mandag den 21. juli 2008

Morgenmåne

Jeg koger snart over af jeres ufattelige dobbeltmoral. I årevis har jeg og en masse andre danskere (og vist nok russere) ædt citronmåner til vores store fornøjelse. Jeg har ingen dokumentation for, at citronmånen år efter år har været den mest solgte færdigkage i Danmark og andre lande, men jeg ved, jeg har ret. Og alligevel stamper alle på den, som var den speederpedalen umiddelbart inden, man kører forbi en børnehave. Senest bragte Jyllands-Posten en artikel, hvor de dissede den for at kunne holde i 2 år uden at blive fordærvet. Hvad er problemet? Er man da pludselig så overfladisk og flygtig, at man kun æder ting, som mugner inden to dage?

Citronmånen er kagernes svar på politikkens Dansk Folkeparti, ugebladenes Se & Hør og frisørernes indvandrer-hundeklippere. På de smarte cafeer er de ikke velset, men mange elsker dem alligevel. Hvad helvede er der i vejen med jer? Jeg er jo slet ikke den eneste, som smugspiser citronmåner på toilettet på arbejdet, fordi jeg var ved at brække mig over den klamme kage, som den (kvindelige) kollega dukkede op med. For når de kommer med kager, er det altid med en kommentar som ”Se den her spændende nye kage, som bageren lavede med kun naturlige ingredienser” eller ”Åh, se, jeg har fundet en kage, som (jeg tror) er sund!”, mens hun svingende med sin to meter brede røv dasker din kaffekop på gulvet.

Hver evig eneste gang, jeg sætter tænderne i sådan en kage, overfalder kvalmen mig, som bundede jeg to liter kokoslikør i rutsjebanen på en tømmermandsdag. For tænderne når jo ikke andet end lige under den uskyldigt udseende glasur, før de rammer et eller andet klamt og enormt stort bær, som garanteret kommer direkte ude fra naturen, hvori der bl.a. er set snegle, regnorme og andet sindssygt ulækkert kryb befinde sig. Det er som at spise figenpålæg med syltetøj imellem. Jeg vil seriøst hellere dø af sult.

Hvis man endelig er så fisefornem, at det er nødvendigt at købe kager hos bageren i et naivt håb om, at kollegaerne tænker bedre om en, så køb dog en Othellolagkage. Det er næsten den perfekte konditorkage, på nær det der gule creme og andre afskyelige ting, som den snobbede og overuddannede bager absolut skal proppe i. En Othellolagkage ville blive perfekt, hvis den blot bestod af marcipan og flødeskum og måske en smule glasur. Jeg arbejdede engang et sted, hvor den eneste accepterede kage var en Othellolagkage. En dag kom firmaets eneste kvindelige ansatte med en fancy chokoladekage med underlige store klumper i, og den var derfor tydeligvis ikke blendet. Jeg fik kællingen fyret øjeblikkeligt. Det er ikke løgn. Jeg havde magt, og jeg brugte den, hvor det var nødvendigt!

Citronmånen er nok den kage, som når tættest på perfektion. Den gule glasur i balletagtig smags- og farvemæssig balance med den ensartede kagemasse, som lader sig skære i enhver form, du finder passende til det lyssky formål, det er at spise den. Jeg har indtaget utallige af slagsen og altid har det smagt ens og godt, og aldrig har jeg fundet halve gråspurve som i bagerens studenterbrød. Dan Cake må kunne lave den på tube eller eventuelt i flydende form, så familien ikke længere vrænger af en, når man spiser den som morgenmad. Det er homogent, det er lækkert, og vi elsker den alle sammen. Indrøm det dog, for satan.

Konceptillustration. Må anvendes kvit og frit af Dan Cake til det ædle formål at introducere citronmånen i flydende form.

5 kommentarer:

Jacob sagde ...

Jeg indrømmer da med glæde at jeg har konsumeret en del citronhalvmåner fra DanCake. Og ja, også cacao pendanten fra dem. Og hindbærrouladen, sågar.

Det der tiltaler os mænd er nok den praktiske anvendelse den har. F.eks. havde jeg engang ladet en stå åbnet mens jeg tog væk i to uger. Da jeg kom tilbage, var den nærmest stenhård og kunne erstatte en flise mht konsistens.

MEN...

Den kunne snildt ædes, hvis man blot savede den i stykker der var små nok til at de kunne ligge i blød i kaffen i et kvarter. Så fik de deres normale konsistens igen. Det krævede blot en kande per stykke og kaffens smag var jo blot prikken over i'et.

Pzykimon sagde ...

Jeg overlevede min gymnasietid på Citronmåner og billig ananas sodavand. Det var alt hvad en ung mand skulle bruge.

Anonym sagde ...

jeg tror alle campister i dette land vil bakke dig op - og der er en ny BØLGE af campister i Danmark - det er Trend - måske kan det blive rigtig Trendy med Citronmåne / Morgenmåne ! Campister skal alligevel stoppe i hovedet konstant for ikke at røvkede sig mellem alle de andre campister, eller trøstespise, fordi de ikke har så stor (og ny) en campingvogn som naboen..

spasserpasser sagde ...

Erdnuss flips siger jeg jer... Tre poser af dem til morgenmad klarede mig gennem gymnasiet.

Anonym sagde ...

Citronmåne er blevet kultkage:

http://fpn.dk/mad/article1470671.ece