tirsdag den 17. juni 2008

Undskyld for ingenting


Visse introverte og hæmmede personer tænker nok – for de tør jo ikke sige det, de satans sky svin– at min reaktion på at sætte Assassin's Creed spillet i min Playstation 3 var overilet og uigennemtænkt. Ikke desto mindre fandt jeg det helt naturligt at arrangere en hurtig date mellem min økse og min spillemaskine efter at være stødt ind i den himmelråbende tåbelighed, som ventede mig.

Når man sætter spillet i maskinen, kommer der - efter de tolvhundrede obligatoriske introsekvenser - en tekst frem på skærmen, som proklamerer følgende for den uforberedte spiller:

Dette spil er udviklet med respekt for kulturers forskellighed. Udviklingsteamet bestod af mennesker med bred, forskellig etnisk og religiøs baggrund, fordi vi er suttere for positiv særbehandling, og så må du bare leve med, at spillet hakker, fordi vi ikke ansatte de mest kvalificerede.

Okay, den sidste halvdel stod der ikke, men den første gjorde gudhjælpemig i cirka den form, som er citeret ovenfor. Min fotografiske hukommelse slår nemlig fra, når jeg konfronteres med så stor, fed og vulgær dumhed. Egentlig overrasker teksten mig overhovedet ikke, for som ethvert stankelben med over halvdelen af sine ben tilbage ved, så handler dette om én ting: Der eksisterer en række kulturer såsom i f.eks. mellemøstlige samfund, som opflammer den vestlige verdens selvhad, fordi vi af uvis grund føler os skyldige for deres elendighed. Disse samfund tåler tilfældigvis ikke kritik, hvilket blot får den vestlige verden til endnu mere kejtet at snuble over egne fødder i fåret forlegenhed.

Assassin's Creed foregår i Mellemøsten i en tid, hvor området bød på mere på end fossile brændstoffer og politiske flygtninge, og det helt ubegribelige i situationen er, at spillet ikke engang forsøger på at fornærme nogen: Der er ikke skyggen af forvrængning eller nedladenhed, men alligevel er undskyldningen der. På forhånd. Det er politisk korrekthed i en sådan grad, at jeg får lyst til spontant at skrigbrække mig ud over tilfældigt forbipasserende. Sædvanligvis nedlader jeg mig ikke til at foretage research, men et enkelt klik på "I'm feeling lucky" (hvilket var en lodret løgn) på google.com afslørede med internettets vanlige autenticitet og integritet, at producenten var bange for sagsanlæg.

Jeg ved ikke hvor mange gange, jeg har spillet strategispil, som foregik i middelalderens England, og hvor landet ind imellem hærgedes af vilde danskere, som voldtog og plyndrede. Men vi fik sgu’ da ingen undskyldning, og de fik ingen sagsanlæg eller fornærmede miner, for hvorfor i alverden skulle de det? Sådan var vi dengang, og vi er endda af en eller anden sær grund stolte af det. Vi jubler over vores voldelige fortid, selvom det normalt ikke anses for god kutyme ved de middagsselskaber, jeg frekventerer, at tale positivt om eller opfordre til voldtægt. Skide dobbeltmoralske sipper! *)

I GTA4 stampes der voldsomt på både amerikansk og europæisk kultur, men heller ikke her foreligger der en formel undskyldning, som ville gøre enhver japaner misundelig, inden man er gået i gang med spillet. Og hvor er politisk korrekthed dog også latterligt tåbeligt, fuldstændigt overflødigt, endda respektløst og totalt hæmmende for fri udvikling. Fantastisk overraskende kommer den fra venstre side af salen. Jeg hader broderskab. Jeg hader lighed. Men jeg elsker frihed, og jeg savner dagene med Blizzard. Med respekt for engelsk kultur fra en mand, som har besøgt landet tre gange, taler sproget flydende og elsker deres morgenmad, er her en meddelelse til politisk korrekthed:

Up yours!


*) Hvis jeg lover ikke at gøre det igen, kan jeg så komme med i torsdags-madklubben igen? Jeg er ved at være træt af makrelmadder.

4 kommentarer:

Anon sagde ...

Hej. Stop nu dine sørgelige maddox-ripoff failblogs.

Du er kedelig, gb2/gaia.

Hermed en guide til hvordan du kommer videre med livet efterfølgende:

1. Dræb dig selv
2. ???
3. Profit

Bitter Blog sagde ...

Wow, var det et vaskeægte flame, Poindexter?

Thomas sagde ...

Maddox ville aldrig undskylde eller ændre adfærd, for at komme med i en madklub.

Det er bare en af grundene til at det knappest er rip-off. Iøvrigt er Maddox nok ikke lige den første der fandt på at spille grumpy, old bastard kortet. Måske den første på blog, men jeg tvivler.

Iøvrigt - hvorfor læser du med, hvis du ser BB som failblog?

Jacob sagde ...

Maddox var måske pioneer, men Cliff Yablonski er nu sjovere. Synd den ikke opdateres mere!

http://www.somethingawful.com/d/cliff-yablonski/