mandag den 8. februar 2016

Brunchen, som reddede verden

Venstrefløjen er i totalt sammenbrud over migrantkrisen. For det meste giver det sig udslag i, at røde debattører forsøger sig med en skøn blanding af patos, vrøvl og selvmodsigelser. Lige fra David Trads, der skamløst og uden vaklen tager en håndbremsevending i forhold til sine tidligere holdninger, til akademisk affald, der synger den ældgamle sang om, at de rige bare skal betale noget mere i skat.

Men ind imellem dukker der en humanist op med et argument, som bare får en til at stoppe op og tænke: "Hvad skete der lige dér? Det havde jeg slet ikke tænkt på." Et eksempel er Emma Holten, tidligere stripper, nu litteraturstuderende, redaktør og feministisk aktivist, som kastede følgende bombe om migrantkrisen i DR prime time:
"Her til morgen spiste jeg en brunch til 175 kr. Jeg tror godt, vi kan klare det. Vi er verdens rigeste mennesker."

"Er det her dig?" Feminist og redaktør Emma Holten diskuterer med Mette Frederiksen i Vi ses hos Clement på DR2 i aften (21.30-22.30)
Opslået af Vi ses hos Clement på 31. januar 2016


At høre hende sige dette, var som at opleve noget naturstridigt. Som at høre en hund tale eller at se et træ tage armbøjninger. Efter hendes udtalelse havde bundfældet sig, kunne jeg dog drage fire konklusioner.
  1. De studerende har for mange penge.
  2. Emma Holten har rigelige midler til at betale moms på sine hygiejnebind.
  3. Det danske skattetryk er for højt.
  4. Hun har fuldstændig ret!
Inden jeg uddyber den fjerde konklusion, så lad mig bruge et par afsnit på at vandre ud ad en tangent og introducere pigen, der spiste en brunch, som var så dyr, at vi kan redde verden:

Emma Holten blev kendt, efter hendes e-mail konto blev hacket, og en eller anden nar offentliggjorde de nøgenbilleder, hun havde taget til sin kæreste, og som hun havde været så dum at lade ligge på nettet på e-mail kontoen. Hendes svar var at tage nogle flere nøgenbilleder og offentliggøre dem, hvilket gjorde hende populær hos feministerne. Ja, som mand forstår man det ikke, men det er noget med "at tage magten tilbage". Til gengæld fatter kvinder ikke, at mænd overser den akademiske pointe med "objekter" og "subjekter" og ikke opfatter nogle ekstra billeder af bare ungpigebryster som en straf. Nej, det er faktisk nærmere en slags belønning. Oh well, bare feministerne selv er tilfredse, så lad endelig nøgenbillederne flyde.

Ikke, at jeg synes, at man bør nyde Emma Holtens forhenværende private billeder uden tilladelse, men nu de er derude, så kan man jo lige så godt kigge, ikke? Pictures or it didn't happen, som man siger. Og inden du flegner helt vildt ud over en så usympatisk holdning til uretmæssigt offentliggjorte fotografier, så kig lige i egne rækker først, for der var faktisk en licensfinansieret, centrum-venstredrejet komiker, der forleden om ikke andet så i hvert fald pitchede ideen om, at nu når der rent faktisk i forvejen er børneporno derude, så gør det jo ingen forskel for de små, om nogle pædofile river den af til forevigelserne af overgrebene:

Jeps, det er helt sikkert fuldstændig ligegyldigt og slet ikke ydmygende for ofrene, at overgrebene på dem bliver genspillet og nydt igen og igen af pædofile stoddere rundt omkring i verden. Det er en typisk rød holdning, lidt a la den med, at det ikke nytter at straffe kriminelle, fordi straf alligevel ikke vil omgøre deres handlinger, eller at det er bedre at proppe penge i den kriminelle voldsmand end i hans nu invalide offer, fordi der er størst chance for, at vi kan give et godt liv til og få en skattebetalende samfundsborger ud af førstnævnte.

Nå, men ligesom en perlerække af hjernedøde B-skuespillerinder fik Emma sig en karriere efter de lækkede lækkerier. Feministerne fortalte hende, at hun var et offer, og hun begyndte at læse nordisk litteratur, og blev så fin, at hun siger "replicere" i stedet for "svare", og bruger al sin tid i medierne på at fremstille alle andre end den hvide, kristne mand som ofre.

