fredag den 30. november 2007

Amnesia International

Amnesty International pisser mig af. Nu synes du sikkert, jeg går over stregen, men det gør jeg gerne - med store, fede, møgbeskidte gummirøjsere endda. For Amnesty International er gået endnu mere over stregen i lang tid, men det grimme er, at ingen tør sige fra. Bortset fra mig.

Da jeg gik en tur i Århus Festuge, hvor jeg ved et uheld var ædru, stødte jeg på en stander fra Amnesty International, som proklamerede, at starthjælpen er diskriminerende og i øvrigt en af de største trusler mod menneskeheden. Jeg synes også, det er fuldstændigt horribelt at tage imod flygtninge og så derefter give dem noget hjælp, så de selv kan komme i gang. Hvad tænker vi dog på? Disse mennesker er flygtet fra krig og ... ja, hov!? Hvordan ville man selv agere, hvis man var flygtet fra ulykke og stod i et land, som gav husly? Man ville selvfølgelig melde sig ind i en forening, som mente, at det slet ikke er nok, og at man bare skulle have mere! Nej vel? Amnesty International er godhedsindustri for selvfede danskere!

Det var så tydeligt, hvordan folk på gaden ikke turde gå udenom standeren. Jeg gik målrettet udenom, og fik 2 sekunder efter kastet et æbleskrog i nakken. Folk tør ikke sige fra, fordi så er de ikke gode, og gode vil vi vel alle være? Især de modestels-bebrillede, overforkælede unge med deres latterlige boheme-livsstils franskmands-huer omringede standeren som en flok af bovlamme får. Man kunne nærmest se panikken i deres øjne, da de opdagede, at de risikerede at være udenfor, og da de endelig kom indenfor, svælgede de i at pege forarget på dem, som var udenfor.

Prøv at tage et kig ind i hjemmet hos det jævne Amnesty International medlem: Det er stensikkert, som pisk i et arabisk fængsel, at medlemsbladet ligger fremme, så man kan se det. Det er ikke fordi, de læser det – det er fordi, de gerne vil have, at du ser, at de er gode. Men så snart du er ude af døren, er de på internettet for at sidde og masturbere til negerbørns-porno eller i gang med at planlægge en småborgerlig, ondsindet hævn mod deres nabo, fordi han har opsat et hegn for tæt på deres grund. De er nemlig hamrende dobbeltmoralske, og jeg får lyst til at brække mig ud over dem.

Det er ufatteligt, hvad folk vil stille op til for at vise andre, at de er gode. At Amnesty International går og brokker sig over starthjælpen eller over at der var anholdelser ved ungdomshus-optøjerne, er så indlysende latterligt, som hvis Dyrenes Beskyttelse ville forbyde fluesmækkere. Så skift dog navn til ”Ingen skal straffes”-International eller slet og ret bare indlem jer i det Radikale Venstre! Eller vælg at bekæmpe reel tortur og politisk forfølgelse i stedet for at agere en forlænget arm af venstrefløjens fortærskede godhedsprincipper, som med sine tvangsmidler selv kandiderer til at blive undersøgt af Amnesty International.

Ellers foreslår jeg nu en navneforandring fra Amnesty International til Amnesia International. I stil med Amnesty Internationals logo med et lys bag ståltråd, kan man retteligt designe et nyt med en hjerne bag pigtråd, for det er det, godhedsindustrien, Amnesty International og den politiske korrekthed tvinger os til: At få os til at glemme at tænke fornuftigt.

Ingen kommentarer: