søndag den 10. august 2008

Smølfehjerner

Der er sikkert en hårfin grænse mellem at være innovativ og at ydmyge folk, men jeg er endnu ikke stødt på den. I det hele taget hader jeg betegnelsen innovativ og foretrækker det ækvivalente ”gammel vin på nye flasker”. Forleden læste jeg om virksomheden HandStep, som er begyndt at uddele smølfefigurer til de medarbejdere, som kommer på gode ideer. Til min store forundring reagerer de fleste med at falde på halen i stedet for – som den mest rationelle reaktion – blot at tage sig til hovedet og automatisk for evig og altid at hoppe over stillingsannoncer fra den pågældende arbejdsplads.

For kunderne og ejerne af HandStep er det ganske sikkert en genial løsning: Hvis en medarbejder kommer med en god ide, spiser de ham af med indholdet af et muggent Kinderæg, mens ejerne scorer overskuddet, og kunden sparer lidt penge. Det kan betegnes som en win-win-loser situation, hvor sidstnævnte naturligvis er den idiotiske medarbejder. For hvor er man dog en taber og helt ærligt selv ude om det, hvis man finder sig i og accepterer sådan en behandling. HandStep laver softwareløsninger, og de ansatte derfor simpelthen være datamatikere, der - i modsætning til ingeniører, som får tingene til at virke uden at forstå noget, og dataloger, som ikke får tingene til at virke, selvom de forstår alt - aldrig får en skid til at virke og absolut ingenting fatter. For selv min nabos ni-årige, lettere retarderede datter kan man ikke lokke til at omsmelte bly ude i hobbyværkstedet for et stykke legetøj til en femmer.

Desværre er ovenstående en grusom sejr for HR-medarbejderne, som nu ganske konkret bekræftes i deres egen indbildning om, at de er hævet over alle andre medarbejdere. Det eneste håb er, at HandStep med den kombinerede kraft af deres medarbejderstab skabte et sådant sort hul af bundløs inkompetence og stupiditet, at alle datamatikere automatisk tiltrækkes, så vi andre slipper for at arbejde med dem. Der er ingen tvivl om, at samtlige HR-medarbejdere uanset uddannelsesbaggrund suges dertil.

Nu spørger du nok: "Jamen, hvad skal man så gøre for at motivere medarbejderne??". Jeg arbejdede engang et sted, hvor vi i stedet anvendte negativ motivation med garanteret endnu bedre virkning. Hvis man lavede en fejl, fik man simpelthen overdraget vandrepokalen i form af en joystick-mus, som normalt bruges af handicappede kollegaer. Dermed demonstrede ledelsen, hvem der var uduelig uden unødigt at ydmyge de kvalificerede medarbejdere.

På trods af denne løsning på motivationsproblemet, forestiller jeg mig alligevel situationen, hvor jeg efter et veloverstået stykke arbejde får tildelt en smølfefigur af HR-chefen foran alle de andre medarbejdere:

Til lykke Bitter! Som tak for din kæmpe indsats i weekends og din generelle genialitet i øvrigt, overrækker jeg dig hermed en slavesmølf, som du nu har ret til at stille på dit skrivebord!”, råber HR-chefen skingert, mens han hopper rastløst på stedet i sit latterlige gule jakkesæt.
Åh tak, din fimsede charlatan, og til gengæld vil jeg gerne præsentere dig for helikopter-smølfen!”, svarer jeg tørt.
Helikopter-smølfen …. hvad er det for én?”, spørger han forundret og glor intetanende ud gennem sit grønne brillestel, mens hans tanker forgæves gennemsøger alle sine billeder af morgenmadsemballage fra barndommen.
Ja, for det første har den et stort blåt hoved og så er den temmelig enøjet!”, siger jeg, mens jeg lyner ned …

*wrrrrrrrr* ... *flapper*, *flapper*, *flapper*

Fucking idioter!

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

ha-ha-ha
... for virkelig at holde gejsten høj, kunne de jo få lavet en version, hvor Johnny Reimar synger smølfe-sangene, når man trykker (de rigtige steder) på den ...

Anonym sagde ...

Hvis de nu ændrede navnet til HandJob, ville konceptet antage helt nye perspektiver.

Jeg føler mig sgu allerede lidt små-motiveret!

KJensen sagde ...

haha HandJob. Det er dagens bedste kommentar - du har reddet min ellers kedelige dag.

Punisher sagde ...

HandStep laver softwareløsninger, og de ansatte må derfor simpelthen være datamatikere, der - i modsætning til ingeniører, som får tingene til at virke uden at forstå noget, og dataloger, som ikke får tingene til at virke, selvom de forstår alt - aldrig får en skid til at virke og absolut ingenting fatter.

Jeg tror sgu, at jeg efterhånden har luret dig, Bitter:

Du er sgu da cand.scient. i matematik ligesom jeg - hvis ellers du fik skrevet specialet færdig i mellem dine depressive anfald af had til alt og alle.

Ovenstående citat gav mig det endelige skub mod den krystalklare åbenbaring: Det er typisk matematiker-karakteristik af faggrupper, tæt på den matematiske, som vi jo ser ned på som matematikere på grund af deres, i middel, relativt væsentlig lavere intelligens og evner (fuck hvor kan dataloger være totalt snot dumme og inkompetente). Og du har mange indlæg bag dig med decideret, uni-abstrakt, matematisk indhold.

Skuf mig ikke nu, Bitter! Kryb til korset, og fortæl for én gangs skyld sandheden, som den kan være, totalt blottet for psykopatiske lystløgne:

Hvad har du læst på uni?

Ærbødige hilsener

En cand.scient i matematik fra ikke-Anders And-universitet KU med sidefag i datalogi, naturligvis med gode karakterer i matematik, og til daglig softwareudvikler i en temmelig hardcore privat it-virksomhed.