onsdag den 31. oktober 2007

Brænd lunten!

Jeg græd mig i søvn Juleaften 1984. Ikke fordi der manglede en bestemt gave eller et flot juletræ eller en hyggelig aften sammen med min familie. Jeg græd, fordi jeg i mit uskyldige barnesind, i min naive tro på det retfærdige i livet, havde haft fulde forventninger om, at jeg skulle se Lunte dø en forfærdelig udpenslet død i det sidste afsnit af Nissebanden. Det havde også været min forventning i hvert af de enkelte 23 tidligere afsnit, men hver aften inden jeg faldt i søvn, kunne jeg i det mindste klynge mig til håbet om, at næste dag ville Manden med Leen brutalt nedfælde den irriterende og idiotiske Lunte i den bedste sendetid.

Dette minde har været begravet langt borte i min hukommelse – sikkert fordi jeg er blevet voksen, og i processen har mistet dele af min fantasi, og dermed illusionen om, at Lunte rent faktisk eksisterer. Væk er skrækken for, at hans skygge en dag sniger sig ind på mig, og jeg overrumples af en hæslig strøm af stupide vitser krydret med præ-infantilt slapstick komik. Indtil for knap 2 timer siden, hvor jeg opdagede, at Lunte lever, dog ikke i den helt samme form. Exit den latterlige hue, enter en kulsort, tætklippet frisure. Exit det fjogede ansigt, enter det goatee-beskæggede ditto.

Man skal dog ikke skue hunden på hårene, og ganske rigtigt viste det sig, at det var den samme tumpede Lunte, som vi kendte ham fra Nissebanden, dog med en anelse mere sinister fremtoning. Jeg genkendte ham hurtigt på de tætsiddende øjne og det fårede udtryk i ansigtet. Desuden var han cirka ligeså sjov som en plasticklods, så det var også en afslørende faktor. Han havde dog skiftet den tåbelige falde-på-halen komik ud med det politiske sidestykke til at skide i en dåse og kaste det ud over os alle sammen: ”Demokrati er ikke bare en ret vi har, det er altså også en pligt til at følge med, og hvis man ikke gider at følge med, så skal man lade være med at møve sig frem og være med til at bestemme”, siger han. ” Jeg mener, at hvis det er sådan, at ens kendskab til de politiske partier udelukkende hidrører fra, om de har været med i ’Vild med dans’, så vil jeg sige: Bliv hjemme på sofaen, lad være med at blande dig med dine ukvalificerede meninger”.

Nu er jeg blevet voksen, så selvom jeg da er skuffet over, at han stadig lever, er jeg ikke bange for Lunte mere. Han er på mange måder en lille mand, og bare ideen om, at folk ikke bør stemme, når de ikke drager samme vildfarne konklusioner som ham (for det er dét, han i konteksten mener), er nærmest tragi-komisk. Han fatter ikke engang ironien i, at hans budskab kommer igennem vha. de samme mekanismer, som ifølge ham skaber ”Vild med Dans”-stemmerne. Flemming Jensen: Bliv dog i din niche med satirisk petit-teater, hvortil der højest er 5 hjemløse tilskuere med fribillet. Var der betalende gæster, var det vel også et flop i dine elitære (og lettere mongolide) øjne. Bliv venligst i dejligt skattefrie England, og lad være med at blande dig i vores liv med din ukvalificerede eksistens. Så slipper jeg også for igen at gå og håbe på, at Manden med Leen omsider opfylder min bøn. Helst Tonajt!

Det kan undre, hvad det er, der gør, at den ene debile kunstner efter den anden får ørenlyd om politik i medierne. Det er muligvis fordi, de siger en masse ting, som ingen fatter, inklusive dem selv, men ingen har nosserne til at indrømme det af angst for at virke dumme. Kunstnere er ikke bedre mennesker end os andre, selvom nogle af dem selv tror det. Dog fortjener de bestemt at få en æresdoktorgrad fra Handelshøjskolen, når de er i stand til at sælge deres egen afføring på dåse. Men lad venligst være med at kaste det ud over os der ikke ønsker det, tak. Gid dog medierne én gang for alle vil ignorere deres totalt irrelevante og ligegyldige meninger

Ingen kommentarer: