mandag den 5. maj 2008

Bruddet

Det var en hård dag, da jeg tirsdag blev nødt til at slå op med min kæreste. Jeg havde i et stykke tid haft på fornemmelsen, at jeg ville møde en ny, og så skete det altså. Det sværeste var selvfølgelig at overbringe nyheden:

Hun kiggede uforstående på mig.
Jeg … jeg er ked af det, men jeg tror ikke, det kommer til at fungere mellem os.”, gentog jeg.
Forståelsen gled langsomt ind i hendes ansigt og overmandede gradvist vantroen.
Men hvorfor??! Er det fordi, jeg er for tyk?”, udslyngede hun standardfrasen fra kvinders nedarvede selvhadsbibliotek. Jeg rystede ærligt på hovedet, for udseendet var på ingen måde årsagen.
Jeg har mødt en anden!”, sagde jeg lidt for hårdt og iagttog hende gå ind i en mur. Hun sagde ingenting.

Det tog lidt tid, før vreden tog kvælergreb på uforståenheden.
Hvem er det?”, sagde hun skarpt og fortsatte med et fjollet ”… er det en, jeg kender?”.
Nej … øh … det er en østeuropæer.”, svarede jeg med et blik, som undgik hendes.
Vantroen havde nu overtaget igen.
Er det en, du har KØBT?!!”, måbede hun.
Det er ikke, som du tror.”, forsvarede jeg mig uden succes efter et kort nik, ”Vi har så mange fælles interesser, og kommer til at bruge al vores tid sammen. Det er et skæbneagtigt fællesskab, og jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg er nødt til at være tro mod mine følelser!”, fik jeg sagt med al for megen glæde. Håbløsheden udslettede både vantroen og vreden. Tårene stod i hendes øjne!
Hvad hedder hun?”, sagde hun grådkvalt og formålsløst.
Han!”, sagde jeg sagte.
Igen pandede hun ind i muren.
Han hedder Niko.”, afsluttede jeg samtalen.

Med det ovnfaste fad, jeg fik af min mor i julegave, flyvende efter mig, løb jeg ud af lejligheden og ned på gaden, hvor Niko ventede i bilen. ”Hey man, let’s go!”, sagde han til mig med sin uimodståelige accent. Jeg indtog shotgun og sammen kørte vi mod solnedgangen og nye, fantastiske eventyr.

5 kommentarer:

Christian sagde ...

Han hedder faktisk Nico... men ok, sjov nok historie... :)

Bitter Blog sagde ...

Ikke i min version eller på denne liste ...

Anonym sagde ...

Han hedder niko i fucking aber.

Bitter Blog sagde ...

Jeg accepterer at blive kaldt en abe, når jeg laver så stor en bommert. Sådan går det, når man bruger Rød Aalborg på sine cornflakes.

Det er hverken Nico eller Riko, men Niko.

Daniel sagde ...

Bortset fra det er det jo både et fedt spil og synes dit indlæg var for fedt! ;D