onsdag den 27. januar 2016

Lille spejl ...


De af mine fans, som er så bitre og/eller gamle, at de ikke følger mig på de sociale medier, skal ikke snydes for ovenstående billede, jeg postede i dag. Til information for de knap så kyndige er kvinden til højre Irma Grese, en SS-vagt, der også blev kaldt "Hyænen fra Auschwitz".

Da der medfølger en letlæselig billedtekst, taler billedet for sig selv, men lad os tage den én gang til for Arveprins Knud: Baggrunden for den sarkastiske illustration er alle de latterlige, usaglige, aktuelle nazi-sammenligninger, der florerer på nettet og i medierne, deriblandt, naturligvis, Zenia Stampes eget Facebook-opslag, hvor hun har rodet rundt i gamle fotografier:



P.S.: Det må være en slags skæbnens hævn, at Irma Grese lod sig forevige, mens hun undergik hvad der tydeligvis må have været den ondeste omgang PMS nogensinde.

mandag den 25. januar 2016

Venstrefløjens evindelige løgne

Hvis nogen kan forklare mig, hvorfor venstrefløjen benytter sig så meget af løgne, skal de være velkomne i kommentarsporet. Jeg har naturligvis selv et bud: Venstrefløjens argumenter er grundlæggende defekte. De kan ikke slå igennem med logik og derfor benytter de sig af løgne. I bedste fald må omgåelse af sandheden være et grundvilkår, når man befinder sig på venstrefløjen og endnu ikke har lukket af for ilten til den sølle rest af venstre hjernehalvdel, man måtte have tilbage.

Jeg kan finde på masser af eksempler på løgne, lige fra de mere banale til de direkte landsskadelige. Det aktuelle eksempel er naturligvis de løgnehistorier om Danmarks håndtering af migrantflodbølgen, som den humanistiske venstrefløj kolporterer til udlandets versioner af Politiken. De antinationalistiske elitister spankulerer rundt på elfenbensgangene blandt deres udenlandske ligemænd og bagtaler Danmark, hvorefter de chokerede stiller sig foran Danmarks Radios mikrofonholdere og beretter, at Danmark er ugleset i udlandet.

Et af eksemplerne på bagtaleriet er naturligvis historien om smykkerne, der kan konfiskeres fra migranter, så de kan være med til at finansiere deres ophold. Nu er det pludselig uspiseligt for en socialist, at velhavende personer er med til at finansiere den velfærd, de selv nyder. Det er ret mærkeligt, da socialisterne ellers plejer at jagte danske borgere, der tillader sig at tjene bare en smule mere end en dansk gennemsnitsløn. Man kunne ønske, at de røde stod vagt om danske statsborgeres private værdier med samme nidkærhed.

"Men det drejer sig om vielsesringe," skriger du, fordi dine argumenter ikke virker i det toneleje, mentalt velfungerende mennesker typisk anvender. "Vi kunne lige så godt være nazister. Vi er nazister, og det har jeg også fortalt mine udenlandske venner, og de har faktisk også senere fortalt mig tilbage, at vi er nazister, ja." Har du i dit ekkokammer af vrøvl overhovedet nogen anelse om, hvor meget Danmark yder? Her er vores bidrag i procent af BNP til migranter i 2015:


Men det er lige meget, ikke? Det er fuldstændig ligegyldigt, når du kan blæse op over for dine udenlandske venner, at Martin Henriksen i et interview, du garanteret ikke engang har hørt, blev nødt til at svare et tøvende nej til et gentaget spørgsmål fra en insisterende radiovært om, om det var helt utænkeligt, at man kunne forestille sig en situation, hvor nogen kom med en vielsesring, der var så værdifuld, at man ville konfiskere den. Fuldstændigt irrelevant, at situationen næppe opstår, når man kan bruge svaret til at påstå overfor nazispøgelsesjagende, tossehumanistiske medier, at Danmark nu stjæler vielsesringene fra flygtninge, underforstået, sådan helt rutinemæssigt. Og snart klipper vi nok også håret af dem, ikke?

