tirsdag den 13. maj 2008

Bliktåber

Biler har aldrig sagt mig et klap bortset fra, når de bruges til at komme fra A til B. Nu, der er kommet sommervejr, dukker der irritationsmomenter op på de danske veje, som får cyklister og fodgængere til at virke nærmest tålelige i forhold, og som får mig til at drømme om mørke dage med slud og sne.

Jeg kørte stille og roligt hjem fra arbejde. Solen skinnede, og trafikken rullede perfekt og i passende tempo med et støjniveau, som let blev overdøvet af den 100 decibels version af Slayers Flesh Storm, som lød fra mit CD-anlæg. Ud af det blå kom pludselig en infernalsk larm som af 500 svedende arbejdere, der forgæves forsøgte at slå i takt med slaghammere på armeret beton. Støjen blev underbygget af en hostende vibrerende brummen akkompagneret af en stank som af et ugegammelt stinkdyrslig i Dakas ventilationsanlæg. Trafikken stoppede fuldstændigt, da alle førere af de andre biler vendte sig om i begejstring og pegede og gav plads for den røde veteranbil, der som en rådnende zombie kæmpede krampagtigt for at holde fast i de sidste fibre af livet i et forsøg på at følge med tidens trafik.

Om jeg fatter, hvad folk ser i sådan noget gammelt lort. Især i disse miljøhysteriske tider, hvor de stupide masser lyncher enhver fredelig medborger, som formaster sig til brænde haveaffald af, falder man samtidig i svime og lægger sig på knæ for en gammel spand blik, som lige brændte tre liter blytung benzin af på de 300 meter, de stod og gloede fåret på den. Samtidig skal man holde tilbage og kigge på, at den tåbelige fører med sin latterligt gamle og statement-agtige kørehat og -briller får opfyldt sit behov for opmærksomhed opstået af et dødssygt liv af overfladiskhed og håbløs mental utilstrækkelighed.

Det værste er næsten argumenterne for at køre rundt i sådan en møgbunke, der burde have været lavet til tyske øldåser for tyve år siden:

"Se det flotte design!"
"Nej, hvor en velpoleret og velholdt lak!"
"Den er bare så god at køre i."
"Åh, dengang kunne de lave biler!"

Med et firkantet karosseri som tegnet af genboens mongolsøn uden brug af lineal og med proportioner så skævfordelt, at enhver amatørfysiker ser de aerodynamiske tåbeligheder, ja, så faldt det første argument til jorden som en Volvo Amazon, der forsøger et flyvestunt! Det andet kan ingen undres over, da bilen er blevet passet bedre end ejerens unger og har stået i opvarmet garage de sidste tyve år – og på trods af dette, udskinnes den af enhver billig Kia, som kører ud af en femogtyve kroners discount bilvask. Køreegenskaber og –komfort kan ikke kritiseres, så længe man nyder følelsen af at være bundet til en betonklods klædt i tyndt læder, mens fraværet af støddæmpning hvert tiende milisekund leverer små, men skånelsesløst hårde spark til testiklerne. Og ja, de kunne lave biler dengang, men nu laver de dem bare bedre og pænere.

Hvis de dog bare havde brugt pengene på en spritny BMW i stedet, men så opnår de jo selvfølgelig ikke målet om tilstrækkelig opmærksomhed. Det er ikke andet end snobbet og debilt feinschmeckeri, og hver gang jeg ser en veteranbil, håber jeg på et uheld, så førerens efterladte bagefter kan diskutere, hvor godt de lavede airbags i gamle dage. At bilen er konstrueret som en tank, hvilket medfører, at den samtidig pløjer igennem fem betonfolkeskoler og tager toogfyrre snotunger og dovne lærere med sig i sin alt for sene grav, vil heller ikke være en skidt sidegevinst.

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Fuldstændig enig med dig, det værste er jo bare at selvom folk er så hysteriske med co2 og rent miljø er der alligevel en gruppe mennesker som er renset for en hver morale og miljøbevidsthed for om vi en dag snart er løber tør for fossile brænstoffer, og som gladelig fiser rundt i deren kæmpe lokummer til forbandede 4 hulstrækkere med en lille 3.0 turbodiesel som ALDRIG nogensinde kommer i nærheden af det som ligner noget ujævnt terræn, endnu engang blir man overbevist om at dette land besiddes af fuldstændige tåber som KUN tænker til sin egen næsetip og som vil skide på andre bare DE har hvad de skal bruge, død over de satans 4WDer, og lad os tænke miljøbevidst og ansvarsfuldt,!!!!!

Alex sagde ...

Jeg synes nu nok at der er mange gamle biler som har sat standard for design og som stadig er flottere end mange nye biler.

Dine ord er dog også lidt tomme, da du samtidig har en Google annonce omkring reperation af veteran biler.....

Jeg er dog enig med 1. kommentar. Køb en bil efter hvad du skal bruge den til. 4x4 er for åndsvagt i byen....

Bitter Blog sagde ...

Alex: Og jeg bestemmer jo suverænt, hvad Google reklamerer for.

I øvrigt er det fint for min skyld med en 4x4 i byen. Bare det ikke er en veteranbil.

Anonym sagde ...

Jeg elsker simpelthen dine skønne, kringlede associationer, fantastisk visuelle. Hyleskægt - hilsen een, der er vild med gamle amerikaner-biler ... !

Jan sagde ...

"fuldstændige tåber som KUN tænker til sin egen næsetip og som vil skide på andre bare DE har hvad de skal bruge, død over de satans 4WDer, og lad os tænke miljøbevidst og ansvarsfuldt,!!!!! "

Det var da noget latterligt hippiepis at fyre af. Mind mig om at skubbe dit latterlige læs af en krop ud foran en elbil, så du kan kan dø en økologisk og politisk korrekt måde..