lørdag den 24. december 2016

Julebrev: Multikulturel jul

Forleden gravede jeg mine ivrige fingre så dybt i Bitter Blogs mørke annaler, at man skulle tro, at jeg var landets justitsminister. Jeg fandt ud af, at det er tre år siden, at jeg skrev et julebrev og hele fem år siden, at det udkom på selve juleaftensdag. Det vil jeg råde bod på i indeværende indlæg og dermed bringe det totale antal af indlæg i 2016 op på sidste års niveau. Det betyder, at de to seneste år har været Bitter Blogs sløveste siden 2010. Så meget for kontanthjælpsloftet.

Der er jul, og der findes næppe noget mere julet end Tysklands julemarkeder. Her er blinkende lys, verdens grimmeste nøddeknækkere, marcipankartofler, bratwurst, Glühwein mit Schuss, bananer i chokolade og julepynt i alverdens udformninger samlet i skøn forening. Enhver der har befundet sig, hvor sådan et ondskabsfuldt ritual finder sted, kan forstå, hvorfor den kan blive primært mål for et planlagt angreb fra Fredens Religion. Jeps, et vidunderligt degenereret eksemplar af islams abeskare følte sig retfærdigt kaldet til at myrde en polsk lastbilschauffør og pløje hans vogn med smuglersmøger gennem en folkemængde, der var samlet i den fælles, helt specielle glæde, der kendetegner julen, og som motiverer mange til at give endnu mere end de plejer til nødstedte socialbedragere, der aldrig kunne drømme om at fejre jul.

"Du er så skide dobbeltmoralsk, Bob," skriger du, mens du for en kort stund glemmer gaven til den statement-neger, du har inviteret til din egen alternative jul. "Vi i Vesten har selv angrebet civile. Se bare i Mellemøsten, hvor USA bomber hospitaler." Nåh ja, du har ret. De der terroristreder, som stiller kvinder og børn og indimellem frivillige, vestlige, nyttige idioter op som bombeskjold, hvorefter de efter et angreb optager film i bedste Pallywoodstil af sønderbombede babykroppe, alt imens de sørger for, at den tidligere abegrotte og nylige hul i jorden fremstår som om, det i virkeligheden havde været et "hospital"?

"Nu er du fandeme ikke fair," hvæser du. Nej, undskyld, du har ret. Nogle gange gemmer de modige mullah'er sig under rigtige hospitaler. Beklager, jeg tog fejl. Desuden er det da korrekt, at vestlige angreb har ramt forkert. Forskellen ligger i intentionen.

Nu, jeg vil forklare denne forskel for dig, er det på en måde heldigt nok, at araberens kujonagtige angreb var rettet mod julemarkedet ved Gedächnachtskirche, som netop blev ramt af de allieredes bomber under Anden Verdenskrig. Selvom bombninger af civile områder var normalt under Anden Verdenskrig, så var kirken i sig selv næppe et mål, ligesom hospitaler i arabiske lande heller ikke har været mål. Selvfølgelig har de ikke det, for Vesten bomber ikke civile længere. Når de så alligevel er blevet ramt, skyldes det uheld. Det var ikke intentionen at ramme. Men araberen, der i søndags smadrede gennem de fredelige, tyske julehandlende, havde dem som deciderede mål. Det var hans direkte intention at dræbe dem.

"Og hvad så? Det gør ingen forskel for de døde, om det var intentionen at dræbe dem eller ej," siger du så og virrer dumt med hovedet. Ak ja, venstrefløjens evindelige relativisering. Det er nu ellers meget normalt at tage intentionen i betragtning efter en forbrydelse er blevet begået. Ofte baserer strafudmålingen i vores retssystem sig på intention. Spørgsmålet om intention er sådan set også i enhver moralsk henseende afgørende, uanset venstrefløjens konstante strøm af undskyldninger om, at det er farligere at køre i bil, og at flere dør af kræft end af improviserede muslimske bomber. Privatbilisme har dynamisk og positiv effekt på vores økonomi og kræft er bare en af naturens små gaver. Det er direkte idioti at sammenligne trafikuheld og kræftdøde med terrorens intentionelle myrderier, der jo er en konsekvens af en politisk styret, på samtlige områder fejlbehæftet muslimsk indvandring, som vi kan stoppe hvert øjeblik, vi ønsker.

