søndag den 1. juni 2008

Amerikanske tilstande

Jeg er ved at blive idiot hver gang, jeg går ind i en McDonald’s sammen med mine venner, og en af dem kommer med standardkommentaren: ”Hårhhårh … har I set den der film med ham der, der bare æder fastfood ligesom det her, og han brækker sig helt vildt, og lægen siger, han er ved at dø, for burgere er bare så pisse sundhedsskadelige, hva’? Ååårh, hvad!”. Det er lige før, jeg stikker hovedet ned i frituren i et desperat forsøg på at glemme, at utroligt mange danskere mener, det er den skinbarlige sandhed, der kommer fra amerikanske socialister.

Selvfølgelig er det hamrende usundt at æde det samme hele tiden i en måned. Selv min labrador ved det. Men når Morgan Spurlock siger det, falder alle på halen i tilbedelse, og hans fantastiske ”videnskabelige” eksperiment skal åbenbart nævnes ved ethvert McDonald’s Moment. For helvede, så hold dog jeres forbandede kæft, eller prøv i det mindste at kigge på, hvad I egentlig selv æder til daglig. En af dem, som fortæller mig den ældgamle historie igen og igen, indtager selv en kost, der for det meste består af peanuts, Marabou chokolade og kartoffelchips. Til gengæld spiser han ikke noget før kl. 16.

McDonald’s smager jo hamrende godt, og råvarerne er skam fine nok. De ligner egentlig ret meget dem, de fleste tumpedanskere æder hver dag: En god håndværker med smør udgør bollen. Burgeren indeholder garanteret mere salat, end de fleste mænd indtager om dagen, og kødet er mindst lige så fint som det, der tortureres langsomt ihjel af kødproducenter for at blive lagt i køledisken til en pris, som danskerne gider betale. Kartoflerne stopper vi også i fjæset, og oliemængden i dem overstiger næppe den, din fede kone nådesløst drukner sin fetaost/crouton/cashewnød blanding i, mens hun tror, hun er på slankekur.

Den mest stupide anti-amerikanske frase er dog den om de uforklarlige og belejligt diffuse ”amerikanske tilstande”. Som oftest bliver den leveret af en fed, offentlig ansat kvinde, som skriger: ”Vil du have a-meri-KAN-ske tilstande?”, hver gang man nævner drømmen om, at skatten sættes ned, den offentlige sektor effektiviseres eller at arbejdsløse motiveres til at finde jobs. Det er som om, at den generelle tilstand i USA er noget, som man bør frygte. Sikken en gang ævl! Men netop dér leverer Morgan Spurlock og også Michael Moore varen, når de manipulerer så meget med virkeligheden, at selv holocaustbenægtere krummer tæer i forlegenhed.

Der er nemlig vigtigt for danskerne at kritisere USA, og det er sikkert fordi, USA besidder magten. Det kan vi jo generelt ikke lide, specielt når vi selv er så fantastisk vise med alle vores rigtige løsninger. Vi bør dog være glade for, at det er dem, der har den. Forestil jer en verden ledet af Europa, der ikke engang kan bestemme sig for et hovedkvarter, og som derfor flytter det mellem to byer hver eneste forpulede måned for at tilfredsstille tåbelige nationale navlepillerier og mere eller mindre indbildte stoltheder. En svag og ubeslutsom ledelse er noget af det farligste, der findes.

Men det er åbenbart grov forvrængning og hæmningsløs overdrivelse fra Moore-slænget, der får jer idioter til at interessere jer bare en smule for politik og samfund. Bare de viser en eller anden vej, som hovedløst kritiserer USAs fejl og bekvemmeligt slører vores egne, følger I blindt efter. For helvede, hvor jeg dog hader jer og jeres let gennemskuelige selvbedrag. Havde vi en bare nogenlunde fornuftig våbenlov, pløkkede jeg uden tøven knoppen af jer.

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hørt Hørt! Din blog er for fed.

Brian Hansen sagde ...

Michael Moore ? hahaha typisk uinformeret blogger der kun kender mainstream media, Aaron Russo's America Freedom to Fasiscm og den fantastiske Zeitgeist the Movie er begge film med komplette fact sites og kæmpe support ... Der er noget grueligt galt med USA, enhver der bare bruger lidt tid på at sætte sig ind i tingene istedet for at sluge råt hvad end der bliver serveret ved dette ... men lav du endelig din blog og brok dig over dem der prøver at skinne et lys på et problem der skader over 200millioner menesker(flere milliarder i det store billede) ...

They must find it hard, those who have taken authority as truth, insted of truth as authority.

Og nej er ikke en fan af supersize me på nogen måder, takket være det lort kan jeg ikke få min mega menu mere.

Lige set kommentare skal godkendes af forfatteren, aldrig har jeg set noget mere latterligt. Er vel den slags man bliver nød til at have hvis man ikke kan lade sin kritik være offentlig.

Bitter Blog sagde ...

Hej "Brain"!

Jeps, jeg gør ligesom onde USA og sletter i hemmelighed al kritik, så intet kommer frem i lyset.

Men lige præcis vi to ved nemlig, at du har postet flere skræmmende afsløringer om mig rundt omkring på bloggen, og at jeg nægter at godkende dem.

Man kan i øvrigt tage piller mod paranoia.

Milos Vendettas sagde ...

Man kan også tage gift mod paranoia.

Anonym sagde ...

Prøve