Vi kan også bruge historien fra Randers, frikadellekommunen, som den nedladende kaldes af overlæbestive radikale bedsteborgere, hvor byrådet har sikret sig, at alle børnehavebørn, der har lyst til det, kan få serveret svinekød, til at påstå, at dumme, provinsielle danskere tvinger svinekød ind på menuen, ikke? For du gider vel ikke engang ulejlige dig med at læse forslaget, hvor der står, at "alle [skal] sikres en sund og varieret kost hvor ingen tvinges til at spise noget der strider mod ens holdning eller religion." Overflødigt forslag? Meget muligt. Men jeg ville nødig være en travl forælder med et barn i en børnehave ledet af fem, halvfede, fulddovne pædagoger, hvis vigtigste prioritet er at snige sig ud fra institutionens område så tit som muligt for at ryge smøger og æde træstammer, og hvis slatne rygrad falder sammen som kogt spaghetti, når en liljehvid speltmor med al ledig tid i verden skriger op om, at de er racister, hvis de ikke forbyder svinekød af hensyn til vores muslimske gæster.

Mere banale eksempler kan ses i Joachim B. Olsen, der ifølge løgnerfløjen "brækkede sig over de fattige", og i historien om Lars Løkke og hans bemærkning om "et par sko til to tusinde kroner", som blev fremlagt som et bevis på. at han var ude af trit med almindelige menneskers økonomi, selvom enhver, der gider slæbe sit dovne legeme hen til skærmen og som ejer mere end en chimpanses evne til at aflæse ansigtsudtryk, kan se, at kommentaren var rettet som en spøgefuldhed mod Helle Thornings tilsyneladende kostbare tøjstil. At joken var temmelig dum, fordi Lars Løkke senere viste sig selv at have dyre tøjvaner, er sådan set en helt anden sag, men det tvivler jeg nu på, at de røde er i stand til at skelne og forstå.

I skrivende stund er der tikket endnu en rød løgn ind på min Facebookvæg. Læs denne statusopdatering fra en dame, som jeg kun følger, fordi hun har postet nøgenbilleder af sig selv:



Og hun gider naturligvis ikke dele hans tekst, som hun er så chokeret over, for så ville hun vælte sin egen stråmand. Hvis man ellers gider gå ind på BT, kan man se, at DF'eren taler om "medicinsk kastration", hvilket de fleste nok vil være enige i er noget ganske andet end "kastration". Sagen er jo bare, at damen udmærket ved, at hendes røde venner ikke gider checke kilden, og selv hvis de gør, vil de være komplet ligeglade. Så længe historien understøtter de rødes forrykte fordomme, behøver den ikke være sand.

Hvor kommer denne usympatiske tendens til løgnagtighed fra venstrefløjen fra? Er de bare en flok sociale tabere? Hvad kommer denne amoral af? Har de tillært sig snyd og bedrag gennem deres opvækst? Det kan næsten ikke passe, vel? Når vi taler om den humanistiske venstrefløj, består den jo af materielt og socialt yderst velstillede borgere. Alligevel kunne det sagtens være en form for dysfunktionalitet, måske forårsaget af al den ydre velgørenhed, som De Gode yder, mens de svigter deres egne børn hjemme i stuen.

Hvis jeg havde magt til at sende et budskab til udlandet, ville jeg blot sige: Når du hører en historie, så check kilden. Det er alt, hvad jeg beder om. Hvis du ligesom jeg er af et borgerligt sindelag, så brug ikke en historie, som du ved er usand. Alle kan komme til at viderebringe en falsk historie. Men at genfortælle den på trods af, at man ved den er usand, og at gøre det igen og igen og igen kræver en særlig form for sociopatisk uærlighed, som man tilsyneladende ikke er særlig interesseret i at nedkæmpe på venstrefløjens grønne græsgange.

Venstrefløjen kolporterer deres løgne, så lande som Danmark skal stå skoleret over for Saudi Arabien, Kina og Iran i menneskerettighedsspørgsmål. En fuldstændig bizar og vanvittig situation, hvor venstrefløjen ikke har fattet de pågældende landes indenrigspolitiske interesse i at tilsværte os. De fortsætter med at viderebringe deres usandheder og risikerer at bringe landet i en international krise, som vi så med Muhammedtegningerne, hvor imamerne rejste ud med billeder fra en grisefest i Frankrig for at illustrere Danmarks helligbrøde. Løgn avler løgn. En talemåde siger: "Fortæl ingen, hvad du ikke vil høre igen." De røde er lykkedes med at fortælle løgne og at sende dem i associationsselvsving i udlandet, så de - præcis som de har planlagt - hører dem igen i medierne, så regeringen og landet i sidste ende lider skade.