I følelsernes vold.
Tilbage til Emmas argument. Vi er rige, siger hun, for hun har lige spist brunch til 175 kroner. Og i det hele taget bør "vi bare redde disse menneskers liv og så se på, hvad vi gør, bagefter". Hun minder mig i alt andet end udseende om en kæreste, jeg havde engang. Det var ganske umuligt at forklare denne klumpfisk af et kvindemenneske, at de 25.000 kroner på budgetkontoen altså ikke kunne bruges på SAS-billetter til Australien, for de var sparet sammen til at betale termin på huset. "Jamen, hvorfor ikke? Kig dig omkring," svarede hun, mens hun kastede sine fede arme op i luften og åbnede og lukkede munden i sit dumme fiskeansigt. "Vi ejer da et stort hus, og pengene er da lige her. Vi kan da bare bruge dem."

Og med samme logik har Emma ret: Vi har da pengene. Vi kan bare åbne op og lukke migranter ind i massevis. Problemet er bare, at det koster 2,1 milliarder for hver ekstra 5000 modeklædte, sunde og raske negermænd i deres bedste alder, vi lukker ind, og at der øjensynligt ikke er nogen ende på deres antal. I hvert fald ikke, hvis man insisterer på at stemple enhver pigmentrig person, der dukker op i Padborg med andre planer end at købe dåsebajere, som "flygtning". Man skal virkelig være usandsynlig feminin, hvis man ikke kan regne ud, at udgifterne vil underminere vores såkaldte velfærdsydelser. Alt vil blive ringere: Børnepasning, uddannelse, ældrepleje og lægehjælp. Det er en uundgåelig konsekvens, men de røde nægter at tale om det. Som sædvanlig lyver de eller i bedste fald undgår de sandheden.

Emma lyver dog ikke. Hun fortsætter med at sige, at hun "tror på velfærdssamfundet" ... og det er så cirka der, hendes argumentation strander som en anden dødssyg hval på en sydhavsø. Flygt, økonomer, med alle jeres statistikker og empiribaserede forudsigelser. Løb, for her kommer et pigebarn, knap ude af teenageårene, der aldrig har været med til at finansiere velfærden med så meget som en krone - bortset fra, indrømmet, at hun nok i en periode har skabt øget internettrafik til gavn for private udbydere - og fortæller os, at hun tror på velfærdssamfundet. Fantastisk! Hvis jeg var radikal politiker med ministerpotentiale, ville jeg holde et vågent øje med min taburet.

Emma Holten er enten dybt naiv eller - på trods af sin evne til at bruge dyre ord - bare dum. Helt ærligt, der er vel ikke så meget andet at sige, når man så vedholdende ignorerer fakta. Det er åbenbart sådan, man bliver, når man får en priviligeret plads i samfundets kærre inklusive cafepenge til luksusbrunch og aldrig har været, er eller vil blive et af de æsler, der bare skal trække lidt hårdere oppe foran. Selv de stærkeste æsler giver op, når alle de tunge gæster er blevet inviteret op på en gratis plads, og kærrens bagparti er kollapset og trækker dybe furer på den allerede ufremkommelige vej.

"Det er bare fordi, du ikke vil have negre herop," siger du. Ja, det er faktisk helt korrekt. "Du er et dårligt menneske, Bob. Du hader dem og vil ikke hjælpe." Vil jeg ikke? Ved at hjælpe dem derhjemme, hjælper jeg på magisk vis negrene langt mere end dig. Ud over at de ikke omkommer på rejsen, forbliver vores land stærkt af, at de ikke skal have hjælp til danske priser og samtidig skaber splid og ufred. Og så kan vi hjælpe langt flere ved at hjælpe dem derhjemme.

Så hvad siger du? Valget ligger foran dig. Vælger du, at:
  1. Hjælpe mange, både svage og stærke, i deres nærområder?
  2. Hjælpe relativt få, stærke herhjemme, hvor de på grund af inkompetence kombineret med vores rekordhøje ledighedsydelser aldrig får en chance for at komme ind på det højtlønnede arbejdsmarked, og hvor de aldrig falder til rette, fordi de er inkompatible med dansk kultur, som de dermed er med til at erodere?
Jeg ved jo godt, at nummer to ligger der foran dig som en uimodståelig skumfidus, der om et øjeblik kan smelte i munden på dig og sende selvfedmen og -godheden på endorfintrip i dit legeme. Du skal bare række din lille, fede hånd ud. Købe SAS-billetterne nu og demonstrere din manglende selvkontrol. Din manglende evne til at udsætte behov. Din manglende intelligens.

Gad vide, om ti-øren falder, når terminen på huset gør? Bitter Blog tvivler.

fredag den 5. februar 2016

Bind og blodpenge

Jeg skrev et tweet i går omkring dagens emne, men jeg kan mærke, at jeg endnu ikke har sagt mit sidste ord i denne bloddryppende sag. Slet ikke.

