tirsdag den 19. juli 2016

Muslim søges

Der er noget, der er værre end at kapre en lastbil og pløje den igennem en fredeligt festende folkemængde i Nice, og det er at placere sin fede, RUC-uddannede røv i mikrofonstolen på den statsbetalte radio og flere dage efter terror-angrebet udtale, at "man stadig leder efter et motiv". Mængden af misinformation og fornægtelse i de gængse medier nærmer sig efterhånden propaganda. Hvis du aldrig kigger på et udenlandsk medie, aner du ikke, hvad du går glip af.

Har du for eksempel hørt, at de franske myndigheder tilsyneladende har skjult information om, at nogle af ofrene i Bataclan blev tortureret? Og selvom vi ikke taler om inhuman, grusom vestlig tortur, hvor mordere får trukket underbukserne ned om anklerne, så en pige kan se deres bare, små tissemænd, handler det om kastration, hvor testiklerne bagefter er blevet proppet i munden på ofrene. Opskæring af maver. Udskæring af øjne. Seksuelle krænkelser af kvindelige ofre. Informationen er kommet fra pårørende og overlevende, og hvis udenlandske nyhedsmedier ikke er gode nok til dig, kan du selv læse om det i den franske retsudskrift. Man får det så dårligt, at man næsten ikke har lyst til at joke om, at det er et mirakel, at terroristerne rent faktisk fandt nogle nosser at skære af den flok spinkle, selvhadende mandslinge, der efterhånden udgør størstedelen af den feministkastrerede, vestlige ungdom.

"Hvorfor skal vi høre alt det her?" spørger en alternativ vælger på Facebook og fortsætter: "Hvis du udtrykker din sorg, så er du med til at bane vejen for næste terrorangreb." Naturligvis burde det ikke undre nogen, at en neo-kommunist ønsker at feje historisk erfaring ind under gulvtæppet og skyde skylden på Vesten, men tendensen er også klar hos de andre på samme fløj. En anden citerede storladent en berømt forfatter for at skrive, at "man intet klogt kan udlede af en menneskelig massakre." Og med sådan et citat fremstår man både intellektuel og kunstnerisk, samtidig med at man gør sin del for at fortælle folk, at de ikke skal kigge terrorsagen efter i sømmene. For det vil åbne op for den sandhed, som vi alle kender.

Jeg skriver ingen forbehold i dette indlæg. Ingen. Hvorfor ikke? Fordi jeg gudfindemigetrebatkværkemigmed ikke orker at høre dem igen. Alle kender dem alligevel til bevidstløshed, for de har læst dem ethundredeotteogtrestusinde gange på de sociale medier, hver evig eneste gang at nogen formaster sig til at kritisere islam. Jeg vil blot bemærke, at stort set alle terrorister er muslimer.

"Men ikke alle," siger du, mens du for første gang i livet retter din sygeligt slappe ryg. "Breivik var ikke muslim. Han hadede muslimer. Faktisk var han højreradikal, vist nok kristen, og han dræbte 69 unge mennesker i koldt blod." Nåh, taler du om ham nordmanden, som enhver kan se er skingrende psykopat? Ham, der måtte skrive sit eget manifest for at have noget at drage inspiration fra? Ham, som alle almindelige nordmænd skammer sig over? Ham, hvis gerninger ingen relativiserer? Ham, som ingen gejstlig autoritetsfigur sympatiserer med gennem prædikener? Ham, som intet netværk har? Ham, som, når han engang dør, ikke vil blive fulgt af femhundrede sympatiserende landsmænd til sin ukendte, ensomme grav? Ja, det er rigtigt. Han er i den grad undtagelsen, der bekræfter reglen.

Problemet er islam. Så fat det dog. Vi andre har vidst det i tredive år nu. Vi har vidst, hvad der ventede. Fællesnævneren for de seneste mange års terrorangreb er islam. Og at terroristerne var muslimer. Og nu, hvor problemerne, som al empiri forudsagde, er til stede, så forsøger I at tale udenom. Når jeg som forleden oplever, at en efter danske forhold borgerlig vælger relativiserer en historie om en machete-angribende somalier med: "Jamen, macheten var nok ikke skarpsleben", så ved man bare, at alt håb er ude.