"Nu har jeg kun ét argument tilbage, inden jeg smider racismekortet og skrider," siger du med hadet blinkende som røde julelys i dine grimme, bulnende ko-øjne. "Hvorfor er du så vild med julen, Bob? Julen er en multikulturel smeltedigel, for glöggen er sven-" ... sk, juletræet er tysk, honningkagerne er norske og analkuglerne til moster Anna er lavet af taiwanesisk plastic. Ja ja, vi kender alle denne stupide remse, der skulle åbenbare for alle os angste kældermennesker, at "Danmark ikke er en ø" og at vi er påvirket af omverdenen, uanset om vi vil det, tror det eller ej.

Det er nok klodens dummeste argument at sammenligne en forholdsvis jævn, langsom indvandring af villig arbejdskraft fra vores nærmeste naboer over hundreder af år med en pludselig, enorm horde af uintegrerbare, inkompetente socialnassere fra middelalderlige kulturer fra Langtbortistan, der i øvrigt hader os som pesten. Kan du virkelig ikke se forskellen på en indvandrer, der kommer med respekt for sit nye land og kærlighed til sin egen kultur og en æbleskive i rygsækken, og så en indvandrer, der kommer med had, en hånd i statskassen og en halalslagtekniv, som vi forventes at anvende på vores stakkels dyr?

Nå, ikke? Jamen, uanset hvad, så synes jeg, du skulle pakke din hovne "brunkager er fra Skotland"-remse meget langt væk, inden jeg vælger at rykke mine tekstikler af med det ene formål at anvende de stadigt pumpende sædstrenge til at garrottere livet ud af dig. Den uudholdelige smerte vil være en lille pris at betale for den efterfølgende, velsignede julefred. Foretrækker du i stedet at bruge nogle nye, defekte argumenter for åbne grænser, så læs denne artikel, der lægger ud med at fortælle, at julemarkedsterroristen slet ikke var religiøs, selvfølgelig, og som konkluderer, at hvis vi ikke havde åbne grænser, ville den polske chauffør slet ikke have været der til at sætte sig til modværge.

Det er simpelthen så dumt et argument, at jeg næsten ikke kan tro, at nogen skrev det. Det svarer til at sige, at det var godt, man lod hoveddøren stå åben, så naboerne nemmere kunne komme ind og pågribe voldtægtsmanden, der vandrede ind og flækkede din 5-årige datter. Jeg ville tage mig til hovedet, hvis det ikke var fordi, jeg var nødt til at hamre det til en blodig pulp under læsningen af artiklen bare for at slippe for at lukke så raffineret dumhed ind i min bevidsthed.

Tilhængere af et Europa af nationalstater er ikke modstandere af hverken samarbejde eller indvandring og dens uundgåelige og positive kulturpåvirkning. Det er en stor, fed julestråmand, som de røde hver gang hiver frem af deres mugne sæk med mølædte argumenter, idet de baserer sig på den falske præmis, at europæisk samarbejde og EU er indbyrdes afhængige. Det er de ikke. EU er et fejlslagent forsøg på europæisk samarbejde, som er endt i et overdådigt frådsegilde på skatteborgernes regning. Skatteborgere, der samtidig tvinges en multikultur ned over halsen, der uundgåeligt vil lede til et ustabilt, fattigt og usikkert Europa.

Heldigvis har vi i 2016 set lyspunkter. Først Brexit og dernæst Donald Trump. To umulige valgudfald ifølge den politiske konsensus i de medier, der nu gennem censur vil spænde ben for de alternative medier, der spreder "falske nyheder". Der kommer helt sikkert mere. Vi kan ikke bare stoppes. Vi er populismen. I ved, den der ulækre ting, som betyder, at der lyttes til befolkninger i stedet for til en verdensfjern, priviligeret og bedrevidende elite.

Nå, men lad os til slut hive lidt nostalgi ud af garagen. De røde hader sådan noget reaktionært noget, hvilket er grund nok i sig selv. Jeg vil citere Peter Fabers gamle sang "Sikken voldsom trængsel og alarm". Til dels fordi julesangens titel på lidt uhyggelig vis kan minde om angrebet i Berlin. Sekundært, fordi den sidste strofe i sine midterste vers så fint illustrerer de ubehageligheder, vi er igennem i øjeblikket, og primært fordi de sidste vers kan tolkes som et varsel om, at vi i Vesten også har en grænse, og at når den overskrides, så vil vi uundgåeligt rejse os, stærkere end nogensinde før:

"Drej kun universet helt omkring,
vend kun op og ned på alle ting,
jorden med, thi den er falsk og hul,
rør blot ikke ved min gamle jul.
Jul, jul, jul, jul, jul, jul,
rør blot ikke ved min gamle jul,
jul, jul, jul, jul, jul,
rør blot ikke ved min gamle jul."

