lørdag den 17. maj 2008

Penge

Den røde stue skole er nu færdig med sit arbejde, og der er kommet hvid røg ud af klasselokalet: Skattestigninger. Ledende socialdemokrater kalder det visionært, og jeg er enig, så længe en vision defineres som: Et blik tilbage til fortidens fejltagelser. Jeg besvimede af grin efter, at jeg så forslaget, som er socialdemokraternes løsning på samtlige problemer. Den dag, hvor de sætter en ekstra skat på at være kræftsyg, vil jeg ikke engang undre mig.

Personligt er jeg ret ligeglad med penge, men jeg synes, at dem, som ønsker at arbejde for dem, skal have lov til at beholde dem. Der er jo forskelligt syn på, hvordan man får et godt liv, og hvis der er nogen, som ønsker at bo i villa og have sytten fladskærme og to biler – ja, så lad dem dog. Bare jeg slipper for besværet. Jeg har det fint med at bo i slumkvarter med min PlayStation 3, og jeg misunder ikke dem, som har mere end jeg.

Jeg fatter ikke, at socialister ikke ser fordelene i, at man beholder sine penge og dermed administrerer dem selv? Hvis de ønsker en anderledes omfordeling, hvorfor laver de så ikke en forening, hvor de placerer deres skattelettelsespenge, som så kan deles ud? Hænger det mon sammen med, at de fleste socialister er håbløst pengegriske og faktisk helst vil have penge selv, så længe de ikke skal arbejde eller løbe risici for dem? Dermed kan de i deres ironiske selvforståelse ikke overlade administration af penge til borgerne. Som en læser tidligere bemærkede, er der faktisk en undersøgelse fra USA, som viser, at borgerlige er mere gavmilde end venstreorienterede, selv når man udligner indkomst.

Ved du, hvad du vil gøre, hvis du vinder en million kroner? Jeg ved, hvad jeg vil: Jeg veksler dem i hundredekronesedler, kaster dem ind i min bil, som var det affald på en græsplæne 1. maj, og kører rundt med halvåbne vinduer, bare for at se dødsforagtende socialistgribbe kaste sig ud i trafikken for at få fat på de flyvske sedler. Derefter kører jeg i bilvask, hvor jeg under beskidte tilråb fra tilskuere støvsuger min bil, mens jeg udviser åbenlys mangel på interesse for, at der smutter en seddel ind imellem.

Endelig kører jeg ned til stranden, og venter på, at der kommer nogle smarte piger forbi, som naturligt tiltrækkes af penge. Når de læner sig ind af mit sidevindue, kører jeg det pludseligt op, så deres unaturligt store patter fanges i et ulækkert, uformeligt rod af fedt og silikone, og så - med hjulspin på deres klamme, skeletagtige tæer - kører jeg bort med et højt, skingert og hæmningsløst grin. Så kan de fandeme lære det.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hvis du virkelig gør sådan med pengene, hvis du vinder en million, så får du en tier af mig.