Det er helt ufatteligt, hvilke latterlige historier, man konfronteres med på de sociale medier. Det er efterhånden kommet så vidt, at det skal postes som en stor sag, når muslimske indvandrere udviser menneskelighed, som man burde kunne forvente af alle, der lever i et civiliseret samfund. "Hej, jeg vil bare sige, at jeg har fået troen på menneskeheden tilbage, efter jeg mødte en muslimsk dreng, der klappede min hund." eller "Min bedstemor faldt og slog hovedet og en indvandrer hjalp hende op. Stop nu al den negative snak om indvandrere. P.S.: Hun har mistet sit guldur, har nogen fundet det på gaden?" Det er utroligt, at helt banale historier om muslimer kan blæses op til enorme sukkerstorme med femtentusinde klappende likes.

At argumentere med folk, der er dannet af venstredrejet indoktrinering, er som at angribe en tågebanke med en le. Hvis man påpeger, at importen fra ikke-vestlige lande må stoppe, siger de, at Dansk Industri har brug for indvandring. Når man så forsøger at forklare, at erhvervslivet har brug for kompetente, veluddannede indvandrere, der er interesserede i at yde, får man at vide, at flygtninge naturligvis er traumatiserede og ikke kan forventes at arbejde. Vupti. Indvandrere bliver til flygtninge og tilbage igen, og ingen opdager, at nogen snublede over deres eget argument. På den måde ligner diskussionen folkevandringen i sig selv: Tiden går og intet sker, bortset fra at vi alle bliver dummere.

Hvorfor taler venstrefløjen udenom? Fordi de ikke kan klare, at deres multikulturelle projekt minder mere og mere om dansk filmindustri: Et enormt flop, som folk kun køber billetter til, fordi de tvinges af statsmagten. Heldigvis er der personer som den polske indenrigsminister, der - netop som man troede, at polakker ikke kan bruges til andet end prostitution, inddrivning af narkogæld og at fabrikere pølser af brusk og fedt - griber fat om de rødes yndlingsukrudt, rykker til og viser os, at roden er multikultur. Multikulturalismen, bastarden af den klassiske, marxistiske klassekamp, hvor samfundsklasserne er erstattet af race- og kulturklasser, vil ødelægge de vestlige, frie samfund og helt ærligt, så tror jeg efterhånden, at det er planen. Og nej, dit åndssvage vrøvl om, at fordi din forfader var norsk, frikadellen tysk, tøjet engelsk og knallerthåret svensk, så er vi alle i forvejen multikulturelle, er ikke et argument. At indvandre med kærlighed til egen kultur er ikke det samme som at indvandre med had til alle andres.

Nu er Bob en forstokket, reaktionær idiot, hvis hvidprivilegerede sind jo ikke kan se sin egen fordom for bare negre, men i dette migranthav må der da eksistere nogle intelligente stemmer, som kan pirke til hans tvivl, ikke? Bare to? En? Hvor er de henne? Helt ærligt, fortæl mig hvor der findes en knivskarp debattør med muslimsk baggrund. Og nu taler jeg altså om den der Jacob Mchangama-type, der udslynger argumenter så skarpe, at de så ubesværet som en af mandens utallige pophymner lirker sig ind mellem de militærranke molekyler i selv min dumstædige pandebrask. Jeg har endnu ikke fundet en. De har alle vist sig at være røde klynkere, der villigt lader deres uduelige dødvægt falde tilbage i offerrollen, som venstrefløjen altid står parat til at svøbe dem i.