Bitter Blog ønsker dig en GLÆDELIG JUL ... (med et fromt ønske om, at din rødeste julegæst får de største og mest dyre gaver i aften. Det er nemlig eneste måde i helvede, du slipper for at høre på hendes evindelige kævlerier om, hvor vigtig materiel lighed er.)

onsdag den 21. december 2016

Falske nyheder

Man må virkelig lade sig imponere over venstrefløjens evne til at fordreje fakta, pakke manipulationen ind i pænt gavepapir og servere den med en aura af ærlig, uforfalsket godhed. I dag taler jeg om deres nye begreb, "falske nyheder" eller "fake news", som ifølge venstrefløjen er opstået som en konsekvens af det "postfaktuelle samfund".

Det "postfaktuelle samfund" er som alle venstrefløjens begreber en betegnelse, som kan strækkes til at dække stort set alt, de ikke kan lide, lidt ligesom "neoliberalisme". Her vil jeg anvende betegnelsen til at beskrive en offentlig debat, der ikke baserer sig på fakta, som den, forstås, gjorde i de gode, gamle dage, hvor jævne folk ikke havde mulighed for at kommunikere via internettet. Dengang fik folk deres viden fra Statsradiofonien som det sig hør og bør, og da der kun var ét medie, som fortalte Den Store Sandhed, så skulle man ikke kæmpe med besværligheder og løgne som i dag.

Jeg vil i julefredens ånd lade det groteske i, at en venstrefløj, der rent økonomisk og arbejdsmarkedsmæssigt baserer sig på en politik, der trækker sådan cirka 100% på følelser og 0% på fakta, og samtidig anklager andre for at fortælle løgne, fare.

Nå, men disse løgne eller "falske nyheder", som nu er så meget i fokus, er altså skyld i, at Donald Trump vandt præsidentvalget, og at Hillary tabte. Venstrefløjen var ved at dåne over resultatet, som naturligvis kun blev som det blev, fordi nogen spredte løgne. Venstrefløjen har jo ret, ikke? Og når de har ret, så lyver de andre.

Der blev naturligvis gravet nogle eksempler op. Der var en Facebook-deling om, at Paven støttede Trump (og en om, at han støttede Bernie Sanders, men den glemmer vi, for selvom den også er falsk, så hjælper den de røde), og Newspeeks Iben Thranholm berettede om mulige satanistiske ritualer i kredsen omkring Hillary Clinton. Og det er da klart, at det var det, som tippede valget, for folk som Bob, der er så dumme at følge disse underlødige medier, er da ikke i stand til at lugte bullshit, når de får det smurt direkte i fjæset. Ligesom de heller ikke kan gennemskue, at når de traditionelle medier sender jublende journalister ud for at fortælle, at asylansøgere giver overskud i kommuner, så er der i virkeligheden tale om suboptimering og et samlet tab for danske skatteydere, da det er statens tilskud, der udgør overskuddet.

Herhjemme chikanerer man firmaer, der annoncerer på Den Korte Avis, fordi de engang satte et foto af en albanernakke på en artikel om en voldtægt begået af en dansker. Og eftersom vi hele tiden har været fuldstændig enige om, at gerningsmandens race er en væsentlig del af nyheder om kriminalitet, så er det naturligvis også forkert at sætte fejlfarve på. Det giver dog ikke anledning til at spørge os selv, om det så ikke også er "postfaktuelt", at de sædvanlige medier vandrer udenom race som var det fede Ditte i dansetimen? For vi kender alle reglen om, at hvis:

  1. Etniciteten på gerningsmanden er angivet, så er vedkommende etnisk dansk.
  2. Etniciteten på gerningsmanden ikke er angivet, så er vedkommende ikke-vestlig indvandrer.
  3. Gerningsmanden er benævnt som "dansker", så er vedkommende sandsynligvis ikke-vestlig indvandrer.

Hvad gør vi så ved de falske nyheder? Jo, i Debatten stillede Jens Christian Grøndahl (fordi venstrefløjen skal bruge en fiktionsforfatter til at forklare problemet med højrefløjen) sig op og sagde ifølge min muligvis hullede hukommelse, at vi har brug for "en kvalificeret debat baseret på fakta". Hvad han påstod var, at der mangler uddannelse i befolkningen. Hvad han mente var, at han kun gider at diskutere med folk, der har samme grundholdninger som ham og hans kammerater om, at multikultur er godt og at nationalstater er onde. Hvad han kom til at sige var, at nogle mennesker simpelthen er for dumme til at stemme. Det er derfor, at socialisme altid leder til diktaturer. Folk er bare for dumme til at forstå, at de skal være fattige og leve et elendigt liv på statens betingelser.