Vi har i sandhed - og ved brug af en masse løgne - så meget at takke de røde for.

torsdag den 14. januar 2016

Voldtægt

Det bedste ved at skrive om voldtægt er, at uanset hvad jeg skriver af indledende forbehold, vil feminister skamklippe det som forhud ved en brit milah. Voldtægt er, ligesom f.eks. livmoderhalskræft, et ømtåleligt emne for kvinder. Når kvinder møder sådanne emner, får de tunnelsyn og mister evnen til at være objektive. Fænomenet er ganske godt beskrevet i "Jeg anklager ... kvinder!" Et fantastisk, humoristisk, men ikke desto mindre korrekt dokument, som feministerne og socialisterne i øvrigt har for vane at klippe alle forbehold ud af, inden de citerer det.

Egentlig er det latterligt at skrive forbehold, for mit indlæg modsiger det ikke, og derfor er det overflødigt. Men nu tilføjer jeg det alligevel, om ikke andet så for at kunne grine af dem, der trods denne tøsede indledning og talen udenom citerer mig efter at have klippet det ud:
Ansvaret for en voldtægt ligger uforbeholdent hos gerningsmanden.
... altså, forstås, ville feministerne tilføje ... hvis den begås af en hvid mand fra den vestlige kultur.

Voldtægt er oppe i tiden, som man siger, og det skyldes naturligvis sexovergrebene i Køln og den såkaldte nyhed om, at mænd med indvandrerbaggrund stod bag. Til folk, der står med åben mund og polypper over for denne nyhed, kan jeg også oplyse, at Kvit eller Dobbelt er taget af skærmen, amerikanerne er landet på månen, og at Glistrup desværre er død. For alle os andre, der arkiverede naiviteten sammen med Rick Astleys stjernekarriere, er der intet nyt. Intet.

Lad mig lige træde et skridt tilbage. Selvom jeg har skrevet rigtig meget om feminister, så er jeg ikke sikker på, alle mine læsere har samme kendskab som mig til den afart af bevægelsen, der har permanent pip i lydpotten, og som måske for første gang viste sit bemærkelsesværdigt intenst sminkede ansigt over for den almene danske befolkning i Debatten for nogle uger siden.

Gæt en mund. Tilhører den en prostitueret, Klovnen Pennywise eller en svensk feminist? Jeg er stadig i tvivl.
Se programmet og bevidn den svenske mand, hvis rigide stupiditet har lagt selv hans ansigtsudtryk i benlås, og den hylende, afbrydende og klynkende opførsel fra en flok hysteriske teenageagtige kvinder, der i al for lang tid har fået frit spil og derfor opfører sig præcis som beskrevet i tidligere nævnte værk. Det er ikke den type feminister, som de fleste er enige med: Dem, som kæmper for lige muligheder - men ikke nødvendigvis lige resultater - for mænd og kvinder. Nej, det er en bunke ondsindede fascister, som vil afskaffe køn og tvinge deres sociopatiske eksperimenter ned over uskyldige mennesker og måske endda i visse tilfælde også børn.

Nu skulle man tro, at feministerne ville kaste sig savlende over sexangrebene i Køln. Omsider viste mandens evige undertrykkelse af kvinden sig. Endelig eksploderede mandens voldelige sind og demonstrerede hans selverklærede ejerskab over kvindens krop. Dette for feministerne så åbenlyse faktum skulle ikke længere blot være et diffust mønster i påståede undertrykkelsesstrukturer i det onde, patriarkalsk dominerede samfund. Der var bare ét lille problem. Overgrebene blev begået af ikke-hvide mænd. Fra en ikke-vestlig kultur. Satans også!

Den vanvittige feminisme, der advokerer for kønsløshed, mandeskat og andre tosserier, er i bund og grund marxistisk. Og i marxismen er den vestlige kultur hovedfjenden. Den hvide, kristne mand er skyld i alt. Han undertrykker kvinder. Han udøver sin magt over for familien og på arbejdspladsen. Måske holder han endda kartoffelpriserne kunstigt oppe. Vigtigst af alt, han undertrykker også den brune mand. Den ikke-kristne. Muslimen. Altså ham, der demonstrerede alle den hvide mands ækelheder i Køln. Og den går ikke. Den muslimske, brunlige mand er feministernes yndlings-medoffer. Han er en allieret. Hvis han pludselig begynder at være den onde, så smuldrer hele argumentationsgrundlaget.

