onsdag den 24. oktober 2007

Det kom fra Personaleafdelingen!

Hold kæft, hvor jeg dog hader Teambuilding! Det er uden tvivl den ondeste kræftsvulst, der har sat sig på det private erhvervsliv i mindst 100 år, hvis der ses bort fra mindstelønnen. Det værste er næsten konspirationen mellem Human Resources og de såkaldte Teambuilding firmaer (eller eventfirmaer), som jeg har beviser på eksisterer .. empiriske beviser i hvert fald. Der er nemlig ingen tvivl om, at hvis eventfirmaerne ikke eksisterede, så havde Human Resources aldrig skiftet navn fra Personaleafdelingen. Den ville dog stadig bestå af humaniora-kandidater, som ikke kunne få nyttigt arbejde. Men ved at arrangere Teambuilding sammen med et eventfirma kan Personaleafdelingen få lidt magt over medarbejderne, i stedet for blot at være det ydmyge serviceorgan, de bør være. Konspirationens motivation er blotlagt. QED.

Jeg var for nyligt på et sådant teambuilding kursus afholdt af et eventfirma, jeg ikke vil udstille her. For fanden, hvor var det dog ynkeligt og usandsynligt ringe. Nu havde jeg brugt flere dage på at bekymre mig om, hvilke ydmygelser jeg skulle trækkes igennem, og så diskede de ikke engang op med dét. Men ellers var det en typisk omgang: Instruktøren var en ekstremt veltalende eks-soldat, som bare var så klog og morsom. Han havde helt sikkert talt trusserne af flere kvinder end jeg har, og så havde han også læst psykologi i mindst en halv time. Det er i hvert fald cirka den tid, jeg gætter på, en jævn værnepligtig skal bruge på at opnå den utrolige indsigt, manden havde i den menneskelige psyke. Og han imponerede. Alle mine kollegaer var begejstrede – eller også var de ikke, og lod bare som om, for ikke at være udenfor – ligesom jeg gjorde. Der var dog et par af pigerne, som ret tydeligt gav udtryk for, at de gerne så sig selv suge en ordentlig gren på ham. Sluts!

Nå, men efter et kvarters tid snak, hvor instruktøren rigtig gjorde os forlegne (det kaldes populært at ”overskride grænser” – suk), blev vi så ledt rundt til de spændende events, som de havde arrangeret for at ryste os sammen og tvinge os ud i de mest komplicerede afkroge af den menneskelige psyke, så vi kunne se dybere ind i os selv end nogensinde før. Så derfor havde de hængt et grønt lagen op, og stillet 2 målskriver frem. Yes sir, vi skulle skyde med bue og pil! Hvilken genialitet der dog lå bag dette. Det var ikke bare fysisk og psykisk krævende – ubevidst blev vi også trukket ind i rollen som indianere: Denne fantastiske kultur, som var så modstandsdygtig overfor fremmed invasion, at den stadig står stærk og stolt i dag. Se, det kan vi bruge som inspiration til at drive virksomhed!

”Høvdingeinstruktøren” selv stillede sig ikke op ved denne sindsoprivende event – det var overladt til en eller anden stakkels udlænding, han sikkert fik betalt af kommunen. Næh, han stod og fes den af foran et spøgelseshus, hvor han førte sig frem med bevingede ord om definitionen på menneskets fantasi. Jeg er sikker på, at hans indstuderede salgstale ikke hang sammen med at han skulle sælge billetter til dette uhyggelige hus senere på sæsonen. I øvrigt et imponerende hus – jeg har i hvert fald ikke været så bange, siden jeg sidst slukkede lyset.

Hvis meningen virkelig var at skræmme os, synes jeg, de skulle have hængt en kopi af fakturaen fra eventfirmaet op på væggen. Så havde vi da fået et indtryk af hvordan Personaleafdelingen virkelig skider på os, og foretrækker at udbetale tusindvis af kroner til en flok inkompetente eks-værnepligtige fremfor at beholde den let uduelige, men alligevel afholdte receptionist i firmaet. Jeg siger ikke, vi ikke var underholdt! Jeg siger, at samme underholdningsværdi kunne findes i Egons Tivoli inklusive defekte luftgynger og det hele. Og Egon er ikke engang eks-soldat!

Den eneste rigtige teambuilding er: Fri bar! Det er både billigere og sjovere, og folkene fra militæret og personaleafdelingen kan passende blive ansat til at servere og tørre op – til under mindstelønnen naturligvis. Jeg kan så allerede høre jeres tøsede stemmer sige: ”Men hvad så med os, der ikke kan lide at drikke? Det er ikke alle, der morer sig ved at drikke alkohol?!”. Til jer kan jeg sige, at i enhver bar jeg har besøgt, har der hængt en telefon, hvor der kunne ringes efter en taxa for at blive kørt hjem.

Og forresten hedder det omtalte event-firma Wild Life.

Ingen kommentarer: