fredag den 21. november 2014

Logik for licenshøns

Er du en af dem, der synes, at det er helt i orden, at vi skal betale licens til Danmarks Radio? I så fald vil jeg gerne bede dig om at læse videre. Du må være en af den type personer, jeg diskuterede med forleden. En af den slags, der lider af en form for abstraktionsniveaubetinget skizofreni. En af dem, der uden at blinke er i stand til at levere flere forskellige, direkte modstridende argumenter i samme sætning - argumenter, de aldrig ville drømme om at bruge i andre sammenhænge - samtidig med at de tillader sig at grine hånligt af modstanderen.

Normalt kalder jeg denne indstilling for socialdemokratisme; den manglende evne til på nogen måde forstå, at ens egne behov ikke bare kan presses ned over andre, samtidig med at man ikke anerkender andres behov. Jeg blev som sagt mødt med den i en diskussion om licens forleden, og situationen mindede mig om mine teenageår, da jeg lavede lektier og morede mig med at forsøge at forklare matematikbeviser for min labradorhund, der blot reagerede ved at glo dumt, indtil den bankede halen i gulvet og fes i frustration. Okay, sammenligningen med en hund er unfair. Jeg elskede min sorte tæve så højt, at man skulle tro, at jeg i et tidligere liv havde været plantageejer i Dansk Vestindien - og langt højere, end jeg hader dig. 

Argumenterne, som licensfortalerne kommer med, er så ufatteligt lamme, at man skulle tro, Dansk Handicapforbund havde gylpet dem op. De er så selvmodsigende og -retfærdige, at man bare får lyst til at hælde kautisk soda i sin hals og gurgle, indtil den smelter, og hovedet trimler af, falder på gulvet og sender ens bevidsthed ind i det evige, nådige mørke, hvor selv uendeligt store dumheder ingen chance har for at trænge ind.

Nå, men jeg har efterhånden indset, at det er umuligt at forklare licensproblematikkens simple sammenhænge over for licenstilhængere. Alligevel vil jeg være så dum at forsøge. Her følger en række forhåbentlige letforståelige fremstillinger af absurditeterne i licenstilhængernes mest almindelige og mest tåbelige argumenter - som om et af dem kunne tage førstepladsen i dette overflødighedshorn af latterligheder - klippet ud i pap med en saks bøjet i neon i form af et par samtaler mellem undertegnede og en licenstilhænger ved navn Licens Leif:
Bob: Hvorfor skal jeg betale licens? Jeg ser ikke DR, og jeg ønsker ikke at bidrage til deres venstreorienterede programmer.
Licens Leif: Min frue og jeg ser meget DR. Vi synes, det er fantastisk. Derfor er licensen helt fair, og der er helt sikkert også noget for Dem at se.
Vi lægger ud med et af mine yndlingsargumenter: "Licens er fair, fordi jeg kan lide DR." Dette er et af licensfortalernes fremmeste argumenter, der skærer sig gennem diskussionen som en varm kniv gennem smør, forudsat at diskussionens deltageres hjerner består af sidstnævnte. Sig mig, hvornår fatter disse nulliteter, at det er totalt ligegyldigt, hvad de personligt mener om DRs programmer? Det kan da aldrig retfærdiggøre, at andre skal tvinges til at betale for dem.