Altså reagerer feminister som alle andre apologeter: Hvis alt andet fejler, så relativisér, relativisér og relativisér. Derfor hører man Dansk Kvindesamfunds tidligere næstformand sige, at danske kvinder oplever stort set det samme på en almindelig bytur, som de tyske overfaldsofre gjorde i Køln. Man oplever komikeren, der har skabt sig en karriere på at lade sig fotografere med Muppet Shows Beaker siddende i trusserne, påstå, at den hvide mand blot glæder sig til festivalsæsonen, så de kan tage deres ejerskab over kvindekroppen tilbage fra den brune mand. Og selvom hun kalder sig komiker og derfor kan anvende visse grove, humoristiske overdrivelser, så kan man vist roligt sige, at denne hører hjemme i kategorien, som selv en nulbon som Omar Marzouk ville finde for crazy.

I hvert fald ved jeg ikke, hvilke festivaler hun og hendes veninder deltager i. På en festival som Copenhell har der ingen voldsager været i hele festivalens historie. Ingen. Nul. På seks år. Og der vader kvinderne endda rundt med lasede netstrømper, blottede, tøjteagtige tatoveringer, læderstøvler og knep-mig-pink proptrækkerkrøller. Til gengæld er der ikke så mange arabere til stede. På Roskilde Festivalen er der vel to til tre voldtægter på den uge, hvor 90.000 LSD-påvirkede mennesker er samlet på et areal på størrelse med en fodboldbane. Alligevel er tidligere omtalte komiker og hendes veninder åbenbart udsat for uhyrlige grovheder på festivaler. De må være umanerligt tiltrækkende. Altså veninderne. Hovedkvinden ligner mest af alt en der lider af den der fiskesygdom.

"Jamen, voldtægt handler ikke om sex. Kun om magt. Udseende og adfærd har intet med det at gøre," protesterer du, idet du forsøger at underbygge din teori om, at de begås af mænd, der har mistet status i patriarkatet. Jeg tror ikke på det. Jeg tror ikke på noget, kønsforskere siger, før de anlægger sig et videnskabeligt grundlag, der er baseret på andet end personlig overbevisning. Hvis jeg passerer en gruppe kvinder er der ingen tvivl om, at hende med hotpants og den mest skrigende, falske hårfarve fanger mit blik ... og min interesse, da jeg er dovent anlagt og ønsker at arbejde mindst muligt for føden. Okay, måske har vægten også indflydelse, hvis alkoholen endnu ikke har sat ind. Sådan har jeg det. Jeg, Bob, en dansk mand, der er blevet opdraget udelukkende af splitterravende nøgne kvinder gennem mit allerede alt for lange liv. Hvordan har en araber det, når han kommer herop fra ørkenen, hvor det mest ophidsende, han har set i sit liv, er en kamelskede og en 12-årigs drengs bare og med vestlige øjne sandsynligvis allerede chokerende behårede røv?

Når realiteterne nu er sådan, er det så en forbrydelse at rådgive sine døtre og søstre om, hvordan de desværre bør agere for at minimere risikoen for, at en eller anden sexgalning udser dem? Åbenbart. En af virkelighedens rigtige komikere blev i hvert fald svinet til for at gøre netop det og derefter beskyldt for "at viderebringe voldtægtskulturen". Sikken en omgang forvirret vrøvl. Man er ikke på voldtægtsmændenes side, når man forsøger at undgå dem, ligesom man ikke er på indbrudstyvenes side, når man låser sin hoveddør. Man er sådan set bare fornuftig. Men hvis man forsøger at hjælpe sine nærmeste med at undgå den ulykke, som feministerne forstærker ved at forsvare æreskulturers invasion, så beskyldes man for at være medvirkende til at viderebringe ulykken.

