fredag den 9. november 2007

Ligegyldige statements

Hvad er der med visse gravide kvinder? Hvorfor vralter de rundt med deres maver i fri luft, som om de skulle være specielt interessante for komplet fremmede? Ja, jeg taler om de højgravide kvinder, som vælger at tage tøj på, hvor maven er blottet. Det er ikke for komfort, det er ikke, fordi de synes, det ser pænt ud, nej, det er fordi, vi andre skal synes, de er specielle – de laver et såkaldt statement.

Det værste eksempel, jeg har oplevet på dette, var en pige jeg så i det lokale supermarked. Hun havde valgt at iføre sig en lyserød stumpet T-shirt, hvorpå der var trykt teksten ”Knocked up” og en pil ned mod maven. Jeg er sikker på, at da hun tog den på, følte hun, at hun lavede et statement om, at hun var en selvstændig, lidt frisk pige, som stod ved sin seksualitet. Men i virkeligheden udbasunerede hun i al pinlig tydelighed, at hun havde været billigt til salg for en doven Barcardi Breezer med ananas-smag og en velplaceret tribal-tatovering, og nu var det uundgåelige sket på en ret intetsigende, hurtig facon, og i øvrigt anede hun ikke hvem af dem, der var faderen. Jeg fatter forresten ikke, at pilen på nogen måde var nødvendig?!

Forstå dog, at det overhovedet ikke er interessant for andre, at du er gravid. Lad os regne lidt på det: Hvis vi siger at den ene halvdel af befolkningen er mænd og dermed den anden kvinder, og at cirka 65 % af kvinderne kan blive gravide, så udgør de potentielt gravide altså den udvalgte niche af 32,5 % af befolkningen – altså cirka en tredjedel. Det er cirka det samme antal, som er nærsynede, og som derfor bruger briller.



Spændende og interessant? Anderledes og fornyende, ikke? Nej, netop! Ingen gider høre om det!
Hvis vi tager statistikken og trækker mændene helt fra, og udelukkende betragter kvinder i den fødedygtige alder, så befinder man sig som gravid i den eksklusive skare af 95 %. Denne fantastiske bedrift placerer jo gravide i samme interessante og specielle liga som folk, der har kvalifikationerne til at bære disse T-shirts:



Og helt ærligt, med mindre det er ens eget barn og det er mongolidt, så er det ikke særlig sejt at blære sig med sådanne færdigheder.
Hvis du er kvinde, sidder du uden tvivl og er dybt uenig lige nu og tænker: "Kan manden dog ikke forstå, at det er skabelsen af liv, der er fantastisk, og der derfor er grund til at hylde enhver graviditet, som et symbol på det vidunderlige i vores frugtbarhed?".
Nej, kære inkarnation af Freja. Når hormonerne engang er holdt op med at serie-sparke dine følelser i testiklerne, kan du måske indse, at det er begrebet liv og ikke i samtlige tilfælde fænomenet liv, der retfærdigvis kan beskrives som ”fantastisk”. Ironisk nok eksisterer der en del dobbeltmoral omkring dette blandt den kvindelige del af befolkningen. Det mærkede jeg på egen krop, en gang en pige besøgte mig i min lejlighed, da jeg boede alene. Der forekom det mig tydeligt, at hun ikke ligefrem ønskede at hylde og tilbede over 57 ellers så velskabte fænomener af begrebet liv, som var opstået i køleskabet i min 16 måneder gamle leverpostej.

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det hedder altså en "T-shirt". Tænk på formen. Hvis trøjen er blevet vasket uforholdsmæssigt ofte, skal jeg dog ikke afvise, at den forkerte stavemåde "t-shirt" er mere passende ...

Bitter Blog sagde ...

Til Anonym:

Det er hermed rettet, og du er velkommen til at læse indlægget igen. Jeg ved, at sådanne detaljer kan ødelægge helhedsindtrykket for visse autister.

Fr@nkie sagde ...

Jo, man forstår skam godt, at denne blog er prisvinder; altså som årets blog 2007.

"T-shirt", "t-shirt" - HIL ALLE AUTISTER.

Onkel Riffel sagde ...

Du burde sælge de der T-shirts. Jeg ville gerne købe den med Folkeskolens afgangsprøve. Det er alt andet lige omkring 2000% sjovere, end de idioter der render rundt med en T-shirt, hvor der står "Tudefjæs" eller andre "morsomheder".

Rune Sørensen sagde ...

Til Onkel "Riffel?"
Det kan du selv ordne for en flad halvtreller! DO IT!

Thomas sagde ...

Kære anonym,

hvad kalder man så de ærmeløse af slagsen? l-shirts? I-shirts? Please, enlighten me. :)

Mikkel sagde ...

En ærmeløs T-shirt er vel det man kalde en undertrøje. Eller en ærmeløs skjorte, måske?