Feminister i en række lande har krævet, at de hygiejneprodukter, som kvinder anvender i forbindelse med menstruation, skal fritages for afgifter. Vi taler ikke specielle afgifter, som onde, hvide mænd har pålagt produkterne for at straffe kvinder for at være kvinder, men derimod helt almindelig moms. Nogle af landene har differentieret moms, og så kan man naturligvis diskutere, hvilken gruppe disse "livsnødvendige produkter" bør befinde sig i, men i Sverige er de gået overboard, kvinder og børn først, selvfølgelig, og har krævet med sædvanlig feminin forståelse for samfundsøkonomi, at produkterne skal være "gratis".

Herhjemme lugter Dansk Kvindesamfund blod og anbefaler, at bind og tamponer helt skal fritages for moms, fordi en eller anden fransk hystade har regnet ud, at det kan koste en kvinde op til 11.000 kroner over et helt liv at købe hygiejneprodukter. Herhjemme bliver det af uransagelige årsager til 54.000 kroner over et helt liv. I det hele taget er priserne uretfærdige til mændenes fordel, eksempelvis også på pigelegetøj som er meget dyrere end drengelegetøj. Et morsomt standpunkt, taget i betragtning hvor desperat feministerne forsøger at bilde os ind, at der ikke eksisterer noget, der hedder drenge- og pigelegetøj. Alle eksempler og den evindelige inkonsistens til side, kære feminister, så er I vist helt nede og skrabe bunden af sækken med first world problems i dag, hva'?

Jeg kan godt se, at det er hårdt at være en dansk kvinde. Først bliver man behandlet som en prinsesse af familiens patriark. Dernæst bliver man en gang om året udsat for mansplaining fra en håndværker, og måske sætter en mand sig med spredte ben over for en i bussen. Som kvinde kan man være tvunget til at forrette sin nødtørft på uforholdsmæssigt og sexistisk renere offentlige toiletter. Til festerne kigger mændene sigende på en, og nu skal man gudhjælpemig også selv betale, når "man har sit lort", som kvinderne så charmerende denoterer deres menstruationscyklus.

Hvad kunne man ikke have købt for de penge? Måske nogle iPhones, YSL-tasker eller andre hjernedøde forbrugsgoder? For der er vel intet håb om, at de momsfritagede midler så i stedet vil blive brugt til, at kvinderne selv betaler for deres HPV-vaccine mod konsekvensen af at hore som en bagstiv skøge hver weekend i byen? For i modsætning til menstruation, som "man ikke kan slippe for", som pigerne siger, så kan man faktisk beskytte sig mod HPV-virus ved ikke at udsætte sig selv for den. Men nej, nej, den skal vi andre også betale, ikke?

I øvrigt kan I godt slippe for menstruation. I kan for eksempel sulte jer eller dyrke ekstremsport. Begge metoder ville være ganske nyttige i bekæmpelsen af den ekstreme overvægt, der vælter frem blandt kvinderne, og som er et resultat af, at I er dovne og aldrig behøver at tage ansvar for noget som helst i jeres liv. Men hvis de metoder ikke er nok, så lad os da for helvede give jer muligheden for til enhver tid at gå ind på hvilket som helst kommunalt hospital og bare få opereret fissen ud. Ganske gratis, uden beregning. Så kan I få jeres slatne skræv med hjem i et gammelt sildeglas med formaldehyd og stille det på kaminen, så I og jeres mænd kan sidde og glo på det om aftenen. Det ville næppe påvirke jeres sexliv synderligt, og så kan det da for fanden være, at I omsider holder kæft med alle jeres evindelige, ustoppelige brokkerier.

Hvordan kan hygiejneprodukter koste 54.000 kr over et livsforløb? En hurtig rundspørge blandt min ene, kvindelige bekendte, afslører, at man kan klare sig for i hvert fald det halve af vel og mærke det franske beløb. Og min mor lyver ikke. Man kan kun bruge så mange penge, hvis man undgår tilbud og udelukkende køber de dyreste mærker med fancy parfume, der alligevel på ingen måde dækker over stanken. Og hvis jeg ikke selv kan lugte den eller gætte det ud fra jeres ansigtsudtryk eller den sorte sky af sur negativitet, der omslutter jer, så kan jeg se det på min schæferhund, der går i en enorm bue uden om jer.