På trods af, at dem, der slynger sådant et argument ud, må være dummere end Trine Bramsen efter en rundtur på De Danske Spritfabrikker, så må de da kunne forstå, at det aldrig ville falde dem ind at bruge samme håbløse logik i andre situationer, f.eks på en tur ud at spise:
Licens Leif: Min frue og jeg vil på sushirestaurant.
Bob: Fint, men jeg kan ikke udstå rå fisk. Jeg smutter en tur på McDonald's, og så kan vi mødes bagefter.
Licens Leif: Udmærket. Hvis De virkelig ikke har smag, så gør endelig det. Men inden De smutter, så skal De betale mig halvdelen af sushien.
Bob: Hvorfor i alverden ... ? Hvad bilder du dig ind? Jeg betaler for min McD, og så kan du selv punge ud til din prætentiøse fisk.
Licens Leif: Aldeles ikke! De skal betale halvdelen af vores mad. Og her er begrundelsen: Fordi fruen og jeg godt kan lide sushi. Det er vel ikke så svært at fatte rimeligheden i?
Lad os gå videre til det næste par genialiteter:
Bob: Hvorfor er der i det hele taget behov for et statsstyret medie?
Licens Leif: Fordi staten har behov for at kunne bringe information ud til borgerne. Tænk på, hvis der sker gasudslip eller udbryder krig?
Bob: ...
Bob: Nej, seriøst, hvorfor er der i det hele taget behov for et statsstyret medie?
Licens Leif: Fordi vi skal have et medie, der bringer objektive og seriøse nyheder. Ellers bliver det hele til Fox News.
Den første fortjener næsten ikke en kommentar. Men alligevel, hvis formålet med DR er at sende tidskritisk, livsnødvendig information til angste borgere, ville det nok være billigere og mere effektivt at udstyre hver person i Danmark med en gratis smartphone og mobilabonnement, Til sådant et formål behøver man næppe seks TV-kanaler og et utal af radiokanaler, hvor unge tåber kan sidde og udbræge deres dobbeltmoralske vås, mens de polerer deres værdiløse egoer.

Den anden er næsten mere chokerende. At nogen - og jeg hører den meget ofte - kan tro, at DR er mere sandfærdige og mere seriøse end andre medier, kan kun skyldes hjernevaskeægte socialdemokratisk folkeskoleindoktrinering. DR er klart farvet, hvilket kan eksemplificeres med deres såkaldte dækning af Helle Thornings skattesag, hvor medarbejderne fik mundkurv på. Til gengæld var der frit lejde, da Lars Løkke efter nogens mening brugte for mange af sine egne penge. Og hvorfor skulle de ikke handle sådan? De lever jo netop af røde politikere og deres tilskudspenge, så derfor er de naturligvis farvede. Der findes ingen objektive nyhedsformidlere. Ingen.

Det ville dog klæde dem, at de indrømmede det. Og dig, at du ikke hoppede på sådan en åbenlys omgang bluff. Eller i det mindste, at du bare indrømmede, at du vil have, at andre skal betale for den slags nyheder, som lige præcis du gerne vil høre.
Bob: DR bør nedlægges og overgå til det private marked.
Licens Leif: Hvad skal alle medarbejderne så lave? Hvad vil De sige til dem?
Fantastisk. Hvad med at give dem jobs på landets mange tankstationer, hvor de kan pudse min forrude og sætte slangen i bilen, så jeg får noget for de uhyrlige benzinpriser? Nej, lad dem da inddrive 3,7 milliarder kroner om året. 3,7 milliarder kroner (svarende til 4,2 ton tusindkronesedler) så de kan blive rygklappet frem i deres kreative nulre-jobs og lave enorme homo-shows, der næsten overgår EUs evne til at sprænge budgetter, fordi ingen åbenbart bekymrer sig over kasten-i-grams af kollektiviserede likvide midler.

Kunne vi forestille os, at vi skar beløbet bare en smule ned? Hvad med at vi skar det ned til en tiendedel? Det er immervæk stadig 370 millioner kroner. Eller er det for lidt til at sende nødsignaler ud, i tilfælde af at Sovjetunionen bomber os? Er det alt for lidt til, at DR kan opretholde sine kvalmende venstreorienterede dokumentar- og nyhedsudsendelser? Vil det spænde ben for, at DR kan fortsætte med sine gennempolitiske fiktionsproduktioner såsom den 360416-kroner-per-minut-dyre "1864", der under det socialistiske princip om, at hvis du kan proppe depraveret sex ind, så er det kunst, belærer danskerne om deres ondskab mod fremmede, og "Borgen", den politiske serie med Helle Thorning-Schmidt i hovedrollen? Nej, der vil faktisk stadig være penge nok.
Licens Leif: Licens er noget, vi giver til hinanden.
Nej, spasser,

Licens er noget, nogen inddriver, fordi de ønsker at holde fast i kontrollen over landets demokratiske debat. Det gør de ved at give de inddrevne midler til et medie, som er komplet afhængig af, at de vedbliver med at give dem midler.

