lørdag den 15. marts 2008

OINK!

Det er på mode at tale om kastration af grise. Jeg fatter ikke, at det ikke er kommet frem før. Det er mindst 15 år siden, jeg første gang hørte om og så metoden, og jeg må indrømme, at jeg ikke har kunnet se på en gris siden uden at få ondt i mine testikler. Det er simpelthen så grusomt. Hvordan kan det tage 20 år for et forskerhold at konkludere, at sådan en behandling er smertefuld? Er de alle sammen kvinder, eller hvad? Sig mig, fatter ingen, at kastration er det allerværste overgreb, der kan foretages på et væsen af hankøn? Det skulle forbydes i alle former!

Hvis du er kvinde, sidder du nok og småfniser lige nu, og det er fordi, du ikke fatter den altoverskyggende betydning af at eje et par testikler. ”Åh, jamen, kvinder, der får brystkræft, får også fjernet bryster, ikke?”, argumenterer du dumt og uvidende, mens du ryster på hovedet med dine dumme blondinekrøller. Nej, det er ikke det samme. Man kan forveksle kvindelighed med bryster, men eksistensen af dem er ikke det fysiske grundlag for, at kvinder eksisterer. Det er testikler for mænd, for uden dem er vi – takket være de senere års metroseksualisering – reduceret til slatne kopier af kvinder, som i modsætning til originalerne hverken kan finde eller deltage i sex hvor som helst, når som helst med hvem som helst.

Nu vi er ved brystkræft, hvorfor er det så lige, at organisationer og kendisser er ved at snuble over hinanden i febrilsk ivrighed for at støtte forskning i sygdommen, når man med testikelkræft må overlades til falmede, brugte foldere fra 70’erne, som er faldet ned bag reolerne hos lægen? Det er nok fordi, alle synes, det er sjovt at ”Støtte bryster”, men ingen gider ”Bære klunker”, med mindre de er ens egne. Det er ækel kønsdiskrimination.

Jeg har meddelt mine pårørende, at hvis jeg nogensinde får testikelkræft, og den eneste kur er at fjerne dem, så vil jeg gerne have, de hælder benzin ud over mig og sætter ild til. Det er hurtigere, mindre smertefrit og uden ydmygelse. Okay, det har jeg ikke sagt, men jeg har sagt, at jeg ikke vil tage imod en behandling. Hvad i alverden skulle man dog leve for bagefter bortset fra, at man på endnu en måde er til morskab for omgivelserne ved at være endnu mere til grin overfor kvinderne ude i byen?

Kastration er simpelthen umenneskeligt, og dem, som i snapsebranderter foreslår det indført som straf mod pædofile og voldtægtsforbrydere, må jeg erklære mig direkte uenig med. Den behandling fortjener ingen – så er jeg nærmere fortaler for den noget mildere dødsstraf. Det er et faktum, at Adolf Hitler i 40’erne blev præsenteret for en alternativ Endlösung, som indebar kastration af alle jødiske mænd, hvorved racen skulle uddø af sig selv, hvorefter han kiggede forarget på sine folk og skreg: ”Nu stopper I!!! Sådan en behandling kan vi simpelthen ikke byde nogen! Hvad helvede tænker I på? Vis dog lidt anstændighed!”.

Dyrene skal heller ikke kastreres! Hvis kødet kommer til at lugte dårligt, jamen, så må man bare slagte dem tidligere og begynde at spise babygris. Det bliver noget pissebesværligt pilleri at spise på Bones, men det er en simpel og meget mere human løsning! Dette er en oplagt samarbejdsmulighed mellem Dyrenes Beskyttelse og Amnesty International, og så kan sidstnævnte endelig foretage sig noget fornuftigt. I lyset af sagen, som omsider bragte kastrationens umenneskelighed og udyrlighed på banen, bør man kalde denne Organisation Imod Nedgørende Kastration for OINK!

Nå, nok forarbejde for den sag … nu er det tid til at klø sig i skridtet.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

ydmygende at stå overfor kvinder bagefter?

Det er da ikke ydmygende - men det er vel ydmygende (hvis det skulle være det, så er det jo kvinden, der er noget galt med, og ikke fyren, der mangler en testikel), at man som mand (jeg er kvinde - dog ikke blondinedum, eller hvad andre mandslige fordomme du har ;O) ) rager sig uden hæmning overdrevent meget i skridtet ("for at rette på kønsdelene"), og kvinder så tænker "føj, hvor er det bare klamt med alle de døde hudceller, han får under neglene - fra sit kønsorgan".

:O)

Og det er da ENDNU mere synligt, hvis kvinder får fjernet bryster, end det er, hvis mænd får fjernet testikler (forhåbentlig får en mand vel også kun fjernet den ene?) - de er trods alt ikke lige så synlige.

Begge ting gør vel lige ondt, og er lige ydmygende - en kvinde kan for eksempel ikke amme et barn (jaja, hun kan give modermælkserstatning, men mænd kan jo også få hjælp - ham og hans kæreste/kone kan få kunstig befrugtning, eller sæd fra en donor, eller adoptere - en kvinde vil jo også helst amme sit eget barn, så det er ikke et argument, at det ikke er det samme, hvis manden ikke selv kan), hvis hun får fjernet brysterne, men mænd kan da godt forplante sig, hvis de mangler én testikel, måske ikke så nemt, meeeeeeen...


Så lad nu være med, at synke hen i selvmedlidenheden - jer mænd, som påstår, at I er det stærke køn ;O)

Rejs jer op og bevis, at I er så stærke, som I påstår, at I er, i stedet for, at småkvidre og småynke herinde.

Og husk, den der ler af en person med dårlig selvtillid, eller problemer, skjuler de allerpinligste ting.

Håber ironien og godmodigheden kunne anes i denne kommentar.