fredag den 18. april 2008

På betingelse af ...

Der er igangsat en kampagne for at få danskere til at tage stilling til organdonation. Eller rettere – kampagnen er sat i gang for at få danskerne til at sige ja. På hjemmesiden http://www.tagstilling.nu/, som burde hedde http://www.sigjaellerblivkaldtenasocialnazi.st/, kan man desværre ikke se deres latterlige reklame, som bl.a. hænger bag på busserne.

På reklamen figurerer Flemming Østergaard (Don-Ø, for jer hjernedøde fodboldfans) og Hummel-manden med hvert sit udsagn. Sidstnævntes er tydeligvis slet ikke taget ud af en organdonations sammenhæng, da han blot erklærer, at ”I må frit bruge mit kropshylster til, hvad I vil1 … !! Tak, men nej tak! Flemming Østergaard siger JA - dog med den betingelse at hans pårørende må omstøde beslutningen, hvis de vil. Virkelig modigt! Med andre ord tog han ikke stilling. Klaphat.

Som den efterhånden eneste troværdige politiker tilbage i Danmark beklager Birthe Rønn Hornbech kampagnen på grundlag af, at der ikke informeres tilstrækkeligt om, hvad organdonation ved hjernedød betyder. Det medfører nemlig, at de pårørende ikke er til stede i dødsøjeblikket, hvilket er et afgørende og følelsesladet øjeblik i processen omkring at miste en nær slægtning. Jeg er helt enig med Hornbech og ved af personlig erfaring hvor vigtigt, det er at stå ved en slægtning, som udånder. Denne vished om, at arven er definitivt sikret, giver nemlig en varm indre glæde, som man ikke bør fornægte sig selv. Hvis det er en irriterende slægtning, er det også altid skægt at se ham eller hende tage det endelige skridt mod at flytte i en et-værelses med låg.

Det er naturligvis stærkt politisk ukorrekt blandt fåre-stupide unge cafegænger-flokdyr at sige nej til organdonation, da man åbenbart demonstrerer sin godhed ved at sige ja og det modsatte ved at sige nej. Det er da rigtig flot, at de sandsynligvis slet ikke overvejede, at deres forældre fratages muligheden for at sige farvel på en naturlig måde, men på den anden side tvivler jeg stærkt på, at deres metervare personlighed savnes af nogen som helst alligevel. Hold kæft, hvor er jeg træt af at høre popsmarte unger med popmeninger belære andre om, at de skal donere deres organer. Skrid, men kom gerne tilbage, når I har fået noget livserfaring. Satans ungdom!

Når jeg nu tænker så meget over organdonation, bør jeg så ikke tage stilling? Tjoh, men problemet er, at verden ikke er sort/hvid. Jeg kan ikke sige JA eller NEJ, for det kommer helt an på, hvem modtageren af mine organer er. Det samme kan siges den anden vej rundt. Ville jeg f.eks. have transplanteret hjertet fra Louise Frevert, leveren fra Peter Brixtofte eller ringmuskelen fra Per Fløng? Hell no! Jeg møder hellere døden som en mand i stedet for at gå tiggergang for endnu en billet til livets røvsyge cirkusforestilling. Og jeg donerer sateme ikke et organ, så en eller anden kriminel ballademager eller naboens irriterende møgunge kan leve længere. Til gengæld giver jeg gerne indvoldene til mine slægtninge – såfremt de aldrig har stemt på Socialdemokraterne, selvfølgelig.

Hvis blanketterne ændres til at indeholde betingelser, opfordrer jeg også folk til at tage stilling. Og husk nu at kendte mennesker ikke har mere ret end andre, og at det ikke er en mere egoistisk indstilling at beholde organer end at ville have dem.





1) Jeg er klar over, at manden med denne udtalelse laver et statement, hvori han fremhæver sig selv som buddist (det er jo også på mode) og samtidig i sin kontekst udtrykker dyb foragt overfor folk, der har en anden opfattelse af livets afslutning. Det er ganske elegant udført, og jeg kunne ikke have gjort det bedre selv.

2 kommentarer:

dubqnp sagde ...

"This domain name, "sigjaellerblivkaldtenasocialnazi.st", may still be available for registration!"

hehehe

Anonym sagde ...

Forbløffende...din holdning til organdonation (og bloddonation) er lig den, jeg har haft de sidste 10 - 15 år...store hjerner tænker ens!