Det værste er næsten, at jeg ikke engang tør lade være med at betale licens. Det skulle ellers være enkelt og sikkert nok. Du kan roligt bede den altid dyneløftende og kontrollerende socialdemokrat eller en af de par anstændige konservative, som ønsker at holde liv i dinosauren, og som pumper deres magtlibido ved at iføre sig rollen som licenskontrollør og chikanerer borgere ved at banke på deres døre, om at fuck'e af. Jeg er dog en notorisk ulykkesfugl, og jeg ved bare, at hvis jeg kaster mig ud i sådanne økonomiske undvigemanøvrer, så vil samfundet i lige præcis mit tilfælde gøre et eksempel ud af sagen, sammenkøre registre og få min blege, kvindagtigt bløde bagdel hevet i spjældet sammen med en bøde på fem års licens og en liderlig neger.

Som undskyldning for mit manglende mod, kan jeg da også erklære, at jeg bruger DR til at se The Walking Dead. Det er dog en smule dyrt at betale 2436 kroner om året, næste år 2460 kroner, for at se en serie, som DR endda venter med at sende til januar, hvor de mener, vi er parat til at se den. Måtte jeg beholde mine penge, kunne jeg betale for at se serien på et af fremtidens on-demand streamingtjenester, der teknisk og mentalt ligger lysår foran DR, selv uden gratis 3,7 milliarder tilskudskroner om året. I stedet bliver jeg nu nødt til at undgå internettet indtil januar for ikke at blive overfaldet af spoilers fra seere fra de lande, hvor afsnittene er blevet vist på den facon, producenten ønskede det.

Det sker da også, at jeg ramler ind på et link til DRs sider - det er helt ærligt svært at undgå, deres budget til at lave bloatede webtjenester taget i betragtning - men jeg kunne sagtens stille mig tilfreds med en paywall. Eller endnu bedre: Et lille skilt, hvorpå der står:

"DR er lukket".

tirsdag den 18. november 2014

... og derfor er du racist!

Er du nogensinde blevet kaldt racist uden at være det? Uden nogensinde at have forfordelt eller forfordelt nogen på grund af deres hudfarve? Måske har du ikke engang kylet en banan efter en neger i en ærlig brandert? I så fald bør du læse videre.

Sandsynligheden taler for, at det var en repræsentant for krænkelsessegmentet, der kaldte dig racist. En fra flokken af venstreorienterede, der ingen argumenter har, og som derfor kalder deres modstandere for racister for at få opmærksomhed og magt. Du undrer dig nok over, hvordan de kan kalde dig racist, når du nu ikke er racist. Det viser sig, at det ikke er et problem for krænkelsessegmentet. De indfører bare en ny definition, hvormed du simpelthen ikke kan undgå at være racist? Endnu mere forvirret? Læs videre.

Problemet for krænkelsessegmentet har været, at der ikke findes særlig mange reelle racister blandt danskerne. Og eftersom racismen er hovedingrediensen i deres evindelige korstog mod den vestlige, kristne kultur, så må de ty til erstatningsprodukter. Heldigvis er disse personer veluddannede. De har brugt årevis på humanistiske uddannelser, der - udover at give dem adgang til dagpenge og underordnede småjobs under ledelse af handelskoleelever, hvis relativt enorme verdslighed løftede dem til chefstolen - også har givet dem adgang til et arsenal af fremmedord.

Med fremmedordene i mund går de i gang med deres forehavende: De ønsker at fremstå klogere end andre mennesker, og derfor udskammer de dem gennem tsunamier af læserbreve, som de på grund af deres ubrugelige uddannelser har uendelig tid til at skrive, og gennem villige DR-mikrofonholdere for de par segmenteksemplarer, der af ideologiske årsager er blevet placeret på statsbetalte ekspertskamler eller på fremtrædende poster i børneregeringspartierne: "De ubelæste har ikke indsigt nok. De forstår ikke virkelighedens raffinerede sammenhænge." Når de på denne vis har gødet jorden og fået folk overbevist om deres dumhed, sætter de deres endelige angreb ind.