Facebook hopper nu også på venstrefløjens vogn og går i rette med falske nyheder, idet de samarbejder med venstredrejede organisationer, som så får eneret på at vurdere sandhedsværdien i de historier, som folk deler. Det er jo fantastisk, for så kan venstrefløjen sætte sig på debatten og få markeret, hvad de ikke ønsker, folk skal høre. Personligt vil jeg se det som et hædersmærke at blive vurderet som falske nyheder, men jeg tvivler alligevel på, at jeg får mærkatet. Her kan I se de særdeles løst definerede kriterier for fake news:


Som I ser, optræder satire på listen. Dog er satire kun falske nyheder, hvis det fremstår som ægte nyheder, hvilket man vel ikke kan beskylde Bitter Blogs opslag for at gøre. Sjovt nok er det nok stadig ikke falske nyheder, når fede skøger på Politiken eller socialdemokratiske idioter på Facebook serverer satire som ægte nyheder og klasker et stort, svinsk associationstrick på.

Det er næppe heller falske nyheder, når det aktuelle muslimske terrorangreb i Berlin konsekvent beskrives som et "lastbilsangreb"? Er det ikke en form for falske nyheder, eller er det blot et fromt håb om, at gerningsmanden alligevel ikke tilhører yndlingsoffergruppen? Det er jo trods alt sjældent, man læser overskrifter om, at maskinpistoler slår folk ihjel i skoleskyderierne i onde, onde USA.

Åh ja, for havde det dog blot været en fuld polak i en lastbil, så havde alt været godt. Skide være med ofrene, der blot er brikker i et større politisk spil, hvor højrefløjen ikke ville få ammunition til at fortsætte deres kritik af Tysklands flygtningepolitik, og hvor vi i stedet ville få anledning til at kritisere EUs sociale dumping gennem uansvarlig østeuropæisk arbejdskraft, der ikke beder om en øre mere, end de er værd.

Tag imod et godt råd og stop nu, kære venstrefløj, inden I saver jeres egne, saftige kødben helt over. Befolkningerne i de europæiske nationalstater kan sagtens gennemskue jeres manipulerende definitioner af "falske nyheder", som jo rammer jer selv lige i masken. De ved godt, hvad der sker ude i samfundet. De ved godt, at multikulturen fejler, og at EU er på vej i graven. Alternative medier opstår på grund af de etablerede medier og ikke på trods. Og de bliver stærkere og stærkere i takt med, at I fortsætter med at kalde dem navne, fratage dem støtten og give den til vennerne i stedet og at slå nyheder ned, som fortæller historier, der afslører bundløsheden i jeres vanvittige fantasier og det ludomaniske hasardspil med landets fremtid.

fredag den 9. december 2016

Jo, vi skyder bådflygtninge

Så er den gal igen. Kenneth Kristensen Berth fra Dansk Folkeparti har udtalt, at vi bliver nødt til at definere en grænse ved Middelhavet, og hvis grænsen overskrides af migranter, må vi skyde. Hele venstrefløjen og deres statsbetalte medier skriger op som aber i et bur og vælger som altid at tage udtalelsen bogstaveligt og forstår og videredeler Kenneths bedskab som om han mener, at migranter betingelsesløst skal skydes ud af vandet.

Nu er jeg snart træt af at forsvare DF'ere. Jeg bryder mig ikke om økonomiske skabssocialister som Kenneth, som i Debatten sagde, at han "ikke tror på det der med økonomi", men jeg bliver nødt til at forsvare manden, når han har ret. Også selvom han er DF'er og ligner en mellemting mellem en midtjysk kræmmer og en blotter på vej ind i en børnehave.

De, der ikke har forstået (eller rettere: bevidst vælger ikke at forstå, fordi det fremmer deres argumenttomme, politiske budskab), at grænser ultimativt beskyttes af våben, fatter intet. Intet. De opfører sig som småbørn, der går, før de lærer at kravle. Det eneste, de får ud af det, er at de falder og slår panden mod gulvet, og det eneste, vi andre får ud af det, er et billigt grin.