Det er ikke sådan, at jeg ikke har ledt efter de skarpe stemmer. Jeg har efterhånden hørt og set en del med Abdel Aziz Mahmoud, men manden smider selv helt oplagte vinderchancer på gulvet som var de et par arbejdshandsker. For eksempel da han debatterer med en førtidspensionist, der kommer til at sige, at vold ligger i mellemøstlige gener. Nemmeste offer i verden. Alligevel kaster Abdel sig - indrømmet, efter lang tids tålmodighed - sig hylende på gulvet og siger han er bange for, at førtidspensionisten vil overfalde ham? Øh ... hvad? Blandt mængden af komplet dumme diskussionshåndtag, var voldstruslen nok det eneste, førtidspensionisten ikke trak i, og alligevel må Abdel opstille denne stråmand for at klare sig. Abdel klarer sig kun marginalt bedre i debat mod en fjollet, kejtet, mundvigsslikkende Daniel Carlsen fra Danskernes [Pseudonationalsocialistiske Arbejder] Parti. Jeg er på ingen måde imponeret.

Det var også bare skide skægt, da han gik rundt og undskyldte for alt muligt. Ha ha, det er da bare så skarpt set, for det er klart, at vi forventer, at en muslim skal gå rundt personligt og sige undskyld for terror, pædofili og alt muligt ondt. Ja, for det handler jo slet ikke om, at man måske godt kunne forvente, at moderate muslimer som gruppe aktivt og synligt stod sammen med os andre i stedet for at komme med halvhjertede pressemeddelelser eller ironiske undskyldninger, inden turen går til tordentale i den lokale moske.

Bogen burde have heddet "Hvor flot, at du ikke udnytter et velment kompliment til at trække det evindelige, omend ironisk vinklede offerkort."

Så er der Geeti Amiri. Hun er måske nok mest kendt for at sende stereotypisk-sur-tyk-negerkvinde-øjne i retning af Marie Krarup, da denne lagde en forsonende hånd på hendes ryg, men hun er også til stede i andre debatter. Blandt andet har hun skrevet om Nye Borgerlige, hvor hun påpeger det bekymrende i, at nye partier kommer frem, især når de har Saxo Bank i ryggen. Til hendes forsvar kan man sige, at man nok også skal helt ned i fjerde eller femte hit på Google for at finde ud af, at Saxo Bank-direktøren Lars Seier Christensen, som er bror til Nye Borgerlige-grundlægger Peter Seier Christensen, ikke støtter Nye Borgerlige. Familiemæssige relationer giver ikke per automatik privilegier her i Danmark, borset fra hvis man er medlem af kongefamilien. Måske kan hun undskyldes med en kulturel blind vinkel.

"Dayum, bitch, you ain't got no right ta touch me wit dem white hands." (red.: Det sagde hun ikke).

Der er også Rushy Rashid fra Rushys Roulette på Radio24Syv. Selvom jeg må komplimentere hende for at invitere gæster, som hun er uenig med, så er hendes ordstyrerrolle mere farvet end en falsk Nike sweatshirt fra en bangladeshisk børnefabrik. En debat, hun påbegyndte med at indlede, at "partierne på den yderste højrefløj" ønsker, at danske statsborgere skal "bevise deres statsborgerskab otte generationer tilbage", fortsatte med, at partierne tilbageviste hendes påstand, hvorefter hun valgte at afslutte den med at erklære, at "partierne på den yderste højrefløj" ønsker, at danske statsborgere skal "bevise deres statsborgerskab otte generationer tilbage". Suk.  Atter gik tiden, mens vi alle blev dummere.

Der findes dog et par lyspunkter, såsom Naser Khader og Ahmed Akkari. De bidrager fint og er vel kloge nok, men de er bare ikke sådan rigtig skarpe, vel? Alle husker, hvordan Khader kagede rundt i Ny Alliance, og Ahmed Akkari virker meget optaget af at få opmærksomhed.

