søndag den 31. august 2008

Hundehoveder

Du kigger irriteret på mig, idet jeg lægger de møreste skiver fra oksemørbraden til side og skærer dem ud i mundrette stykker. Jeg går ind til schæferhunden, som ligger på sengen, hvor der heldigvis er nyt sengetøj på, så den ikke får beskidte poter, og fodrer den, mens jeg dupper dens sorte, tynde læber nænsomt med en stofserviet mellem hver bid. Jeg aer den og skal netop til at spørge, hvor dens skål med Amarone er, da du hidsigt hvæser:

Hvorfor personificerer du Blondi på den måde??! Den er jo ikke et menneske, vel?!

Her tager fortællingen en pause, idet Bitter Blog nu forklarer dig, hvorfor ovenstående udsagn er helt urimeligt.

Min klasselærer i Folkeskolen illustrerede engang menneskets evne til at distancere sig ved at spørge os, hvem vi helst så dø: Vores hund eller hundrede kinesere på den anden side af Jorden. Denne dag i dag kan jeg svare, at jeg hellere så hundrede danskere – eller nu vi er i gang – tusind eller titusinde danskere smutte ni fod sydpå, og det behøver ikke engang være de nye af slagsen. Jeg skal endda gerne udpege dem:
  • De første par tusinde findes i Kvickly, fredag eftermiddag.
  • Indavlede og forbryderiske bonderøve fra Mørke.
  • Arrogante og irriterende motionsløbere, som tror, de ejer fortovet.
  • Folk, som spytter på gulvet eller intimbarberer sig i omklædningsrum.
  • Narrøve, som pludseligt råber uden advarsel eller grund.
Problemet er den moderne civilisations dødsdom, som tildeler ukrænkelige og ufatteligt generende fordele til enhver selvmotorisk klump celler, der klassificeres som tilhørende arten mennesker – en dødsdom, som også kaldes menneskerettighederne. Som Matador-spillets latterlige gældssaneringskort, der redder den dovne og uduelige spiller, hives menneskerettigheder frem for at komme dem til hjælp, som bare ikke har fortjent det.

Hvor er det dog flot præsteret af os, at vi definerer sådan et ukrænkeligt regelsæt for os selv, uanset opførsel, mens vi bare er pisseligeglade med de andre dyr, på trods af, at selv min nieces guldhamster til tider demonstrerer større empatisk evne og menneskelig indsigt end alle knallertbøllerne i mit boligkvarter tilsammen. Menneskerettigheder? Fint, så længe man ligesom stemmeretten først tildeler dem efter en vis alder, f.eks. omkring de femogtyve år, hvor personligheden er nogenlunde færdigudviklet, så man er rimelig sikker på, at modtageren er en ikke alt for stor idiotisk tabernar. Omsider vil man kunne opleve at komme tilbage fra dyrlægen med en levende hund og et aflivet barn, som - man bare ved - ondskabsfuldt torturerede hunden, før det efter fortjeneste blev bidt.

Er min hund og andre kæledyr mere værd end visse – også fysisk nære - mennesker? Uden den allerfjerneste skygge af tvivl! Sådan er realiteterne bare, uanset latterlige, pladderhumanistiske såkaldte ”rettigheder” for mennesker. Personificerer jeg så min hund? Nej, for budskabet er som på denne T-shirt, jeg fremover bærer på alle lufteture:


P.S.: Jeg havde aldrig troet, jeg kunne give en schæferhund så hovent et udtryk, at den ligner et medlem af det Radikale Venstre. Det er en bieffekt og er ikke med vilje.

18 kommentarer:

Christian Dahl sagde ...

Kære Bitter Blog. Endnu en velskrevet artikel fra din hånd. Tillad mig at rette følgende kommentar: Jo flere mennesker man møder i sit liv - jo mere holder man af dyr. I ærværdighed: Christian Dahl

louise korning sagde ...

Du er jo syg - hvordan kan du mene at dyr er mere værd end mennesker? Dyret er dumt og umælende mens mennesket er grundlæggende klogere og husk at hvert menneske er unikt

Anonym sagde ...

Så hovent som et medlem af det Radikale Venstre <-- genialt!

Anonym sagde ...

Louise - mennesket ER det dyr. Det er et biologisk faktum. At vi er udstyret med en hjerne, der er i stand til at resonere over egne handlinger - er åbenbart ikke grundlag nok til, at det faktisk bliver brugt.
Og alle skabninger er unikke. Men fx dyremishandlere og pædofiler udviser så total mangel på respekt for andres liv (og selvfølgelig deres eget), at mit hævngerrige sind bringes i kog. "Hævn" er vist også et menneskeligt påfund, jeg her vil gøre brug af: De rangerer så lavt på listen over "menneskelighed", at de burde kastes for løverne - og de er ikke engang ondsindede - bare sultne !

