tirsdag den 24. februar 2015

Tal videre, Yahya Hassan!

Yahya Hassan, venstrefløjens yndlingsetniker, har i weekenden postet et billede af Liberal Alliances politiker, Henrik Dahl, med hovedet klistret på en naziuniform. Hele det venstredrejede parnas er fuldstændig oppe at køre over magtdemonstrationen i den unge kunstners billede på hykleriet hos dem, der hylder ytringsfrihed.

Det sørgelige er, at ingen af dem indser, at Yahya Hassan fejler på alle punkter. Alle.

Yahya Hassan spørger:
"Hvorfor er det mere forfærdeligt at portrættere Henrik Dahl i naziuniform end det er at portrættere Muhammed med en bombe i sin turban? Det ene indikerer, at en højreorienteret er nazist, mens det andet indikerer at en muslim er jihadist."
Bitter Blog svarer:
  1. Hvem siger, det er mere "forfærdeligt"? Ingen. Ingen. Henrik Dahl selv har været ude at sige, at han ikke rigtig gider tage sig af det. Hele den efterhånden gennempulede pointe er, at du, Yahya Hassan, i modsætning til dem, der laver tegninger af Muhammed, roligt kan poste dit billede uden at risikere at få din bil ridset, miste dit job, blive retsforfulgt eller at blive hugget ned med machete på Strøget i Aarhus. Altså, hvornår fanden fatter folk det? Det er altså ikke så svært.

  2. Injurielovgivningen til side: Forstår Yahya Hassen virkelig ikke forskellen på at lave et billede af en nulevende, identificerbar, navngiven person og på at tegne en mytisk person, et symbol som Muhammed, der døde for over 1400 år siden, hvis han overhovedet har levet, med en bombe i sin turban? Åbenbart ikke. Man kan vel heller ikke forvente, at digtere har forstand på analogier. Et billede af Jesus i naziuniform ville have været en korrekt analogi. Men Yahya Hassan vidste nok godt, at det ikke ville skabe røre, eftersom den kulturkristne danske befolkning for længst er holdt op med at behandle deres eventuelle religiøse følelser som et lille, tudende, møgforkælet pattebarn.

  3. Yahya Hassan siger selv, at han ikke mener, Henrik Dahl er nazist, men skulle han alligevel have ønsket at indikere det, så er han en smule galt på den. Henrik Dahl er liberal. Jeg tror ikke, man kan finde en ideologi som står i større modsætning til nazismen. Af en eller anden grund, så fatter venstrefløjen ikke dette indlysende faktum. Måske er de blændet af, at deres egen ideologi ligner nazismen mere: Stor stat og indskrækning af ytringsfrihed for bare at nævne et par ideologiske punkter og udrensning af politiske modstandere for at nævne et praktisk.

  4. Det er faktisk tilladt at blive fornærmet over ytringer, selvom man er for ytringsfrihed. At man mener, at folk må ytre sig frit, er ikke ensbetydende med, at man ikke må kritisere, hvad andre siger, eller at man ikke må blive ked af det. Pointen er, om den, der bruger sin ytringsfrihed, risikerer at blive retsforfulgt eller måske endda slået ihjel for det. Nu har jeg nævnt det to gange i indeværende indlæg, og så må I for fanden da snart fatte det. Og ja, muslimer må gerne blive krænkede over Muhammedtegninger, men nej, de må ikke myrde folk på grund af krænkelsen. De må æde deres krænkelse og finde sig i, at folk samtidig griner af dem. Det er vilkårene i et demokrati. Forstå det eller land fly.

Som du måske ved, har jeg tidligere bedt Yahya Hassan om at holde kæft (og nej, det er ikke selvmodsigende, selvom jeg er tilhænger af ytringsfrihed), men jeg har efterhånden indset, at det ikke er en god ide. Faktisk skal han bare blive ved med at tale og at udgive sine synspunkter. Han kæmper ytringsfrihedsfortalernes sag, jo mere han snakker. En af de utallige fordele ved ytringsfrihed er nemlig, at det får folk til at udstille sig selv.

Der er nok intet håb om, at modstanderne af ytringsfrihed fatter noget. Måske skulle jeg prøve med et billede. Det er nok nemmere at forstå end ord. Hvad nu, hvis jeg anvendte Hassans egne metoder mod ham selv? Inden et mainstrem medie poster billedet med overskriften "Luderkræftblogger hænger muslimsk dreng ud som grissebasse" eller bare helt ude af kontekst, så lad mig hermed erklære, at jeg ikke mener, at Yahya Hassan er et svin. Det ville formodentlig være en personlig fornærmelse mod ham som individ. Ej heller mener jeg, at svin er Yahya Hassan. Det ville aldrig kunne fornærme nogen bestemt gris, eftersom intet grise-individ kan identificeres ud fra billedet:


Nu har jeg dælme godt nok skåret det ud i pap for jer.