Når du har din ytringsfrihed, din kontanthjælp og dit gratis sociologistudie, der har omdannet dig til en ubrugelig feminist, så har du fået dem på grund af valg, der er truffet i vores demokrati. Vores demokrati er grundfæstet i nationen Danmark. Nationen Danmark er defineret ved nogle fysiske grænser. De fysiske grænser skal håndhæves. For at håndhævelsen respekteres skal der være en trussel om magtanvendelse. Derfor har mænd ved grænsen autorisation til at bruge magt, og til det formål er de bevæbnede. Med skydevåben.

Den ubehagelige sandhed i afhængighedskæden i vores samfund sammenholdt med dine følelser.

Uden ovenstående afhængighedskæde har du ingen frihed. Det er nationen, der sikrer dig fra kaos. Der findes måske nok et universelt friheds- og rettighedsbegreb i dit blonde hoved og i visse FN-institutioner og europæiske konventioner, men de findes ikke i den virkelige verden, hvor de allermest positive rapporter vurderer, at et godt stykke under halvdelen af alle mennesker er frie og sikre. Kun nationen Danmark sikrer dig. Så kan det ikke siges meget klarere.

"Så du vil skyde på bådflygtninge," skriger du og fortsætter, fordi du ingen argumenter har: "Jeg smutter. Jeg kan ikke deltage i den diskussion." Nu vælger du godt nok at sige bådflygtninge, selvom vi alle ved, de er migranter. Nuvel, lad os være ligeglad med det i dag. Nej, jeg vil selvfølgelig ikke umiddelbart skyde på bådflygtninge, og det vil Kenneth heller ikke. Selvfølgelig vælger man en anden udvej først. Hvis en fuld svensker vakler over grænsen, kan man vise ham hjem. En tysker i en badering, der er drevet ind i dansk farvand vil vi redde, hvorefter han gladeligt drager sydpå igen. Men hvad gør vi med "bådflygtninge", der intet har at miste, og hvad gør vi den dag, de simpelthen bliver for mange?

"Så må vi sætte dem i fængsel," når jeg netop at hive ud af dig, inden du er løbet tilbage til dit safe space for at finde sympatiforargede ligesindede. I fængsel? Der er ikke plads. Der er ikke råd. Og selvom der var, ville de øjeblikkeligt blive omfattet af vores menneskerettigheder, så vi alligevel er tvunget til at beholde dem, uanset hvor mange ti-årige, de voldtager, eller hvor forfulgte, de ikke er. Afrikas milliardbefolkning fordobler sig inden 2050. Vi kan simpelthen ikke håndtere det på sigt, uden at vores kultur og vores velfærdssamfund bryder sammen.

"Okay da," hikster du gennem dine spædbørnstårer. "Så må vi sende dem tilbage, hvor de kommer fra." Alle tiders ide. Den er jeg faktisk helt med på. Men lad mig så spørge: Hvad gør vi, hvis de ikke vil sendes tilbage? Vi har allerede set eksempler på migranter, der opfører sig som pattebørn for at sikre sig, at vi ikke kan sende dem hjem, fordi det bliver for dyrt eller "umenneskeligt". Fortæl mig, hvad vi så skal gøre? Tror du, de lytter til, hvad den flinke politimand siger?

Nej, vel? Det gør de ikke. Eller vent ... hvad nu, hvis den flinke politimand havde en form for magt, han kunne bruge, hvis det bliver nødvendigt? Hvad nu, hvis vi gav ham en knippel. Så må han slå dem. Og hvad nu, hvis det ikke er nok. Jamen, så må vi give den flinke politimand et skydevåben og så må han benytte det, hvis det kommer dertil. Truslen fra magten bag en politimands autoritet ligger i skydevåben, ligesom det har gjort siden skydevåbenet blev opfundet. Hvis den - ultimative, forstås - trussel ikke er til stede, eller hvis den ikke menes alvorligt, så kan enhver vælge at ignorere, hvad den flinke politimand siger.

Kan du se det? Kan du forstå sammenhængen nu? Hvis ikke, så må du erkende, at du ikke ønsker at forsvare Danmark og Europa mod uendelige strømme af såkaldte "flygtninge", og at du accepterer at ofre vores kultur og samfund i samme ombæring. Der er ingen anden udvej. Du har lov til at mene, at vi skal gå ad den vej, men du kan i det mindste indrømme det i stedet for højhelligt at stå og sparke ned på realistiske folk som Kenneth Kristensen Berith, alt imens du nyder godt af lige præcis alle de rettigheder, som mændene og deres våben ved grænsen har sikret.

Indtil videre, i hvert fald.