"Jamen, produkterne er så dyre, fordi der sidder nogle hvide, kristne mænd og tjener virkelig, virkelig mange penge på det her," klynker du. "De udnytter vores kropslige svaghed og vil ikke engang ansætte os i deres tamponudviklingsafdelinger." Ved I hvad, kære feminister? Jeg har den perfekte løsning: I laver jeres egen hygiejnebindsfabrik. Arbejdskraft er der nok af i alle de kvinder, som mændene ikke vil ansætte, og de er endda billigere i løn end mænd, ikke? Ovenikøbet kan I også ansætte de migranter, som alle DF'erne ikke vil have ind på arbejdsmarkedet, og så er I en position, hvor I vil storme frem på markedet og udkonkurrere alle med jeres billige kvalitetsbind, produceret af ofrene selv.

Når virkeligheden så rammer, og jeres lortebiks går fallit, fordi alle medarbejderne konstant er syge, er oppe at toppes eller er væk på evig barsel, og migranterne har brugt al deres arbejdstid på at sidde på toilettet og onanere deres seksuelle frustrationer ud i bindene, så må I jo tilbage til de onde, hvide mænds produkter. Og det skal jo nok helst være de dyre mærker, for det er jo som sædvanlig ikke godt nok med ALDIs løsning. Jeg kan glæde jer med, at hvis det ender med at blive jeres elskede offentlige, "gratis" løsning, så bliver det noget med, at en Irma Grese-lignende skrankepave hver måned kigger forbi jeres offentlige sovepind og propper et krøllet bundt af det der brune, glatte toiletpapir fra folkeskolens toiletter op i jeres blødende kællingehul.

Det undrer mig, at ingen feminister tilsyneladende forsøger at løse problemet på et mere lokalt og personligt plan. De kunne, for eksempel når de dater eller møder tilfældige mænd i byen, præsentere et bødeforlæg for vedkommende, så han ved, hvilken enorm økonomisk bet han går ind til, skulle han ønske at fortsætte forholdet efter den indledende, intetsigende kønslige omgang. Guderne skal vide, at der findes rigeligt med mandlige, kvindeopdragede nokkefår, der ved udsigten til at få lov til at pille ved et par opsvulmede skamlæber gladeligt ville sætte deres underskrift på et sådant stykke papir. Alligevel gør feministerne det ikke. Måske fordi de godt ved, at deres krav er hysterisk urimelige. Eller måske fordi, de kun gider kneppe og danne par med upålidelige badboys, som aldrig kunne drømme om at give dem en krone, og derfor skal det hæves til et samfundsmæssigt plan, hvor alle de uinteressante tabermænd tvinges til at kompensere for kvindernes forkælede momsfritagelser gennem uovervindelig lovgivning.

Kvinder er en samfundsmæssig underskudsforretning. Det er et faktum. Og nu mener de sig åbenbart berettigede til selv at bidrage endnu mindre til den enorme, ineffektive stat. Men Bob her er ikke urimelig. Han rækker gerne hånden frem mod en feminist, selv når hun ikke står foran ham ved en koncert, hvor hun ingen mulighed har for at flygte. Hvad med at vi afskaffede moms på alt? Dét var en god ide. Men det vil næppe være godt nok for feministerne af to årsager:
  1. Uden momsen vil der være færre penge til at finansiere den enorme stat, som beskytter jer og giver jer alt for mange penge og fordele.
  2. Hvis alle slipper for moms, ville I ikke opnå den økonomiske fordel i forhold til mænd, som det hele i virkeligheden drejer sig om, og det ville bare være SÅ uretfærdigt.
Det er nødt til at stoppe, det her. Nøjagtig som i et parforhold, skal nogen sige stop til kvinden. Ellers bliver det bare ved. For evigt og altid med nye, ubegribelige og om muligt endnu mere urimelige krav. Så venner, både kvinder og mænd inkluderet, det er på tide at sætte foden hårdt ned, inden de hormonforvirrede feminister begynder at rundsende klamme, blodstænkede trusser til vores stakkels folkevalgte politikere ligesom i Frankrig. Hvis de vil have ekstra penge, kan de i stedet sælge trusserne til liderlige mænd. Det er en virkelig mulighed og endnu en markedsøkonomisk fordel ved at være kvinde, som jeg uden held i mange år har forsøgt at overbevise mine kærester om at udnytte. Som mand har jeg ikke en chance i helvede for at sælge mine uringulnede underhylere på nettet. Selv min egen mor gider knap nok vaske dem mere.

For satan, hvor har I kvinder det i virkeligheden bare for nemt. Det eneste, I i sandhed mangler, er blot evnen til at se alle mulighederne. Og kreativiteten til at udvikle dem. Og vedholdenheden til at arbejde for dem. Så er det altså bare nemmere at være en hylende, konstant krævende og utålelig ferminist.