"Nåh, Bob," siger du hovent og afslører, at du stadig intet fatter. "Du er nok alligevel blevet lidt sur over det nazi-billede, hva'?" Nej, overhovedet ikke. Det ville være ret hyklerisk. Jeg har nemlig selv en gang produceret et lignende nazibillede med en klassekammerats hoved og publiceret det på hele skolens intranet. Og han var forresten jøde. Det var det, man inden krænkelseskulturens indtog kaldte for go' gas.

15 kommentarer:

Anonym sagde ...

Bob, det er sjovt det dér.

Anonym sagde ...

Genialt og meget pædagogisk korrekt.
Jeg vil håbe, at det kommer ud i større kredse!!

Mvh
Knud Madsen

Anonym sagde ...

Perfekt skrevet!
Problemet er at denne digters hjerne er muslimsk. Altså: hjernevasket.

Anonym sagde ...

Solskin på en gråvejrsdag.Takker mange gange.

Majken Larsen sagde ...

Undskyld det er en smule off topic, men mht. ham "Danmark har talent"-værten - Christopher Læssø - køber alle så hans pludseligt opstået humanisme?
Det burde da være tydeligt for alle og enhver, at grunden til han lagde blomster for terroristen, var fordi et af ofrene var jøde. Altså, han mener det er i orden pga. konflikten i mellemøsten. Han ville jo ALDRIG lægge blomster, hvis det var en dansk jøde, der slog en muslim ihjel.
Alle burde klage til TV2, det umenneskelige scum of the earth burde ikke være vært på et familieprogram. Men det værste er at flere tror på hans forklaring... Han gør det fordi han er blevet et bedre menneske. Magen til hyklerisk idiot skal man lede længe efter. Klag!

Anonym sagde ...

- Marion -

Jeg kunne bedre li` Yahia Hassan,
dengang han var en pige.

Anonym sagde ...

Han er jo blevet sammenlignet med alle mulige og umulige personager, men den mest oplagte er vel egentlig Justin Bieber.
Ja, hva?? Det giver mening og man forstår slet ikke hvorfor ingen tidligere har draget denne parallel. Han opfører sig som en forkælet møgunge og samtidig falder en flok underudviklede tosser for alt han gør eller siger.
Beskrivelsen passer fint på begge to. Justin er endda ældre end Hasheren. Vildt!
Sådan en figur som Stine Basse minder faktisk også lidt om en Belieber.

Anonym sagde ...

Hmm.. Gad vide om Stine Bosse er en såkaldt SugarMama??
Det giver mening. Hun taler altid godt om ham, næsten for godt. Han er jo som bekendt til kvinder, der er ældre end ham selv.

Hvis de springer ud som et par bliver overskriften: Bossen og digterfilipensen!
Genialt!

Anonym sagde ...

OT:
Mette Bock: MF’ere tvinges til at bo i ghettoer
http://tiny.cc/8y3kux

Majken sagde ...

Alle der ikke har hørt Den Korte Radioavis fra i går, med en meget sigende parodi af ya-hu:a Hassan, skal straks gøre det. Han møder bl.a. Michael Strunge og opfordrer ham til at springe i døden. Flot Yahooa! Du har lige dræbt en af DKs store digtere. Nu gider selv de pseudointellektuelle fascister (dem der sjovt nok kalder sig antifascister) dig heller ikke.
Med den korte radioavis er der stadig håb!

Thomas Rosenstand sagde ...

Lige på kornet! Fandt dit indlæg efter jeg selv havde postet mine betragtninger på sagen. Og enige - det er vi jo :-)
http://www.bitterblog.dk/2015/02/tal-videre-yahya-hassan.html

Anonym sagde ...

Det er sgu hyl !
Bob du er det tætteste vi kommer på en Gud !

Carsten Nielsen sagde ...

Han er vel egentligt bare et nyt eksempel på at man ikke behøver evner, bare et stort organ og en masse mindre bemidlede mennesker. Den er vel ikke meget længere.

Anonym sagde ...

Dette indlæg bliver bare ved og ved at være relevant så længe Hr. Hassan får såå meget mediebevågenhed.

Joe sagde ...

Rygterne siger, at Bob er faldet i kamp for ISIS i Syrien.