tirsdag den 27. november 2007

Cykelsport

Hvad er det, der er så spændende ved cykelsport? Det skal jeg sige dig: Intet! Jeg prøvede at cykle engang, og det var ikke særlig svært. Efter halvanden dag med støttehjul var jeg klar, og derefter var det jo bare at lægge nogle kræfter i.

Derfor er jeg ved at kaste op, når jeg læser endnu en artikel, hvor en eller anden ligegyldig cykelrytter indrømmer at have dopet sig. Fordi de tror, de er vigtige, laver de store pressemøder, som om det var interessante nyheder. Hvad fanden skete der ikke, hvis der holdtes et pressemøde, hver gang en narkoman tog heroin?! Hør nu her: Vi er totalt ligeglade, det er ingen nyhed, og vi gider ikke høre jeres evindelige klynk og dårlige undskyldninger! Der er 4 evigtgyldige sandheder omkring cykelryttere: De lyver, er uintelligente, tager stoffer og har åndssvage navne.

En eller anden opfandt engang et cykelløb i Frankrig, og derfor tvinges vi hvert år igennem 3 ugers ulidelig TV-tortur med Tour de France. Der smækkes lige en pseudo-intellektuel, halv-pædofil gammel gris af en kommentator på, og så er succes’en hjemme. Om man fatter det!? TV-udsendelserne trækker som bonus en fed hale af motionister, som tror, de ejer landevejene og er totalt vigtige, fordi de har samme dragter på som dem i TV. Helt ærligt!? Den fase kom vi andre over, da vi fyldte 13 år. Hvor mange granvoksne mænd ser man f.eks. spille fodbold i ren landskampuniform – med mindre det er i en landskamp? Ingen! Fordi ingen – bortset fra cykelfans - er så debile at finde på at nedværdige og ydmyge sig selv så åbenlyst.

Åh, men det er sådan en præstation at køre Tour de France!”, siger fans’ene. Ja, det er cirka ligeså stor en præstation som at æde 5 pizzaer i stedet for 1, for hvorfor i alverden skal de køre så langt? Få det da afgjort hurtigere – det handler alligevel om, hvem der kommer hurtigst over målstregen. Grunden er, at cykelryttere er dumme, og hvis cykelløb var kortere, fandtes der ingen cykelryttere. Og hvorfor så det? Jo, fordi hvis løbene var kortere, så havde cykelrytterne kortere tid at være dumme i, og så ville de føle, at de ikke udnyttede deres evner tilstrækkeligt, hvorefter de ville oprette coaching-firmaer, som bare ville spilde endnu mere af vores tid.

Cykelrytterne fører sig frem med taktikker og strategier, og når noget går galt, så bebrejder de alt andet end dem selv. Cyklen. Modvinden. Modstanderne. Alt det som man slet ikke forventer i et cykelløb. Men mon ikke skylden ligger ved dem, der bruger alle sponsorpengene på at hyre en eks-jægersoldat, som bare ligger og drikker Paderborner i Tourbussen, i stedet for at træne sine ryttere til at køre stærkt? Når der så endelig går noget rigtig galt, såsom et styrt – for det er jo det, man som seer egentlig venter på – så blæses det op i TV-avisen, som om det er en interessant nyhed! Jeg lavede 2 kæmpestyrt på min racercykel i min ungdom, og jeg var vanvittigt beruset begge gange. Ringede jeg efter pressen, og lå og hylede over en hudafskrabning? Nej, jeg kravlede tilbage og cyklede videre. Tag jer dog sammen!

På den anden side er der en stor fordel ved cykelløb, da det synliggør mange af de åndeligt mindrebemidlede i landet, og så kan man nemt se, hvilke af sine naboer man skal undgå at tale med. For eksempel dem der kører helt til Frankrig i deres ferie for at stå og hoppe og skrige i de 3 sekunder, feltet kører forbi, i deres latterlige shorts med deres grimme hvide ben. Dagen efter kan de så pruste sig 13 meter op af bakken selv, for at påstå, at de har gjort som deres idoler. Stupid is as stupid does.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Jeg havde på et tidspunkt en chef, der var tidligere amatørcykelrytter og kom fra Sydjylland. Han var dum som lort, så det er altså ikke kun de professionelle.