Krænkelsessegmentet benytter sig af følgende, simple opskrift: Klistr adjektivet "strukturel" på det fænomen, som er drivkraften i din argumentation, men som du ikke kan bevise eksistensen af, og voila: Du er inde i kampen igen. Argumenter har du ikke længere behov for, når du i dine følelsers vold, stinkende af hadefuld indignation og med lærebogen i hånd nu kan slå folk oven i hovedet for at være "strukturelle racister".

Hvad betyder "strukturel"? Ordbogen siger "som vedrører eller skyldes forhold i strukturen". Med andre ord: Den er helt gal med selve strukturen i vores samfund. Det er uforanderligt og eviggyldigt racistisk. Du ved det bare ikke. Eller du anerkender det ikke. Og hvis du gør, ligger du alligevel under for det. Spørger du nogensinde en andet-end-hvid person, hvor hun kommer fra? Så er du racist! Uanset om du forventede, at svaret ville være Bogense eller Bongolien. Kalder du nogensinde lyserød for "hudfarvet"? Racist!

Det er fantastisk. Det venstredrejede krænkelsessegment har simpelthen defineret sig ud af behovet for en sammenhængende argumentation. Det er fuldstændigt analogt til deres vinkel på fattigdomsdebatten. Som gode, gamle Özlem Cekic udtrykte det: Vi skal have en fattigdomsgrænse i stedet for hver jul at diskutere, om der er fattige. Jamen, er det ikke mageløst? Fattigdom er bare, uanset at et af skoleeksemplerne har råd til at investere i en Le Klint.

Tror du ikke på mig? Så læs følgende nylige kronik, skrevet af en - og vi falder bagover af forbavselse - filosofistuderende (som jeg ikke nævner er af indisk oprindelse, fordi det ville gøre mig til strukturel racist. At jeg undlader at nævne det, gør mig desværre også til strukturel racist, fordi jeg dermed negligerer den ekstra sandhedsvidneværdi, det kan give kronikøren, at hun har en anden farve end hvid):
"Racister er vi alle. Det er en nødvendig konsekvens af vores historie, som gennem tusinde år har dyrket et farvehierarki."
Aha, så racisme er uundgåelig på grund af en tusindårig historie? Så er det egentlig sært, at feministerne, der er en del af samme krænkelsessegment, og som benytter sig af det lignende begreb "strukturel kvindeundertrykkelse", mener, at vi uden problemer kan udviske forskellene mellem mand og kvinde, som er opbygget gennem hundredetusindvis af år af biologisk udvikling og overlevelseskamp mod andre arter. Tusind års civilisationsfernis medfører uundgåelighed, men hundredetusinde års genetisk udvikling kan vi nemt ignorere. Det hænger slet, slet ikke sammen. Men hvad fanden ... vi laver da bare en ny definition eller kører udskamningspladen krydret med lidt se-hvor-sur-jeg-er-og-derfor-har-jeg-ret-og-derfor-må-jeg-gerne-kaste-rundt-med-nedladende-skældsord-samtidig-med-at-jeg-beder-dig-om-at-moderere-din-tone.

Hvad gør du så, når du bliver kaldt "strukturel racist"? Du afviser det, for en kamp vil svare til Bill Murrays kamp i Groundhog Day: Du vågner hver morgen på samme dag og skal begynde forfra. Krænkelsessegmentet vil forsøge at dokumentere, at den strukturelle racisme eksisterer ved at henvise til "forskning" - med andre ord, tendentiøse og forudindtagede RUC-rapporter baseret på kilder, som er gået i rundhyl i flere årtier i det samme, gamle, verdensfjerne elfenbenstårn, der hviler på det fundament, en flok langhårede, hallucinogenpåvirkede marxister udpegede for halvtreds år siden, og som sidenhen har vist sig at være en bundløs sump af menneskelig åndløshed og lidelse.

