lørdag den 1. marts 2008

X Factor

I weekenden så jeg endelig et afsnit af X Factor. Eller rettere: Så er det endelig overstået, og en ting er stensikkert: Jeg ser det ikke igen. Op til den pinefulde time med klinisk hjernedød forklædt som underholdning, læste jeg læserbrev på læserbrev om, hvor dum og ond Thomas Blachman er, og om, hvor god og fantastisk den og den deltager er. Det sidste, vidste jeg godt, var løgn, men jeg havde ikke forventet, at Blachman fremstod som den klon af Debbie Cameron, der tonede frem på skærmen fredag aften. X Factor burde ganske simpelt hedde ”Scenen er din 2” - eller måske endnu bedre: X Krement.

Konceptet i X Factor er, at en endeløs række af deltagere optræder med dødssyge sange indenfor en forudbestemt røvsyg genre, hvorefter de roses til skyerne af alle dommerne. Hvorfor hyrede de ikke bare Bubber igen, spørger man? Nårh nej, han var på en lettere homoerotisk undertonet eventyrrejse. Jeg har to kommentarer rettet mod hver af de to hovedgrupper af indlæg, som skrives om X Factor:

Til dem som synes, Thomas Blachman er dum:

Det er hans betalte og forudbestemte rolle i programmet at være bad guy – og så fat det dog, for helvede. Hvorfor sidde og brokke sig over det, når det er en del af konceptet? Skrev I også klagende læserbreve om dem, der spillede skurke i Olsenbanden? Ja, han er en krukke og en hysterisk primadonna, der skifter mening, som vinden blæser, uden nogensinde at stå til ansvar. Med andre ord er han som enhver statsbetalt kunstskritiker. Men ond? Ha! Jeg kunne slå ham any day, om jeg så besad en tømmermændsforstærket 42 graders influenza med febervildelser.

Til dem som synes, det er synd for deltagerne, at de skal modtage negativ kritik:

Sluk for programmet og se en Morten Korch film i stedet! Hvad fanden havde I regnet med? At enhver talentløs tosse skulle stille sig op og synge uden at blive gjort opmærksom på sin uduelighed? Sådan er virkeligheden udenfor den offentlige sektor jo ikke, vel? Kom nu ud af børnehaven, for satan. Målet er jo berømmelse for berømmelsens skyld og spørg lige Britney, hvor gnidningsløst og problemfrit dét er..

Da jeg så programmet, opbyggede jeg også ligegyldige og intetsigende meninger om personerne i X Factor’s interessesfære, som jeg nedenfor, på linie med ethvert andet kvaj, man støder på, gennemgår i røvkedelige og udpenslede detaljer for de læsere, der ikke allerede er faldet i søvn:


Laura: Her er konkurrencens kønne pige. Jeg håber, hun vinder, så jeg kan få en indbringende bibeskæftigelse som hendes dobbeltgænger, da hun er et spitting image af mig iført gin-tømmermænd og paryk ... meget tidligt om morgenen ... når jeg har sovet med kontaktlinser på.

Vocaloca: Håbløs gruppe med en enkelt køn pige i front, som er direkte bedårende. Resten kan vi ligeså godt kremere med det samme - især ham klaphatten med de idiotiske statement-briller. De skulle tages af og knækkes. Inden han kremeres.

Techno-Lina fra den der gruppe: Op i røven med dit tuderi - dans nu bare som en tøjte. Det er det, du er god til.

De 1.599.999 andre seere: Få dog et liv! Ligesom vinderen bliver nødt til om 2 år, når han, hun eller de er glemte.

3 kommentarer:

dubqnp sagde ...

Tak fordi du udsatte dig selv for det, så vi andre kan slippe. Jeg kan høre at jeg ikke er gået glip af det store. Hvis du har mod på mere visuel tortur kunne du jo eventuelt give en beskrivelse af skøjte-hurlumhejet der vist nok kører samtidig.

Bitter Blog sagde ...

Bitter Blog ofrer sig altid. Selvom skøjteshowet lyder skrækkeligt kedeligt, drager tanken om at se den vel efterhånden 76-årige sexnymfe Joan Ørting smelte isen med en spread eagle pirouette så meget, at jeg ikke vil afvise ideen.

Jacob sagde ...

God underholdning - i modsætning til de omtalte shows. Heldigvis har jeg fravalgt alt tv. Har nul kanaler og betaler hverken licens eller for kabel-tv. Det sparer tusindvis af kroner og mit liv er ikke blevet dårligere.