Bitter Blog sagde ...

Kårning: Hellere dum og umælende end dum og mælende.

Kommer du ikke snart forbi og besøger mig? Jeg har altid en dåse Zyklon B på køl.

Louise sagde ...

*GGG* Genialt blogindlæg!

louise korning sagde ...

jaja, den er god med dig din vamle gris. Du kunne lige tænke dig at knalde mit døde korpus, og få et knald for første gang i det nye årtusind. Føj!

Men send mig din adresse og kontonummer, så vil jeg overveje det.

KJensen sagde ...

Louise Korning du lyder jo som en af BB's gamle kærester. Du er jo ægte bitter - han har trænet dig godt må man sige

Anonym sagde ...

Nej Nej Nej Bitter

Ellers udmærket indlæg; din befriende ærlighed omkring tåbelige mennesker rammer perfekt, men at du ikke kan se, at en stor del alle hundeejere, er nogle tomme mennesker, der blot er for dumme til at få børn fatter jeg ikke. De behandler kraftedme deres hunde som forkælede børn og kunne aldrig finde på at opdrage dem, stikke dem end flad endsige tale hårdt til dem.

Prøv f.eks. at se denne artikel om den idiotiske tomhjernetøs og hundeejer Lone Kold, der har "anton" og "zigurd", som hver dag får serveret tre retters menu og hjemmebagte hundkiks.

http://www.berlingske.dk/article/20080725/livsstil/707250005/

Lone Kold er blot et af mange eksempler på dyreejere, der som eneste indhold i deres liv, har et eller andet tåbeligt dyr, som de projicere alle deres tomme forhåbninger og uforløste magtbegær over. Fortæller man en sådan man både kan spise hest, hund og kanin, bliver akut behov for en hjerte/hjernestarter, da deres hjerne bliver ramt af fatalt bufferoverflow, når de skal prøve at sætte ord på at deres følelsesregister banker ud af skalaen.
http://www.berlingske.dk/article/20080725/livsstil/707250005/

Anonym sagde ...

Hvis flertallet af de imbeciler, der desværre tillades at få børn idag, lagde 1/10 af de kræfter i at opdrage deres yderligere degeneredede afkom, som de fleste hundeejere lægger i at opdrage deres hunde, kunne man færdes trygt på gaden efter mørkets frembrud.
Lad os hellere få gang i aflivning af "utilpassede" unge.

Korning du af alle burde værdsætte dyr, da det sandsynligvis var fluerne i swingerklubben der besvangrede din mor...

Anonym sagde ...

WAU ... der står næsten sort røg ud af min PC'er over de heftige kommentarer !!!
citat:
"Hvis flertallet af de imbeciler, der desværre tillades at få børn idag, lagde 1/10 af de kræfter i at opdrage deres yderligere degeneredede afkom, som de fleste hundeejere lægger i at opdrage deres hunde, kunne man færdes trygt på gaden efter mørkets frembrud"
Jeg er enig, men det lader til at mange af nutidens forældre IKKE opdrager deres børn, da de mener det er vuggestuens/børnehavens/skolens opgave. Så jeg går ikke ind for aflivning af afkommet, men derimod spanskrøret genindført - til brug på Forældrene !!

louise korning sagde ...

@anonynm

hvordan kan du mene at det er i orden at slå børn? Ved du ikke at mange børn får livslange traumer over at få tæsk?

Anonym sagde ...

Louise - nu er vi jo åbenbart flere styks "anonym" her - hvis du henviser til det sidste indlæg, mangler du at læse den sidste sætning færdig....

Lene sagde ...

OK, Bitter... Hvornår fandt du på at opfinde louise korning?

Suzy Q sagde ...

Hvorfor opdager jeg først denne blog i dag?
Jeg er forelsket. Bitter kærlighed er den BEDSTE.

Bitter Blog sagde ...

Lene:

Selvom du med den kommentar uden tvivl opfattede dig selv som en skarpsindig Sherlock Holmes, der med fantastisk præcision afmonterer morderens skuespil for offentligheden, må jeg skuffe dig med, at du hverken var den første med teorien - omend den første med en kommentar - eller har ret.

Lene sagde ...

Damn. Det gav ellers god mening, sådan at lave en hånddukke at debatere med. Dialogen minder meget om 'I kill you! I kill you! and then I kill you AGAIN!'

Bitter Blog sagde ...

Selvom det er en enormt lækker tanke at have hele hånden oppe bag i Kårning, så rækker ønsketænkning kun så langt ...