fredag den 11. april 2008

Hi-fi for mænd

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at købe et nyt hi-fi-anlæg, og det glædede mig ufattelig meget at se, at det går rigtig skidt for minimalismen, som ellers prægede området med sin overfladiske grusomhed i en årrække. Hvis du ikke har den fjerneste anelse om, hvad jeg taler om, så er du enten ikke interesseret i musik, eller også er du totalt under konens tøffel.

Kvinder afskyr hi-fi-anlæg. Manden må gerne bruge mange penge på hi-fi, så længe det er lille og i et moderigtigt design. Det første problem er, at små anlæg i bedste fald spiller ad helvede til og ingen tilslutningsmuligheder har. Det andet problem er, at mode har det med at gå af mode, hvorfor det i kvindens øjne forældes på det tidspunkt, hvor en eller anden modediktator skifter mening. Det, der gør situationen endnu mere attraktiv, er, at de modesmarte anlæg koster cirka ti gange så meget som kvalitetsanlæggene.

B&O er et fortræffeligt eksempel på dette. Mere snobbede produkter skal man godt nok lede længe efter, og de fleste køber det da også for deres gæsters skyld. ”Nååh, har I B&O?”, spørger gæsterne fåret ved synet af den grimme ”helhedsoplevelse” af en glas- og metalæske, hvorefter du nikker som en ægte indviet: Du er nu med i den eksklusive klub af rige mennesker … som lige er blevet franarret deres penge for et produkt med et ortogonalt kvalitet/pris forhold. Det er selvfølgelig også en måde at prale med sin rigdom at vise, at man gerne kaster penge i grams for noget elendigt skrammel. ”Jamen, det er da dansk kvalitet!”, udbryder du forbløffet og glemmer, at du faktisk går rundt blandt danskere hver dag, og hvor mange fagligt kompetente, naturfagligt veluddannede og engagerede danskere kender du? Ingen! Det eneste, danskerne kan finde ud af på deres arbejde, er at kræve mere ferie og mere i løn.

Her er et billede af min nye surround receiver:


Lækkert, ikke sandt? Det kribler i mine fingre, som var jeg Jeppe Kofoed til konfirmationsfest. Der er lige knap de tilslutningsmuligheder, jeg har brug for, men jeg er desværre ikke millionær, så længe jeg skal betale skat til jeres bistand. Hvis du synes, den er grim, så vær glad for, at jeg ikke tog et billede af bagsiden. Designet er fint og tidsløst, da den er et spitting image af den forstærker, jeg købte i 1988.

Dette er en reklame for en moderigtig receiver i minimaliststil:



Gå ind i stuen hos et par, og du kan med ét blik afgøre hvor meget, manden er under tøflen. I disse dage er manden naturligvis altid under tøflen på en eller anden måde, men har han hjemmebyggede højtalere i elegant spånplade-finish, kan du være godt sikker på, at din kammerat er et mandfolk. Står der et minimalistanlæg, bør du være meget bekymret, med mindre både manden og kvinden er af typen, som svarer på spørgsmålet om, hvilken musik de kan lide, med et: ”Hvad der nu er”.

5 kommentarer:

Thomas Braad Toft sagde ...

Yamaha?

Bitter Blog sagde ...

Denon. Eller D'non (med fransk accent) når jeg skal imponere mine snobbede venner.

Anonym sagde ...

Ha... Sikke da en lille en du har fået...

Her er min nye:
http://www.eu.onkyo.com/ir_img/15558832_1007967b0d.jpg

flere "huller" til mig...

ACJ sagde ...

Lækker bagside, ka man få oplyst modellen ku bare godt tænke mig at se fronten på den ;-).
Har selv en Sony str-de197,med to jamo cbr1310 fra 1980erne, folk glor osse når de ser mit anlæg, JA det er jo klart i en tid hvor alle jo kun har noget sammensat kvantitets skrammel udtænkt af en gruppe mennesker som tilsammen ikke har en IQ på mere end 5 tilsammen og som har fået en eller anden til at bestemme formen og designet og i en skide fusking farve nemlig GRÅ, mage til forpestede lortefarve skal man lede længe efter, min anlæg er SORT!!!!!

Anonym sagde ...

Det er altså gay at gå op i lyd.