"Sig mig, Bob, hvad er det egentlig, du ønsker af os?" hyler du og kaster opgivende dine hænder i luften og puffer til den tilsyneladende permanent spritnye kasket i overstørrelse, der altid er placeret oven på dit mospudehår. "Er der overhovedet noget, der er godt nok?" Ja, men rollemodeller, der senere viser sig at være kriminelle, og middelmådige, socialistiske debattører, der fordrejer sandheden, er ikke godt nok. Nej, jeg ønsker at se og ikke bare at høre anekdoter om folkedybet af hårdtarbejdende, skattebetalende, moderate muslimer. Jeg ønsker at se dem rejse sig mod den frie verdens fjende og tage aktiv del i dette samfund i stedet for blot at stå tavse med et ben i begge lejre med en overførselsindkomst i favnen.

Hvis det ikke snart sker, vil jeg blive endeligt overbevist om, at Europa er uforanderligt splittet. At socialisternes multikulturelle projekt ikke er fejlet men i virkeligheden er lykkedes, og at vores frie, rige samfund er væk, og at folkevandringen intet, absolut intet har at gøre med flugt fra defekte, islamiske stater og alt at gøre med at transformere den onde, vestlige succes til en middelmådig, klumpet grød af socialistisk og lovreligiøs fiasko.

15 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det er bare godt! Som altid.

Knud Madsen sagde ...

Især dine sidste betragtninger om, at de såkaldte moderate muhamedanere aldrig giver lyd fra sig som gruppe, imod de overgreb terroristerne udøver mod de nationer, der fodrer dem med boliger, invalidepensioner og unge piger, harmonerer 100% med min holdning.
Der er selvfølgelig ingen ide i, at alle muhamedanere personligt går rundt til alle hvide og undskylder. Det er der jo aldrig nogen, der har talt om, men omvendt behøver de heller i stort tal at relativisere og trække Breivik frem, hver eneste gang.
Det er de muhammedanske organisationer, der bør sige klart og tydeligt fra. Deres tavshed kan KUN tolkes som, at de tier og samtykker, og det bestyrker de potentielle tosser i, at det er prisværdigt at skade vore samfund, faktisk at bide den hånd, der fodrer dem.
mvh
Knud Madsen

Weimaraner sagde ...

Fantastisk godt skrevet Hr Bitterblok.
Virkelig lige på kornet - skarp og præcist.
Tak for det.

Anonym sagde ...

Befriende læsning. Du rammer sømmet på hovedet hele vejen igennem. Tak!

Kristoffer Mortensen sagde ...

Det er høj klasse! Jeg kommer til at hente inspiration i denne tekst, mange gange fremover. I det jeg er omringet af socialister og deslige, i mit arbejde, og den løse omgangskreds.

Tak!

Leif Barbré Knudsen sagde ...

Amen.
... ville jeg have sagt, hvis jeg ikke var ateist.

Af en eller anden grund får jeg altid viklet fakler og høtyve ind i mine ubehjælpsomme skriverier nu for tiden, de steder hvor man kan lægge sin klat i massemeningsmaskinen. Og her vil jeg ikke skuffe, Byggemand Bob. Grib fakler og høtyve og lad os følge Blitter Bog's Gob Blitter båp-båp i oprydningen i den danske multikultijungle. jeg føler mig ganske ophidset til råd og dåd!

Anonym sagde ...

Ang. Abdel Aziz Mahmoud's "sjove" videoer hvor han render rundt og undskylder. Enhvert kan sige at "jeg tager afstand fra pædofili"; det havde været stort hvis han havde sagt at han tager afstand fra sin profets pædofili, eller at profeten ikke er værdigt forbillede i 2016.

Bob Glitter sagde ...

Knud Madsen: Faktisk ønsker jeg ikke, at de muslimske organisationer skal komme med erklæringer. De er lige så utroværdige som PR-udmeldinger fra store firmaer.

Nej, jeg ønsker, at den påståede store mængde af moderate muslimer handler aktivt og tager del i samfundet og utvetydigt står på det frie samfunds side. Jeg har rettet ordlyden i indlægget, fordi det gav anledning til misforståelse hos en læser på 180grader.

Anonym sagde ...