"Hov, Bob, hvad er det lige, du forsøger at mansplaine med dine herskerteknikker," spørger du, mens dit latterlige faux-maskuline grydehår bopper som den hoptimist, du lige har banket i bordet, fordi den tævede dig i en IQ-test. "Plejer du ikke at brokke dig over, at man ikke kan tegne Muhammed uden at blive slået ihjel? Skal tegnerne så ikke også bare tilrette sig realiteterne?" Igen fatter du intet. In-tet! Selvfølgelig er det fornuftigt af tegnere ikke at tegne Muhammed. For ellers risikerer de at blive udset af en øksegalning. Men de burde kunne tegne ham. Ligesom du burde kunne løbe pattestiv, trusseløs og alene gennem Botanisk Have kl. 3 om natten, mens du skriger "jeg vil kneppes" og fægter vildt med et par afklippede grene, uden at blive udsat for voldtægt. Sådan burde det være. Men sådan er realiteterne desværre nok ikke.

Nu kunne du, hvis der eksisterede bare én rationel celle i dit enorme korpus, spørge dig selv, om det så hjælper på de triste realiteter at fortsætte med at importere horder af mænd fra et sted, hvor de gudhjælpemig allerede har et navn for de massekrænkelser, de nu har beriget den vestlige verden med. I stedet fremturer du med absurde påstande om, at de stakkels brune mænd er ofre for et kulturchok, og at det i virkeligheden er hvide mænd, der nu forsøger at sløre deres egne krænkelser ved at udstille de brune mænd som farlige. Gudfaderbevares! Man skulle nærmest tro, I ønsker at blive holdt fast og skambamset. Er det virkelig det? Er I fanget i et Stockholm-syndrom, hvor I ubevidst er tiltrukket af den dominerende mand, I i så mange år desperat har bekæmpet, og får I ham legemliggjort i den brune indvandrer, når I nu nærmest har udraderet ham fra de hvide, ynkelige eksemplarer af mandekønnet, der stadig trisser duknakkede rundt på den nordvestlige halvkugle?

Ellers forklar mig hvordan I formår at sidestille lidt mansplaining fra en håndværker og et lummert blik og måske et tilråb fra et par tåbelige, 17-årige fulderter på Roskilde Festival med en frådende hobs trusseafrivning i fuld offentlighed, i nærheden af politiet, på en rådhusplads i en af Tysklands store byer, uden at jeres venstre hjernehalvdele kollapser under akut skrumpesyge? Forstå dog, at alt, I har kæmpet for, er under angreb fra den masse, I hele tiden taler for at importere og derefter forsvarer, når de opfører sig lige præcis på den måde, I har modarbejdet i årevis. Indvandrere og deres efterkommere står relativt set for hovedparten af voldtægter her i landet og sikkert i resten af Europa. Det er et faktum, som ikke løses med samtaler og brevkurser på urdu. Så fat det dog.

Det værste er nok, at det åbenlyse problem så forsøges bekæmpet med forslag om at søsætte en retssikkerhedsmæssig plimsoller ved navn "uagtsom voldtægt" i lovgivningen. Det er klart. I stedet for at dømme ham det grinende, uledsagede flygtningebarn, der står bøjet over en kvinde og laver fredstegn med sin klistrede pegefinger og brune langefinger til kammeraten, der filmer hans handlinger til brug for hån og spot i ghettoen, så gå efter den lovlydige mand, som tager en i tale og gerning villig dame med hjem, hvorefter hun ombestemmer sig og siger, at han ikke forstod de signaler, hun udsendte. I ved, de signaler, som vi lige har fået at vide er totalt ligegyldige, om offeret udsender, fordi voldtægtsmænd ignorerer dem, eftersom voldtægt intet har med offerets adfærd eller udseende at gøre. I guder, det er nok det mest selvmodsigende, jeg har hørt fra den politiske korrekthed, siden jøder blev frarådet at deltage i en mindehøjtidelighed for Krystalnatten.

Feminismen har udviklet sig til at bestå af en lyncheliderlig pøbel af sindssyge, skingre individer, hvis fornemmeste mål er at hænge folk ud i offentligheden for ting, de ikke har sagt og ikke mener. Med dette indlæg har jeg placeret mig i skudlinjen. Det er sikkert ikke særlig fornuftigt. Men det er mere fornuftigt end konsekvent og tankeløst åbenlyst at svigte sin egen kamp for det køn, man selv mener er så undertrykt, fordi man er blevet dolket i ryggen af det monster ved navn politisk korrekthed, som man selv opfostrede, og som nu har svinebundet ens spæde krop, så den ligger klar til at blive udnyttet af resten af verden heroppe i dette lille, dunkle hjørne, vi trods alt stadig kender som Danmark.