mandag den 7. juli 2008

Forventningsgenfærd

For nogle dage siden forsøgte jeg at oprette en profil på et netdatingsite, som jeg i min ukuelige optimisme troede havde ændret sig til at indeholde en sand guldgrube af søde piger. Efter tyve minutter var jeg dog nødt til at lukke browseren efter at have været smidt ned i et sandt inferno af hysteriske helvedes-kællinger. Netdating ændrer sig aldrig og er ikke et hak bedre end de overfladiske kødmarkeder, man finder på ethvert natteåbent udskænkningssted.

Tro det eller ej, på trods af min egen uopnåelighed, er mine umiddelbare krav til en pige ellers ikke så store:

Et arbejde: Hun skal helst have en uddannelse og et arbejde, hun kan lide.

Mental stabilitet: Jeg foretrækker, at hun ikke bor i et psykiatrisk bofællesskab.

Ingen børn: Med mindre de har én fader, som omkom i en frygtelig ulykke.

Ikke venstreorienteret: … og der takkede vi så farvel til mindst firs procent af profilerne. Sjovt nok skriver de højreorienterede sjældent noget om deres politiske ståsted, men det er nok ikke politisk korrekt.

Intet modelbillede på profilen: Disse selvhøjtidelige billeder afslører blot, hvorledes de er farmands prinsesse og stiller vanvittige krav til opmærksomhed og gaver, selvom deres tikroners sminke er det eneste værn mod den slimede klump af selvhadsorme, som vrider og drejer sig bag det kunstigt smilende ansigt. Billedet er gerne taget i bar overkrop, hvilket fotografen forsikrede dem om, ville give det bedste udtryk, selvom han i virkeligheden bare er ude på at sidde og hakke den af til det og dele det med sine venner bagefter. Hvis man er så sensibel med sit udseende, at man behøver et modelbillede på sin profil, er det ganske vist, at man i en sårbar situation spreder ben for enhver tilfældig mandsperson, som roser ens udseende.

Efter jeg tampede disse få krav ind, og havde frasorteret dem med stavefejl og mere end én smiley pr. afsnit, fik jeg da også et bruttoresultat på omkring 250 personer, hvoraf ingen virkede tiltrækkende på mig. Jo, én så virkelig sød ud: Feminint, sødt opsat rødt hår, et naturligt kønt ansigt med noget der lignede et ægte varmt smil. Desværre var jeg så uheldig at komme til at læse hendes profiltekst.

Jeg bliver så træt af at læse disse profiltekster. For jeg kan da forstå, at hvis jeg får et liv sammen med en af disse piger, vil det føles som at gå på glødende kul under påvirkning af kokain og amfetamin, mens man jagtes af forventningsgenfærd med pacing-høtyve. Deres liv består tydeligvis af et hæsblæsende mix af det mest vigtige arbejde i verden, opdagelsesrejser med ekstremsport, længere udenlandsophold og femtenhundrede fritidsbeskæftigelser. Sig mig, slapper de aldrig af, eller hvad? Og hvor er de mennesker egentlig i den virkelige verden – de er ikke i min omgangskreds, og jeg har fandeme aldrig set dem gå rundt på gaderne, men det har de vel heller ikke tid til. Suk. Jeg giiider ikke.

Nej, jeg vil med god samvittighed slette min profil og lade den salige singlefred sænke sig over mig igen. Ah, som altid er det sjovere at skrive om verden i stedet for at deltage i den. Næste gang, jeg møder en pige, lader jeg min mobiltelefon bestemme: Prøv at taste hendes navn, mens der er ordbog på. Hedvig bliver til Heftig, Lone til Kone og Helle til Gejle. Find selv på flere - de er mindst lige så sandsynligt sande som enhver datingprofil.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

For filen da BitterBlogger - Tænk på hvordan kønsrollerne opløses - det gik vist galt da Manden begyndte på hønsestrik og Kvinden senere var lige så hurtige til at glemme deres yngel, som en gøg, der dropper sit æg i en andens rede. (Børnehaver har sådan nogle uskyldige kære navne). hæ-hæ- nej jeg ved ikke hvor de der "super-kvinder" kommer fra. Måske er det godt, hvis man som mand ikke vil have børn - for dét ødelægger Superkvindens perfekte former .. og bræk på tøjet giver ingen points på karrierestigen. Nå, det er nok mig der er gammeldags, der skal vel bare lidt plastickirurgi til og en mand, der tørrer af, mens hans lytter og forsikrer igen-igen at han Ælsker hende - babybræk eller ej...