Som altid skarpt og klart.
Som bosiddende i Mellemøsten kan jeg tilføje, at når man taler med de lokale, følger deres nyheder så opdager man, at de er åbne og ærlige omkring indvandringen til Europa.
Det er ikke en tilfældighed at der stort set ikke er nogle flygtninge i broderlandene her, med undtagelse af Jordan og Libanon. De resterende lande bruger effektivt deres magt til at undgå denne indvandring.

Det sker ud fra 2 betragtninger, disse er i hvert fald de offentlige om der er flere ved jeg ikke.
1. Den uro som kommer med disse mennesker ønskes ikke, dette inkludere alt fra politiske tilhørsforhold til deres psykiske tilstand.
2. Umma skal spredes, som en god Muslim skal man hjælpe med at konvertere resten af verden, hvad er bedre end at sende dem alle til Europa.

Personligt undres jeg ofte hvordan de kan have denne holdning, når de samtidig taler om deres Muslimske broeder og søstre hele tiden. Men igen, når man har brugt lidt tid hernede så lære man en hel del om det dobbelte bogholderi.

Men hvad jeg simpelthen ikke fatter er hvordan den Europæiske presse og debat er stort set blottet for dette. Er der virkelig ikke nogen som undre sig over hvorfor Saudi ikke blot bygger et par store byer nær grænsen? En til palæstinenserne og en til Syriske flygtninge (desuden har Saudi finansieret denne krig som ingen anden). De har pladsen og kassen til det. Det ville løse stort set alle problemerne, og samtidig holde folk så nær til hinanden at de ikke vil tabe deres tilknytning til det område de er flygtet fra.

Det ville klæde vores politiker at ligge pres på de lande her som har råd til det. I stedet for at stiltiende acceptere at det meste bliver toerret af på Jordan.

Kristoffer Mortensen sagde ...

"Men hvad jeg simpelthen ikke fatter er hvordan den Europæiske presse og debat er stort set blottet for dette."

Her er dit svar på det spørgsmål:

https://www.dr.dk/nyheder/indland/80-procent-af-danske-journalister-stemmer-paa-r-s-sf-og-oe

Finn Skov sagde ...

Fremragende som altid. Du er en sand mester.

Anonym sagde ...

http://www.dagen.se/breivik-jag-ar-inte-och-har-aldrig-varit-kristen-1.465782

Anonym sagde ...

Sådan Bitterblok! Flot skrevet. Det eneste jeg kan lægge oveni er, ar begrebet "moderate muslimer" findes jo ikke i virkeligheden. Alle muslimer tror på den samme koran og dens lære, og koranens lære bygger på Sharia loven, og lærer endvidere, at alle andre end muslimer, er vantro, og de må slås ihjel! Så moderat muslim, findes ikke. Dem som påstår at de ikke er som de radikale muslimer, de er kun troværdige, hvis de afsiger deres tro på Islam og koranens lære, ikke et eneste sekund før. De er faktisk endnu farligere, fordi de smisker sig ind på folk, og en dag, hvor de skal vælge side, så falder hammeren! Jeg ville feks hade at skulle være i krig med en muslim, imod et muslimsk land!

Anonym sagde ...

Eneste lille mislyd er, at du efter min mening er lidt hård ved polakkerne. Det polske politiske system (og det ungarske, slovakiske osv.) har håndteret migrantkrisen langt klogere, end man har her i Vesteuropa. Måske fordi konsekvenserne af årtiers katastrofekurs hos os er ved at være synlige for enhver; måske fordi de har relativt nylige erfaringer med totalitarisme forklædt som internationalisme; måske fordi det er ret svært for vore politikere at erkende, at virkeligheden at helt modsat deres forestillinger og skåltaler.

Ser det ikke som urealistisk, at et land som Polen kunne overhale os i velstand og sikkerhed i løbet af nogle årtier, hvis de fortsat holder fast og "vi" lader stå til. Overvejer at føje polsk til min samling af beherskede fremmedsprog.

Anonym sagde ...

Glimrende indlæg !
Cherif El-Ayouty som sidder i ledelsen af partiet Dansk Samling er måske en af de personer du efterlyser?