Skulle du alligevel vælge at acceptere deres præmis om "strukturel racisme", så kan du ikke kæmpe mod den. Den vil altid være der. Om vi så får et samfund med sorte, lesbiske kvinder på samtlige magtposter, vil krænkelsessegmentet blot kalde det overkompensation fra den patriarkalske orden; et mandsdomineret forsøg på at genvinde magten fra bag facaden ved på overfladen og gennem skinmanøvrer at give indtryk af, at sorte lebber har rettigheder og muligheder i det samfund, hvor deres skæbner uundgåeligt er styret af den hvide mands strukturelle racisme. Den Spanske Inkvisition fremstår som en ren Fru Justitia sammenlignet med krænkelsessegmentets metoder og bevisførelse .

Det værste er næsten, at krænkelsessegmentet ikke arbejder for frihed for de grupper, de på så nedladende vis påstår har behov for deres hjælp. Nej, de arbejder for, at deres vilje på vanlig fascistoid facon skal mases ned over alle, uanset om de ønsker det eller ej. Statskontrol. Flere love. Positiv særbehandling af minoriteter - den elitære pendant til at kaste en banan. Statsregulerede parforhold gennem tvungen barsel til mænd. Kvindekvoter i bestyrelser. Krænkelsessegmentet vil undertrykke for at stoppe undertrykkelsen, og midlerne skrabes ind ved hjælp af øgede skatter og afgifter for gruppen af mænd og kvinder, der i kraft af deres kulturkristne flittighed knokler videre - bevidstløst, desværre - for at holde velstanden oppe.

Skulle nogen brokke sig, trækker de på den evige offergørelse. Jamen, de stakkels ofre har brug for vores hjælp. Derfor skal staten gribe ind og detailstyre borgernes privatliv, for de magter det ikke selv. De ligger nemlig, ganske ubevidst, under for automatreaktionerne fra den strukturelle racisme, som jo er en uundgåelig del af vores historie.

Gid personerne i krænkelsessegmentet en dag vil se sig selv i spejlet. At de en dag vil kigge på sig selv og lægge samme fortænkte og fordømmende diagnoser ned over sig selv. Dommen er klar. Der eksisterer i dagens feministiske og socialistiske samfund et gennemsyrende og uforgængeligt, evigt og uimodsigeligt strukturelt had til egen kulturelle og biologiske baggrund.

torsdag den 13. november 2014

Ingen brun jul

Så er den gal med Sverige igen. De har lige kæmpet indbyrdes med at indføre udskamningsdrevet selvcensur på deres gamle TV-serier og har åbenbart opbygget formen til - endnu en gang, fristes man til udbryde under et minutlangt suk, enhver kræftpatient ville misunde - at klage over Danmark. Denne gang over, at ingen mørklødede børn optræder i legetøjskatalogerne, som de danske butikker i vanlig god tid har spyttet ud til den kommende kristne højtid.

Lad os bare se bort fra det faktum, at det oftest er hvide børn, der får gaver til jul (og nej, ikke fordi det kun er hvide børns forældre, der har råd, men fordi det oftest er hvide børns forældre, der fejrer jul). Retfærdigvis ser jeg så også bort fra det faktum, at det oftest er mørklødede børns forældre, der modtager julehjælp (nej, ikke fordi mørklødede børns forældre er fattige, men fordi visse mørklødedes børn forældre ved lige præcis, hvor pengene kan suges), hvorfor man sagtens kunne se et behov for dyre forbrugsgoder hos denne gruppe. Men altså, lad os nu bare forestille os, at der virkelighedsmæssigt var et behov for at lade mørklødede børn optræde i julekatalogerne:

Så smadrer vi panden direkte mod en af ligestillings- og antiracismeskrigernes uendelige spiral af problemmure. Prøv at forestille dig, at et mørklødet barn ...

