onsdag den 7. juni 2017

Det muslimske offer

En ny modesmart trend er begyndt at poppe op ved danske sommerarrangementer: Koranklodser. Og her taler jeg ikke om den slags koranklodser, din radikalt stemmende datter villigt lader klaske mod sin bagdel i ly af en falmet teltdug på Roskilde Festival. Nej, koranklodser er store betonelementer, som placeres på veje, så det bliver svært for lastbiler at pløje ind i flokkene af candyflossædende, blonde familier, der hygger sig i regnen.

Koranklodser ved Roskilde Dyrskue. Sakset fra Uriasposten.

"Jamen, hvorfor er lastbiler så vrede?" spørger du undrende. Jeg ved det heller ikke, men der er tilsyneladende en Stephen King-agtig epidemi i gang med vrede, vildfarne motorkøretøjer, der vil hævne sig for årtiers hård retorik om byforurening. Svenskernes forslag om at forbyde lastbiler i byerne hjælper nok heller ikke på tonen i debatten, og hvad skal vi gøre med alle de ulåste skraldebiler, der står og truer med terror rundt omkring på gaderne?

Spøg til side, for svaret ligger naturligvis i navnet koranklodser. Selvom mainstream medierne så vidt muligt forsøger at skjule det for dig, så handler det selvfølgelig igen-igen om muslimsk terror. Det er nemlig hverken maskinpistolerne, bomberne, knivene eller lastbilerne, der er sure. Nej, det er muslimerne, der bruger dem, der er sure. Er du med? Helt sikker? Fint, så kan vi trække debatten op over børnehaveniveau og fortsætte.

Hvorfor er muslimerne så egentlig så sure?

"Uh, uh, det ved jeg," råber du, mens du ivrigt hopper i sædet og virrer med den pegefinger, du har haft oppe i røven siden d. 8. juni 1983. "Det er fordi, vi, de vestlige samfund, har bombet den muslimske civilbefolkning i Mellemøsten, da vi gik ind i Kuwait, Irak og Afghanistan. Når vi myrder deres børn for at få olie, så er det klart og retfærdigt, at de er vrede. Det er lidt ligesom de autonome, ikke? Når du opfostrer børn i byer af beton, kan det så undre dig, at de har sten i hænderne?"

Bortset fra din sidste bemærkning, der giver mig kvalmespasmer helt ned i tæerne, så lyder det da egentlig meget plausibelt. De vestlige samfund har hærget Mellemøsten, og derfor er befolkningen blevet radikaliseret af had og angriber os. Så vi får faktisk som fortjent. Der er bare én lille ting, der undrer mig ... hvorfor opstår den reaktion udelukkende blandt muslimer? Lad os prøve at kaste et blik på nogle af de andre befolkningsgrupper, som den forfærdelige vestlige verden har mishandlet.

Tyskerne: De vestlige allierede opererede en hel generation af unge mænd ud af Tyskland i sidste århundrede. To gange. Store byer blev bombet, så storme af ild farede igennem gaderne og omdannede 42.000 civile til askestøtter på en uge. Blev vi hærget af tyske terrorister efter krigen? Voldtog og udnyttede de tyske flygtninge den danske befolkning? Næh.

Vietnameserne: USA var i en langvarig og udmattende krig i Vietnam, hvor en million mennesker mistede livet. Har vi problemer med vietnamesiske indvandrere? Graver vi store betonplader ned i jorden, så vietcongerne ikke kan grave klaustrofobiske tunneller ind under vores omrejsende tivolier og udløse improviserede Rambo-fælder mod popcornsguffende gæster? Nopes.

Japanerne: USA kastede to atombomber over japanske byer, lukkede 200.000 sæt skæve øjne permanent, og gav deres unge piger grimme tænder for al tid fremover. Må vi sætte store plader op ved offentlige arrangementer, så ninjaernes kastestjerner ikke kan trænge ind på området? Må vi advare de unge mod hærgende samuraier i nattelivet og forklare, at denne fare blot er en del af at bo i en storby? Heller ikke.

Østeuropæere: De onde, onde kapitalistiske samfund holdt deres rigdom for sig selv og nægtede at dele dem med den østeuropæiske kommunistblok under den kolde krig. Den udsultede befolkning skrumpede ind til empatiløse, senede skygger og Ceaușescus børn blev for evigt fladnakkede af vestligt påtvunget svigt. Er vi siden blevet invaderet af vandrende horder af østaber, som er underlagt den kommunistiske ideologi og som hader vores værdier? Lever de i parallelsamfund og drømmer om at omdanne Danmark til en postkapitalistisk kommunistisk utopi? Ikke så vidt jeg er informeret.

Næste gang, du bliver belært om, at det er de vestlige samfunds egen skyld, at terrorismen rammer, så tænk på ovenstående fire eksempler. Deres påstand er en del af den marxistiske tænkning om, at nogen undertrykker andre. Kun gennem en løgn om at de hvide, vestlige, frie mennesker undertrykker de stakkels, brune muslimer kan de venstreorienterede holde liv i deres defekte ideologi i en moderne, postkommunistisk verden, og desværre gennemsyrer tænkningen hele samfundet og forhindrer os i at tænke og handle rationelt. Vi behandler muslimerne som ofre, og derfor opfatter de sig selv som ofre. Og når nogen er et offer, så ønsker de færreste velopdragede mennesker at støde dem unødigt.

Derfor kan vi høre Lars Løkke Rasmussen fable om, at "mørket" har ramt Storbritannien, fordi han ikke vover at sige, at Storbritannien er ramt af islam forårsaget af fjendtlig, muslimsk indvandring. Derfor beder vi og synger, skifter profilbilleder og undskylder muslimerne i uendelige, relativiserende monologer, mens vi blindt fortsætter importen af islams følgere og kaster skattekroner ind i kampen mod os selv. Derfor stiller vi koranklodser op uden egentlig at tænke over, hvor absurd det er.

Det bliver nødt til at stoppe. Helst inden vi oplever mere terror herhjemme. For I er forhåbentlig ikke i tvivl om, at det sker? Jeg nægter simpelthen at holde kæft, hvis jeg skal læse tillægsord som "chokeret", "overrasket" og "forfærdet", når lastbilen rammer en dansk breddegrad. For det kommer til at ske. Det er forventeligt og beregneligt. Så sikkert som amen i kirken og koranklodser til dit barns børnehaves næste havefest.

1 kommentar:

peder.moller sagde ...

Glem ikke opiumskrigene hvor vesten gik i krig med Kina fordi de formastede sig til at sige nej tak til at blive påduttet opiummisbrug: https://en.wikipedia.org/wiki/Opium_Wars.
Det har heller ikke resulteret i Konfucianistiske, Buddhistiske eller Taoistiske terrorister.