onsdag den 19. juli 2017

Forbudt af Facebook

Nedenstående indlæg var oprindeligt et opslag, der blev fjernet af Facebook, fordi det åbenbart overtræder deres regler. Jeg har ingen anelse om, hvad der har udløst censuren. Hvis du har et bud, så skriv gerne en kommentar.

Bob må bare endnu en gang konstatere, at kvinder er ude af stand til at diskutere uden at lade sig drive på afveje af deres følelser.

I går tillod jeg mig ellers den glæde at tro, at Karen West havde ændret mening om humor. Hun lavede nemlig et opslag om, at Mary, som var krænket over negervittigheder på P3, skulle "stoppe", for "vi skal ikke have svenske krænkelsestilstande". Hvis man støder på vitser, man ikke kan lide, kigger man bare væk, måtte man forstå på Karen Wests opslag. Derfor måtte hun have ændret mening om reaktionen på mit indlæg om HPV-vaccine, som også var grov humor, for selvom Karen West naturligvis stadig ikke vil kunne lide mit indlæg, så måtte hun ifølge sin egen logik blot skulle kigge væk.

Desværre viser det sig nu [se vedhæftede billede], at jeg glemte at indberegne variablen KWFODSH, Karen Wests Følelse Omkring Den Specifikke Humor.

Screenshot fra kommentarspor på Karen Wests Facebookvæg


... for hvis:

  1. Karen West har en dårlig følelse omkring humoren, så er det ikke humor. 
  2. Karen West har en god følelse omkring humoren, så er det humor. 

Med andre ord gjorde hun fuldstændig og lige præcis det samme med mit indlæg, som hun nu irettesætter Mary for: Hun forsøgte at få fjernet humoren, som hun ikke kan lide. Og jo, hun forsøgte at fjerne den. Hun henvendte sig direkte til Ole Birk Olesen og skrev at hun ikke forstod, at han "tillod" sådan et opslag på 180grader.dk. Opslaget var med til at skabe en shitstorm, der efterfølgende fik Ole Birk Olesen til at tage afstand fra indlægget på 180grader.dk.

Karen West forsøger at undskylde sig med, at mit indlæg ikke indeholdt "vittigheder". Åh, okay, så hvis jeg skal være humoristisk, så skal jeg altså indlede alle mine indlæg med "tre billige hpv-ludere gik ind på en bar ..." Jamen, det kunne du jo bare have sagt, og hej, hej, år 1965, forresten.

"Bob, dit svin, selvom jeg er sur over dit indlæg, fordi det rammer så godt og jeg sagtens kan se, at det er lidt sjovt, så var det altså groft kvindefornedrende. Det må du da kunne se?" Selvfølgelig var det groft. Det er Bitter Blogs DNA. Men er P3s negervittigheder da ikke lige så grove? De baserer sig på tusindvis af personers århundredlange pinsler og frihedsberøvede fornedrelser, mens mit indlæg baserer sig på en flok nutidige, forkælede, unge piger, der hellere vil have en ny iPhone end betale for deres egen HPV-vaccine. Så mit er værre? Makes perfect sense.

Jeg giver op. Der er bare ingen måde i helvede, man kan føre en logisk samtale med en kvinde om et emne, hun har investeret følelser i. Men husk, at hvis du skriver satire, så må du hellere lige vende den omkring overdommer Karen West. Du skal ikke sende den omkring underdommer Mary, for hun må ikke udtale sig om, hvad der er sjovt. Jeg ved ikke, hvad der gør forskellen, men man kan med et skævt smil forestille sig, at vi her står med et for en gangs skyld ganske konkret bevis på hvidt privilegie.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Bob = Jens Borrisholt ?

Bob Glitter sagde ...

Nej.

Anonym sagde ...

Jeg gætter på en radikal levebrødspolitiker, der i hemmelighed er desillusioneret men syntes at pengene er gode.

Måske Marianne Jelved eller Zenia Stampe.

Begge har et solidt brand de kan leve af i mange år.