fredag den 25. april 2008

Tre grimme kvinder

Halle Berry irriterer mig. For det første mener alle, inklusive hende selv, at hun bare er den lækreste kvinde, der nogensinde har eksisteret. Nu bliver jeg så påtvunget viden om, at hun har skidt en baby, og det eneste, der siges om denne baby, er, at den er velskabt. Naturligvis. Ligesom hun selv gang på forpulede gang minder os om, at hun selv er. Måske, men derfor er hun alligevel grim uanset, at hun engang vandt en Oscar for Best Tits on a Token Black Person. Det bedste er næsten, at hun lider af diabetes, så på et tidspunkt begynder hun uafværgeligt at tabe sine under- og overekstremiteter, og hun tvinges til at være lænket til en maskine for at overleve. Så vil alle endelig se, hvor klam hun er. På nær hende selv, da hun også bliver blind. Ha! Skide ko.

Så er der Iben Hjejle. Hvad er det i øvrigt for et mærkeligt navn? Det lyder som noget, man siger efter at have drukket spiritus en hel aften: ”Uha … nu har jeg godt nok drukket for meget Southern Comfort. Jeg skal lige ud og hjejle!”. Jeg ved snart ikke, hvad der er mest utiltalende: At hun er en elendig skuespiller, at hun ligesom alle folkeskolelærere udnytter sin autoritetsposition til at påtvinge unge, påvirkelige mennesker sine uendeligt tåbelige politiske holdninger, eller at hun bare er så grim. Hvorfor helvede synes folk, hun er pæn? Jeg fatter det ikke. Jeg ville hellere tungekysse en død fladfisk med psoriasis, end jeg ville røre ved hende.

Pernille Rosendahl er også forfærdelig. Jeg ved intet om hende bortset fra, at jeg vist nok så hende engang i Banjos Likørstue. Jeg er dog ikke engang sikker på, at det var hende, men hun var så irriterende i indslaget med sin latterligt grimme frisure og dumme ansigt, at jeg øjeblikkeligt fik nok. Og så lignede hun en ekskærestes veninde, som er det mest hjerneblæste individ, jeg nogensinde har mødt. Stemplet!

1 kommentar:

Anonym sagde ...

du er jo dum