onsdag den 21. november 2007

Køb og smid væk

Netop som jeg tror, tingene ikke kan blive værre, ser jeg en reklame på TV3 for denne CD: Den Officielle Danske Hyldest til Elton John! Her er et billede af coveret, men det er muligvis ikke genkendeligt i butikkerne, hvor det er overfyldt med klistermærker med vigtig information såsom ”Kendt fra TV”, for så må det jo være godt!

Som om Elton John ikke selv er i stand til at plage os nok med sine forfærdelige, såkaldte klassikere, genindspiller danske kunstnere nu nogle af hans numre. Hvor stor chance er der for, at det er bedre end Elton John’s egne indspilninger, eller at det er interessante fortolkninger? Absolut ingen, for når man kender til dansk musik, ved man, at der intet talent er. Overhovedet.

Jeg læste i øvrigt et sted, at man ikke må gengive covers og lignende, med mindre man anmelder albummet. Det gør jeg så nu: Det er en forpulet omgang lort! Nul stjerner! Og det bryder Elton John sig garanteret ikke om.

CD’en er tilsyneladende indspillet ”i anledning af Elton John’s 60 års fødselsdag”, som egentlig lå den 25. marts, så mon ikke den nærmere er indspillet ”i anledning af, at det er jul om halvanden måned, og de danske kunstnere mangler lidt penge, som de så passende kan snuppe ud af tonedøve danskeres tegnedrenge”? For det er nemlig ganske morsomt, at de danske kunstnere, som i deres evige bedrevidenhed plejer at gøre opmærksom på fattigdom i samfundet, og som tordner mod og nedgør selviskhed ved enhver passende og upassende lejlighed, lige pludselig beslutter sig for at indspille nogle numre af en kunstner, som i sin karriere har været indbegrebet af skabet egoisme, overdrevet forbrug og dekadence. De er jo i virkeligheden selv ludere for lidt ussel mammon, og det er det samme som at smide sine principper ud af vinduet for en stund, ikke sandt, I skide dobbeltmoralske dilletanter?!

Nå, men kender jeg det danske musikmarked ret, vil denne CD plage os hele vejen gennem julen – i radioen, i reklamer, blandt familien, som konstant vil tale begejstret om dette skrækkelige makværk. Den ikke-reflekterende musikforbruger tænker: ”Åh ja, Elton John er god – jeg hørte vist et nummer med ham engang, så den CD skriver jeg straks på min ønskeseddel.”, hvorefter staklen får CD’en, bliver vildt glad, sætter den på med det samme, hvorefter den aldrig bliver spillet igen. Køb og smid væk! Hvornår fanden får folk dog øjnene op?

2 kommentarer:

Rock Lobster sagde ...

Jeg var i et svagt øjeblik dum nok til at købe cden, og jeg kan stadig både høre og mærke det klask jeg gav mig selv i panden ca. halvvejs inde i første nummer! Nej, det bliver ikke meget værre... Og nej, jeg har ikke hørt den siden. You live, you learn!

Jeg vil i øvrigt meget gerne erklære mig lodret uenig i følgende: "Som om Elton John ikke selv er i stand til at plage os nok med sine forfærdelige, såkaldte klassikere..." Musik er jo en smagssag, men det er uomtvisteligt, at han har en del klassikere på samvittigheden. Du kan vælge, om du kan lide dem eller ej, men man kommer nok ikke udenom, at han har sat et vis præg på musikmiljøet gennem de sidste 40 år. Og det er (i hvert fald for mig) svært ikke at anerkende, at manden har et vist talent.

Sjov blog du har dig her, Bittergryn. Din bitre sarkasme fænger. Du er velkommen til at læse med i min blog også. Med fare for at få bitre kommentarer med på vejen...

Hilsen Rock Lobster

Kielgast sagde ...

Åh, hvor får den her anmeldelse mig til at tænke på det årets fejlkøb jeg gjorde for et par måneder siden.
Jeg var nemlig så (indrømmet) torskehamrende dum at jeg investerede i CD'en "DK Rocks Again". Hvor jeg fik endegyldigt bekræftet at hvor danske kunstnere halter, falder de sq fuldstændigt igennem når de skal fortolke sig selv.
Bevares, jeg burde vel have lugtet lunten allerede dengang Blå Øjne udgav deres hæslige version af Sebastian's "Romeo & Julie"...

CD'en bestod kort fortalt af lige dele skinger pop(wannabe-rock)gås, synthesizer-musik og rævepis.
Jeg var, helt seriøst, igennem halvdelen af første nummer da jeg tog mig til hovedet og tænkte "Åh nej, de penge får jeg aldrig igen"...
9 numre, hvor mere eller mindre tvivlsomme, danske "hits" fra 80'erne bliver fortolket af hvad jeg kun kan bede til guderne (selvom jeg ikke er religiøs) om er en døgnflue. Og så er sangene oven i købet blevet berøvet deres sjæl, og har fået fuldstændig meningsløse, engelske tekster.

Citat fra GAFFA's egen anmeldelse: "Jonathan er skrevet ud af sin egen Back To Back-sang, og der er ikke skyggen af sømand i Dodo And The Dodos Sømand Af Verden."

Som prikken over i'et, og jeg er ikke helt sikker på om det skal tolkes som en joke, men bandets eneste 2 originale sange er blevet listet som bonustracks.

Jaa... Man må da håbe man er blevet klog af skade.