søndag den 13. juli 2008

Sympati for vold

Emnet i dette indlæg er så indlysende en kandidat til Bitter Blog, at du sikkert undrer sig over, at jeg ikke har skrevet om det tidligere: Ungdomshuset. Grunden er simpelthen, at jeg finder, at Ungdomshuset opfylder et vigtigt formål for vores samfund. På samme måde som vi værdsætter en affaldsordning, hvor vi har mulighed for at placere ubrugeligt og potentielt farligt affald for sig, fungerer Ungdomshuset som en beholder for de unge, som ingen kan bruge til noget. Fordi de ingenting kan, ingen værdi har og ingen kan lide dem, søger de mod fællesskaber, som giver dem en identitet. Disse karakteristika er i øvrigt velkendte fra medlemmer af hooligangrupperinger og nynazistiske organisationer.

Det, der får en til at bryde sammen og æde sin dyne hver aften af bare ærgelse, er, at lige præcis denne gruppe nyder såvel moralsk som økonomisk opbakning fra en stor del af samfundet. En samling af voldelige ballademagere, som ikke respekterer demokratiets spilleregler, er åbenbart en væsentlig forudsætning for udviklingen af dansk kultur. Mange kunstnere og andre elitære idioter er for Ungdomshuset og ignorerer - på nær et par tilfældige konsekvensløse kommentarer her og der - fuldstændig volden og skaden på offentlig og privat ejendom. Hvis man har en ikke alt for svag psyke, kan man studere listen her, men jeg kan da nævne et par af disse støttende kunstnere:

- Zididada
- En beat-poet, hvad fanden i helvede det så end er.
- Natasja
... plus en endeløs række af erklærede kommunister.

Jeg ved ikke, hvad I tænker, men jeg vover at påstå, at Danmark ville have overlevet, selvom vi ikke havde afdankede Zididada til at underholde børnene på den lokale landsbyfestival. Og på trods af den seneste polemik omkring det nye ungdomshus, har det været bemærkelsesværdigt stille fra Natasjas side.

Ethvert samfund med respekt for sig selv havde slået hårdt ned på optøjerne. Men i Danmark udstilledes politiet som skurke, bl.a. af en gruppe som kalder sig ”Forældre mod politibrutalitet” – en underorganisation af de lidt mere anonyme ”Forældre mod selv den mest basale opdragelse”. Som resultat holdte ordensmagten sig bevidst tilbage under visse af optøjerne, og en hoven støtte affejede ungernes hærgen af privat ejendom med, at ”forsikringen alligevel betaler”. Jeg kan oplyse, at dem, der ikke bruger al deres vågne tid på at ryge bananer, betaler noget, som hedder ”selvrisiko” for deres forsikringer og derudover halvdelen af deres indkomst på skat, som er grundlaget for, at tåberne i det hele taget er i stand til at løbe rundt og te sig, som de lyster.

Lav et lille tankeeksperiment: Hvor mange unge var med i nogle af optøjerne? 500? Forestil dig, at en tiendedel af dette, altså 50 personer, lavede en nynazistisk voldsbølge gennem hovedstaden. Der ville gå cirka to nanosekunder, før samtlige politikere tog afstand, politiet slog hårdt ned, og Danmark overskred sin CO2-udledningsgrænse som resultat af en syndflod af fakkeloptog arrangeret af Amnesty International. Fair nok, men hvorfor er dette ikke tilfældet med de røde nazister, der ganske uforståeligt udråbes til at være ofre og "utilpassede unge"? Fordi sympatien ligger rodfæstet langt ind i den offentlige administration og det politiske system.

Tag blot et kig på de etablerede partier såsom SF og de autonomes politiske fløj, Enhedslisten, som begge har eks-kommunister på vigtige poster. Socialdemokratiet har sikkert også, selvom jeg ikke gider undersøge det, da deres kælne forhold til uromagerne er tilstrækkeligt vammelt. Alligevel stemmer mine ufatteligt tykhovedede medborgere på dem konstant. Man fatter dem ikke … og dog? Det er jo så uendeligt nemt at være rød: Der er intet ansvar, og man skal bare nyde.