  • optræder i katalogets udklædningssektion i en "underlødig" rolle? En lille, negroid jord- og betonarbejder? Utænkeligt! Man ville så sandelig aldrig kunne udstille et barn med "anden etnisk oprindelse end politisk ukorrekt" som simpel slavelignende arbejder, når vi alle ved, det er meget mere værdifuldt, personligt såvel som samfundsmæssigt, at være arbejdsløs, humanistisk akademiker med pletvis erfaring i at telefonsælge Falck-forsikringer. Løsningen er naturligvis, at de mørklødede børn udelukkende optræder som autoritære personer såsom læger og politifolk, så de liljehvide ikke får det kulturelle selvhad galt i halsen.
  • udklæder sig som konge? Uha, så kommer vi til at tænke på Pippi. Drop det.
  • udklæder sig som pirat? Hvad tror du selv?
  • udklæder sig som et andet offer for vestlig dominans, imperialisme og brutalitet? Lille somaliske Ali, der ifører sig en vestligt karikeret udgave af et indianerhøvdingkostume. Du Gode Gud ... det ville svare til at levere et ydmygende double tap i brystet på deres allerede krænkede kultur.
  • der hedder Mohammed og som leger med strygejern? Selvom det nok ville frembringe en snurrende kilden det helt rigtige sted hos feministerne, så vil det nok ikke være den forretningsmæssigt mest fornuftige strategi til at hive julehjælpspengene ud af indvandrerfarmand. Ikke at nogen fra Det Gode Segment ville bekymre sig om noget så jordnært som kunsten at tjene ærlige penge af ærligt arbejde.

Konklusionen er, at det er umuligt at tilfredsstille krænkelsessegmentet. Gør du, hvad de siger, vil du alligevel gøre det forkert. Deres krav er selvmodsigende og dobbeltmoralske: Vi skal inkludere de mørke ... men ikke rigtig alligevel. Laver du kager af brun chokolade? Fy! Laver du slik, der forestiller afrikansk kultur. Puha!

Nej, jeg forstår udmærket, at butikkerne har undgået at smide de brune i katalogerne. De kunne lige så godt stikke hånden i et hvepsebo. Intet ville være godt nok. Intet. Ethvert forsøg på at gøre godt og på at inkludere vil blot være endnu et bidrag til den "strukturelle racisme" - begrebet, som krænkelsessegmentet indførte, så de kan stemple folk, der ikke er racister, som racister. Ubevidste, godt nok, men stadig: Racister.

Først skal de mørklødede deltage. Så må de ikke deltage, med mindre de optræder i roller, der på ingen måde kan tolkes som underlødige af antiracister samt feministiske wildcats med følelserne uden på pelsen. Så skal der være et lige antal. Så skal de afspejle deres egen kultur. Så skal de ikke afspejle deres egen kultur, fordi det er undertrykkende. Så er nogle af dem fotograferet i forkert perspektiv. Så er der kun hvide på forsiden. Så er der kun brune på forsiden, hvilket vil fremelske en irrationel, fremmedfjendsk frygt for at de kommer i overtal. Så ... så ... så ... Det ender aldrig. Aldrig!

Minder denne situation dig om noget? Måske om et parforhold mellem en kvinde og en mand? Præcis! Analogien er perfekt: Danmark er manden, Sverige er kvinden. Jo mere, manden træder tilbage og lader sig dominere, jo mere vil kvinden bestemme. Hun vil blive mere skinger, mere krævende og mere selvmodsigende i takt med, at manden bøjer sig. Det paradoksale er, at kvinden slet ikke ønsker denne tilstand, på trods af at hun arbejder sig frem mod den. Hvis manden aldrig sætter foden ned, og hun dermed ingen modstand får, så ender hun uundgåeligt med at miste respekten for ham. Hendes higen efter modstand vil til sidst drive hende i armene på en anden mand: Ham, der formår at sætte hende på plads. Hun ender med at løbe med badboy'en, ude af stand til at fatte at han ultimativt vil skade hende.

Til parforholdet Danmark og Sverige lyder mit råd: Lad hende løbe! Lad hende fare med sit umiddelbare svar på badboy'en: Den selvmodsigende bastard af krænkelsesdrevet marxisme og offeropdyrket arabisk kultur, der leder til en sikker undergang. Imens kan vi sørge for os selv ved at klippe pasunionen med svenskerne: Enhver ægtemand med pæren i behold ville gardere sig mod solidarisk hæftelse med et kvindemenneske, der med sin uansvarlige, eksotiske mand i hånden løber mod afgrunden, skrigende sine skingre, modstridende, uforbeholdne, urimelige, evindelige krav til den måbende omverden.