Danmark. Nu vil han, som en fed, uhæmmet mongol ved frokostbuffeten, møve sig ind foran de sindslidende, og beskytte dem med næb og kløer. Sikkert for et passende honorar.

PoulJeg vil være en stærk stemme for de sindslidende!”, proklamerer den selvhøjtidelige, selvudråbte faderfigur med sit fedladne bamseansigt lagt i medlidende folder. Hvis man ikke allerede var bange for at miste forstanden, så bliver man da godt nok nu! Jeg tvivler for resten på, at Nyrup stadig har en spindoktor, for hans ordvalg er mildest talt uheldigt. Mon ikke, det sidste, sindslidende har brug for, er endnu en stemme?! Forestil dig at leve i psykotisk pinsel og så opleve i de få vågne og skarpt sansende øjeblikke, du har af virkeligheden, at blive jagtet gennem gaderne af en Nyrupsk stor, selvfed bamse, som vil kramme, omklamre og forsvare dig, overvåge dig med tårevædede øjne og bekymret mine, mens han taler ned til dig på sin velkendte langsommelige og bedrevidende facon. Det må være skrækkeligt. Man vil jo straks løbe skrigende tilbage til sine vrangforestillinger og den forholdsvist beroligende paranoia, der fandtes i psykosen. Der kunne man i det mindste beskytte sig med en sølvpapirshat mod de tankeinvaderende stråler, som køleskabet udsendte.

På den anden side er dét at fastholde folk i deres elendighed også en måde at skaffe arbejde til sig selv. Det minder på mange måder om det socialdemokratiske velfærds-vat, og S mener uden tvivl, at de er selvskrevne til at værne om de sindslidendes behov. Måske skulle man prøve at spørge de sindslidende, om de ønsker denne politisering, selvom de meget belejligt næppe har overskuddet til at svare for sig. Men hvem har også det med dette her kørende i skallen døgnet rundt?

Således omdanner en stemmesluger sig til en stemmeskaber.

9 kommentarer:

Anonym sagde ...

"Vanvittigt !" morsomt - jeg kunne ikke have beskrevet Nyrup bedre selv - supersjov karakteristik.

Anonym sagde ...

Nu er det selvfølgelig fordi Nyrups datter, Signe, døde i en alder af 24 år af netop en psykisk sygdom, at Nyrup har "sindslidende" som en mærkesag.

Bitter Blog sagde ...

Naturligvis, og når man tænker over det, er det jo en fremragende kvalifikation.

Maibritt sagde ...

Jeg savner din stemme Louise...

Anonym sagde ...

Tjah. Jo flere der interesserer sig for Nyrups mærkesager, jo større fokus kommer der også på de sindslidende. Så jeg synes det er flot at du bringer det på banen. Derfor tak for dit indlæg Bitter, du har virkelig hjulpet og sat skub i debatten overalt. Specielt med din ironiske tilgang til emnet, der gør at mange bare bliver helt vildt gale på dig. Du er virkelig fyrig og skarp i alt hvad du skriver om, og man mærker tydeligt at du har din baggrundsviden i orden, om alt.

Bitter Blog sagde ...

Med hensyn til de sindslidende er løsningen bare at bygge nogle flere gummiceller. Nyrup, derimod, er tydeligvis meget sværere at slippe af med.

Anonym sagde ...

Jeg (vi) vidste ikke det med Nyrups datter (jeg /vi) har skrevet første indlæg). Men sikkert på baggrund af denne viden, kan jeg (vi) nu mærke en ny personlighed danne sig i min fremadskridende dissociative personlighedsspaltning... en personlighed der hvisker mig i øret, at JEG er ond og burde elske Nyrup.
Jeg har desuden besluttet at jeg ikke vil være anonym mere!
venlig hilsen Laura-Silke-Lone-Malene og nyligt tilkomne Nummi ! Godt multiple-personligheder ikke optager så meget fysisk plads !!! hmmmfff

louise korning sagde ...

Hej Bitter

Jeg er glad for at du er blevet mere moderat i din omtale af handicappede/sindslidende. Det klæder dig.

Bitter Blog sagde ...

Inderst inde har jeg nok et blødt punkt for både spasserne og de tossede.