På syvogfyrre sekunder skitserede jeg en rydningsplan for Ungdomshuset og dets beboere:



På denne måde kommer vi både af med de unge med beslag og det overskud af klyngebomber, som pensionsselskaberne ligger inde med, efter de af uransagelige årsager ikke må investere i dem mere. Ingen vil savne dem. Altså de unge.

10 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hørt, hørt!

Anonym sagde ...

Klasse indlæg. Din tegning er prikken over i'et - 100% bitter blog!

Anonym sagde ...

Så sandt, så ufatteligt sandt!

Prygl sagde ...

Lad os endelig bombe de unge, der hverken kan eller må være i fred nogen steder i det ganske land, og guddødemig heller ikke skal have lov til at bebo de sidste 400 m2 de kunne have for sig selv. Ensretning! Med bitter afsmag!

Bitter Blog sagde ...

Ja, det er så synd for dem. Jeg har lige så ondt af dem, som jeg havde af mine søskendes børn sidste juleaften, hvor de stak i hyl efter at have modtaget et mindre vognlæs dyre gaver.

wolf sagde ...

Yes. Det er nødvendigt med en fornuftig og ansvarlig opdragelse, så man ikke får børn, der er på stoffer, sådan som f.eks. Bendt Bendtsens (K) yngel. Næh, giv mig ansvarlige højrefløjsopdragere som Flemming Oppfeldt (V), der virkelig forstår sig på børn.

Klyngebomber, der jo tidligere er blevet transporteret af vore stolte skibs- og transportfirma A. P. Møller, kan passende sponsoreres af samme firma, når nu firmaet ikke betaler skat i samme grad som vi andre. Så kan de også vise, at de har et socialt ansvar.

Bitter Blog sagde ...

Nu, du nævner det, er der vist en overvægt af borgerlige politikere, som er taget for pilleri. Det er uden tvivl fordi, de røde har livslang erfaring i at undgå politiet.

Samtidig får de sikkert også stillet deres lyst i sexkollektiverne, hvor der sikkert ikke er nogen, der opdager, hvis der ryger et barn med ind en gang imellem.

Hvid sagde ...

Første-gangs Bitter-blogger, men jeg er allerede faldet for din kuriøse skrivestil og næsten elskværdige holdninger... Vil dog bare kommenterer på en enkelt ting omkring kommunister i dansk politik:

"Alligevel stemmer mine ufatteligt tykhovedede medborgere på dem konstant. Man fatter dem ikke...". Du kender vel det gamle ordsprog om at vælge mellem pest og kolera. I dette tilfælde kan jeg smide Ø/SF på den ene side, og DF på den anden. Og jeg vil aldrig nogensinde vælge DF. Derfor stemmes der til venstre for midten. Hvis Venstre(altså partiet) ville droppe deres regeringssamarbejde med DF, så ville de helt sikkert få flere af de "røde" stemmer.
Men når landets største parti vælger at kæle med det tætteste vi kommer et nazistisk parti i DK, så burde det være klart for alle, at det koster nogle stemmer. Et par mere eller mindre (u)tilpassede unge, med uansvarlige forældre der kæmper mod nogle snævertsynede, konservative medmennesker, kan ikke overskygge Venstres samarbejde med DF.
Derudover vil en kort skitsering af A vs. V sige noget i retningen af, at A vil tage en uheldig episode, og få "alle til at lære noget, for ingen gjorde det med vilje", hvorimod V vil finde pisken frem med det samme. Dette er personificeret ved Lene Espersen, der har formået at lave flere ændringer i straffeloven gennem de sidste 8 år, end der blev gennemført i de 20 år før hun kom til(1980-2000). Dermed ikke sagt at socialisterne er bedre, for den bløde linie kan blive(og er blevet) for meget i dagens Danmark. Igen står man med valget mellem pest eller kolera. Enten skal man stemme på Politistaten, eller også skal man stemme for, at ingen har et personligt ansvar.

