mandag den 24. december 2007

God service!

I det seneste stykke tid - ja, faktisk hele tiden - har jeg været meget grov her på min blog. Det drejer sig især om indlæg, hvor jeg har skrevet om socialdemokrater, pædagoger, humanister, radikale og andre gode folk i vores samfund.

Jeg må krybe til korset og erkende, at jeg vågnede her på juleaftensdag med dårlig samvittighed!! Det fungerer bare ikke, at jeg bliver ved med at kritisere og nedgøre, uden at jeg en gang imellem giver lidt positivt igen. Derfor besluttede jeg mig for at anvende noget af min dyrebare tid på at levere en service til de stakler, jeg har forfulgt. Da det er jul, er tiden også oplagt.

Servicen leveres i dette indlæg i form af en udprintbar glorie, der nemt kan klippes til efter de stiplede linier og efterfølgende placeres på hovedet. Herved slipper man som god for konstant at pudse sin glorie - jeps, nu er det bare at printe en ny ud, hvis der kommer en plet på den gamle.

På samme tid er der for fremtiden heller ingen problemer med at identificere artsfæller, så man ikke risikerer at pege fingre af de forkerte. Det er ikke godt at beskylde andre for at have et forkert syn på tingene, hvis nu de alligevel har dit syn, som jo er det rigtige.

Værs'go! Klik på billedet for en større version!






Glædelig jul!!
P.S.: Gamle pudseklude kan eventuelt genbruges, når man græder snot over endnu et tabt valg.

Ingen kommentarer: