mandag den 24. marts 2008

Facebook

Så kom Bitter Blog på Facebook, og som jeg forventede, var mødet med dette trendy website den totale skuffelse. Magen til sløvt leveret, ligegyldigt og dødfødt indhold skal man lede længe efter, så det overraskede mig ikke, at mange af jer havde profil derinde. I øvrigt fornærmede Facebook mig på det groveste under oprettelsen:




Jaja, det er vel bedre end at blive kaldt en crummy whore ...

Facebook er ligesom LinkedIn bortset fra, at folk ingen kompetencer har, så faktisk er det en meget mere realistisk afspejling af virkeligheden. Det gælder tydeligvis om at stakke så mange overfladiske referencer sammen til hinanden som muligt, og dermed er Facebook en virtuel udgave af diskotekernes kødmarkeder. Man bruger åbenbart tiden derinde på at skrive på andres profiler og sende dem latterlige ”gaver” i form af små nuttede grafikdimser, som selvfølgelig koster penge. For fanden, og jeg troede, at jeg intet liv havde!

Nu er Facebook så fantastisk snedigt konstrueret, at den ikke tillader navnet Bitter Blog, så jeg oprettede min profil under det lidt snedigere, men stadig tåbelige anagram Bo Brettlig, der accepteredes som ganske almindeligt. Cirka to sekunder efter kom min håbløst langsomme hjerne på det langt mere fancy anagram Bob Glitter, hvorefter jeg fandt ud af, at man ikke kan ændre navn. Jeg kontaktede deres helpdesk, som uden spørgsmål ændrede mit navn til Bob Glitter under mit påskud af, at jeg havde ”stavet forkert”, så jeg kan hermed konstatere, at den gennemsnitlige Facebook helpdeskmedarbejder tænker langsommere end en død skovsnegl.

Jeg forventer nu, at I alle sammen tilføjer mig som jeres ven, så jeg kan opnå en masse street credit blandt de unge og smarte. Tilføj mig nu – inden administrator sletter mig! Flere venner betyder mere eksponering for Facebook, hvilket gør dem mindre tilbøjelige til at slette mig. Og så kan jeg jo finde ud af, om det er noget værd i længden. Som altid tvivler jeg.

2 kommentarer:

Jacob sagde ...

Jeg kom på Facebook med henblik på at finde nogle af mine tidligere venner/kolleger/whatever. Det gik også okay med at finde dem, eller også fandt de mig. Men nu? Ja der er det alle de fucking gaver, latterlige spil, tests, crap, lort, dødfødte idéer en masse etc. Jeg får simpelthen FNIDDER af alt det skrammel derinde. Det værste er, at nogle af dem jeg har tilføjet som venner, de bliver VED med at sende mig det lort!

Og så er der jo lige de der typer der har 250+ venner. Klart... det er max 20 af dem de har spenderet mere end 10 minutter med i ædru tilstand. Vorherre til hest.

Bitter Blog sagde ...

Det er min lyssky plan at eliminere personerne bag de overfladiske referencer fra Facebook fra min virkelige vennekreds bortset fra de personer, som enten:

- er piger under 20 år, som gerne vil ses sammen med mig på det lokale in-discotek.

eller:

- ejer Guitar Hero III.

Da jeg indtil videre har sammenskrabt det fantastiske antal af to venner på Facebook, tegner det dog til at blive en større fuser end Helle Thorning-Schmidt.