Bor selv på Nørrebro, er ikke bruger af hverken tidligere eller nuværende Ungdomshust, og eneste problem jeg nogensinde har haft med dem, er små forsinkelser på hjemturen grundet Torsdags-demo. Men den gruppe mennesker, der virklig har givet mig dårlig smag i munden i denne sags forløb, er Faderhuset. Sympatisører af Ungdomshuset sagde da sagen var i gang: "Faderhuset gør KUN det her, fordi de vil have de unge væk - de skal ikke bruge huset/grunden til noget". Modstandere af Ungdomshuset afviste dette som rent gætværk. Nu hvor der er gået et års tid, kan vi blot konstaterer at Faderhuset gjorde det netop for at få de unge ud, og de(altså Faderhuset) burde retsforfølges for at forstyrre ro og orden i kbh...

Men tilbage til Ungdomshuset - kunne man tænke sig, at de får et hus SELVOM nogen folk har lavet vold og hærværk, og ikke PGA disse ødelæggelser? At der skal være et "fristed" for unge, selvom nogle af dem ikke kan styre sig?
Kunne man forestille sig at man (stik mod dagens generelle danske politik) ikke straffer kollektivt for nogle uroligheder, som man kun har dømt meget få mennesker for(og hvor man ikke har kunnet bevise decideret tilknytning til Ungdomshuset)?

Kort kommentar blev tydeligvis lidt længere... Du er godt på vej til at få en fast læser - og medspiller/modstander i forhold til indholdet på din blog :)

spasserpasser sagde ...

400 m2 til de misforståede unge. Fint med mig, jeg foreslår...

Bunden af Sortedam Dossering
Abkhasien
Barsebäck

Hvordan kan det i øvrigt være at en gruppe unge som ikke anerkender den private ejendomsret vil have deres eget hus?

spasserpasser sagde ...

Hvid...!!!

"...som man kun har dømt meget få mennesker for(og hvor man ikke har kunnet bevise decideret tilknytning til Ungdomshuset)?"

Det må være en yderst vellykket øvelse i dobbelttænkning og godtroenhed der afleder så pladerhumanistisk en ræsonering.

Det var demonstrationer for bevarelsen af "Ungdomshuset" hvorfor man med bare en anelse intutition må antage at de deltagende var... (3 sekunders stilhed, efterfulgt af fanfare) tilhængere af ungdomshuset.

Se nu på dem for fanden, de falder jo ikke ligefrem i et med bybilledet, vel? Det var jo ikke ligefrem KFUK eller Nordjysk pigekor der var mødt op for at vise deres utilfredshed med dørsalgsloven eller Vendsyssels manglende uafhængighed.

Bare fordi at man har proppet så meget metal og andet lort i hovedet og at ens tøjvalg er så dårligt at selv folk i Georgiske flygtningelejre vil vægre sig fra at bære det, at politiet ikke kan kende forskel på dem gør dem ikke uskyldige.

Det hedder ulovlige kombatanter og som sådan skal de være glade hvis de bliver sendt til Guantanamo og ikke til genopdragelse i en underjordisk syrisk fangekælder.

Og når der ikke var andre der ville være fadere for dem så var det da kun gloværdigt at Faderhuset trådte til.

"Jamen, "Ungeren bli´r... revet ned... så de har kun onde hensigter"

Ja, tak, pladerhummanistiske tudeaber!!! Lad mig prøve med en lille lignelse...

Hvis min søn laver en stor lort ude i haven så sørger jeg sku da også for at få ham væk fra lorten. Men jeg lader sku da ikke lorten ligge der og flyde bare fordi han er så super glad for sin lort, abre fordi han selv har lavet den. Jeg fjerner sku da lorten. Og hvis resten af kvarterets unge så dukker op for at passe på lorten fordi de også har leget med den så får de sku da på munden.

"...og eneste problem jeg nogensinde har haft med dem, er små forsinkelser på hjemturen grundet Torsdags-demo..."

Du tog vist på tidlig juleferie i 2006. Hvis du kalder at klatre over 5 plankeværker for at komme fra den ene ende af jagtvej til den anden pga. "ikke-beviste" tilhængere af ungdomshuset's uddeling af tidlige julegaver til alle nærtliggende butikker i form af brosten, for små forsinkelser så fair nok. Men så må du sku også være ansat ved DSB med den sprogbrug.

Men definitionen på solidaritet er åbenbart kast med brosten og malingbomber. Helst på kvarterets beboeres biler eller egne privatejede forretninger.