lørdag den 12. januar 2008

Wiiiiiiii!!!

Hvorfor i alverden skulle jeg dog købe en Nintendo Wii? Jeg forsøger at finde en grund, men lige indtil dette øjeblik har min søgning været forgæves.

Nintendo Wii er kendetegnet ved, at den har en revolutionerende controller, som er sådan en aflang plasticdims, som mærker, om du bevæger den op, ned, frem eller tilbage, og derfor er den egnet til spil, hvor spilleren selv skal bevæge sig. Dette appellerer især til børn og kvinder, hvilket i sig selv forklarer, hvorfor den ikke siger mig noget. Nintendo valgte i øvrigt at kombinere revolutionen med oldgræske grafikegenskaber, så den har en opløsning på omkring 32 x 18 pixels - sådan ser det i hvert fald ud, når de der blokke hopper frem og tilbage på skærmen til lyden af hamrende irriterende børne-smølfe-agtige melodier.

Nå, men grunden til at købe er altså fundet. Så snart der foreligger en konvertering af det gode, gamle Piccolo Mouso, er jeg der med det samme!! Der kan børnene og de fleste af kvinderne i hvert fald ikke slå mig!

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hold da op hvor kan du skrive meget selvretfærdigende pladder. Pladder fra start til slut.

God weekend.

S. Svensson.

Bitter Blog sagde ...

Eftersom du åbenbart har svenske aner, er det imponerende, at du stadig kan skrive nogenlunde forståeligt kl. 23:24 en lørdag aften.

Jeg beklager, at Bitter Blog ikke handler om kryddersnaps.

God weekend.

Mr random sagde ...

fandme en nice blog du har haxet sammen her... fatter 100% humeren bag d hele... Men synes nu stadig at Wii er et meget sjovt koncept de første par timer man spiller det (lige hjemvent fra druk, så stavefejl undskyldes)

Bitter Blog sagde ...

Til mr random:

Lige hjemvendt fra druk kl. 08.50? Respekt! Det skulle vel aldrig være S. Svensson, der drak dig under bordet?