mandag den 4. august 2008

Fedt nok

Der er tilsyneladende intet, man kan overlade til folk selv. Efterhånden undrer det mig, at det er et krav, at man trækker vejret selv, køber ind selv eller vælger tv-program selv. Socialdemokraterne er fremkommet med et genialt forslag om, at børnefamilier med overvægtsproblemer skal have tilbudt en statsbetalt diætist (red.: Når det er S, er det sikkert ikke et tilbud, men tvang).

Nu kunne jeg gå i gang med at beklage mig over diætister, og det er præcis, hvad jeg lægger ud med. Hvem fanden har brug for diætister, og hvem er de egentlig? En hurtig søgning viser, at man skal tage en mellemlang, videregående uddannelse for at blive klinisk diætist, men Bitter Blog vil indenfor konteksten af dette indlæg overflødiggøre denne uddannelse. For vi ved jo udmærket, at hvis staten hyrer diætister, bliver det alligevel et sammenkogt rend af inkompetente eks-hippier med tågede og vage ideer om energibaner og syre/base forhold og hvad helvede ellers, de drømmer op i deres pot-rus for at sløre og forplumre den simple realitet:

Du skal på en gennemsnitlig dag indtage cirka ligeså mange kalorier, som din krop forbruger.

Simpelt, ikke? Alligevel er dette åbenbart en umulighed for især fede mennesker, som nu oveni købet skal belaste alle os andre ved, at de skal have statsstøttet hjælp til at spise. Ja, det er korrekt: Udover de er skyld i deres egen ulykke, skaber de en masse bøvl for alle os andre. For hvor svært er det at holde sig slank? Åbenbart svært, når man ser hvor mange horisontalt udfordrede, der vralter rundt på gaderne. Det bedste af det hele er næsten, at der opfindes en masse sygdomme, som fjerner fokus fra den ellers sunde, dårlige samvittighed: Sukkerafhængighed, depression og manglende mæthedsfornemmelse er nogle af disse fiktive lidelser, hvis formål er at dække over den virkelige sandhed: Du har et dårligt selvværd, og du har ret. Se selv hvor fed, du er!

I betragtning af, hvor chokerende lidt folk ved om det, de stopper i kæften, kommer her nok et kæmpe-plottvist: Sundhed og fedme er principielt ortogonale, som i øvrigt er et pissesmart ord for at være uafhængige. Med andre ord kan du spise sundt og være fed, og du kan spise usundt og være slank. Denne figur forklarer begreberne i sammenhæng og angiver med kursiv skrift din vigtigste personlige egenskab, alt efter hvilken kvadrant du er i:



Ovenstående figur placerer Bitter Blog i eliten af de såkaldte diætister, på trods af at jeg normalt ikke smykker mig med indholdsløse titler. Jeg hører allerede kæmpebifaldet fra de stupide, fede masser af overvægtige, midaldrende kvinder som befolker det mave-Merethe-foredrag, jeg crasher med budskabet, som bæres i denne perfekte figur: Fokuser på kalorier, hvis du vil slanke dig. Fokuser på indhold, hvis du vil være sund.

Nu, når befolkningens problem er løst, er næste skridt at kigge på staten, som er blevet svært overvægtig i sit storforbrug af usunde og ineffektive offentligt ansatte, og som nu åbenbart skriger efter nye kalorier i form af diætister. Og som alle fede æder den bare videre og videre, mens den hyler over sin egen utilstrækkelighed og den uretfærdighed, som alle andre udsætter den for.

Så er det kraftedeme nok lærdom fra Bitter Blog til jer. Uanset hvad I gør, bliver I dog aldrig så lækre som jeg med min overkrop, der er som skåret ud af stolt, nordisk klippesten. Med disse ord efterlader jeg jer med et billede af mig, der flexer brystmuskler:




Æd den, fede svin!

3 kommentarer:

Maibritt sagde ...

Hørt!

Anonym sagde ...

Ha ha

Hvis man skrev sådan lort som dem du linker til der åbenbart har taget en "diætistuddannelse", så burde man sgu dømmes til at gennemføre 1.-9.klasses pensum i matematik, biologi og kemi.

David GK sagde ...

Jeg er iøvrigt ret vild med din "Misundelse er en DØDSSYND" - sådan en må jeg have mig bestilt et eller andet sted.