søndag den 20. april 2014

Årets Påskelam

Måske skulle jeg gøre det til en tradition at markere kristne højtider. Ikke fordi, jeg er praktiserende kristen, men fordi medierne tydeligvis anstrenger sig for at eksponere personer, der har visse ligheder med de dyr, der bliver associeret med aktuelle, kristne højtider. Sidste jul var det den tykke julegris, Mille, og i år er det Jesper, det fromme påskelam, der har været med til at afsløre, hvor frygteligt det danske politi kan opføre sig.

Du har nok hørt om Jesper eller i det mindste set bare én af de femtenhundrede mobilvideoer af "politivolden", der er blevet ivrigt delt på de sociale medier de seneste dage. Hvis ikke, er her en fin video, der desværre er akkompagneret af Danmarks Radios beskrivelse af episoden. Hvis du er træt af at blive indoktrineret af 21-årige, RUC-uddannede, licensbetalte "journalister", får du her mit resume, som med rimelighed kan beskrives som DRs udlægning opløftet i minus første:

En mørk aften på Blågårds Plads arresterer to betjente en person. Under arbejdet bliver de råbt og skreget af af Jesper, en irriterende sut, der triller rundt på sin drankerknallert og opfører sig som et lille pattebarn. Jesper bliver ved og ved. Til sidst bliver en af betjentene træt af ham og går over til ham og siger til ham - i et tonefald og med ord, der modsvarer hans opførsel - at han skal holde op. Jesper griber fat i betjenten, der reagerer ved at tage.fat i Jesper, som skvatter på sin drankerknallert, der viser sig at være en kørestol. Dermed falder alle brikkerne på plads. Jesper er nemlig spasser, hvilket betyder, at han brokker sig. Konstant. Over alting. Heldigvis for Jesper bliver episoden filmet af cirka attenhundrede personer, der begynder at nærme sig området, hvorefter betjentene vælger at fortrække. 

Nu træder den samlede danske venstrefløj, deres humanistiske kumpaner og en lille forsamling liberale ind på scenen. Med mobildokumentationen i hånden demonstrerer de behandlingen af Jesper Påskelam, deres danske Rodney King: Danmark er et fascistisk diktatur. Tænk, at man lever i et land, hvor man ikke kan opføre sig som et retarderet barn i Bilka og gribe fast i betjente, der arbejder, hver gang man lige har den personlige opfattelse, at de opfører sig forkert. Der er simpelthen sket et overgreb her! Et overgreb, der ifølge De Kriminelles Venner skal resultere i en varetægtsfængsling af betjentene på baggrund af, at der lige præcis intet er sket. Intet. Hverken med betjentene, nogle af de andre tilstedeværende eller med deres stakkels lille påskelam.

"Hov, hov, din fede, forpulede fucknar," råber du, mens du stamper i jorden og påberåber dig din grundlæggende ret til at afbryde, når de voksne taler. "Politiet overtræder mandens rettigheder. Dette er en glidebane, der vil ende i et nazistisk diktatur, hvis jeg ikke deler episoden på Facebook, inden jeg ser næste afsnit af Breaking Bad."

Suk! Handi'ens rettigheder til at gribe fat i en betjent, der udfører sit arbejde?

"Ja, præcis! Der skete jo ikke noget, kan jeg se på video'en, som jeg har sat på repeat i fem timer, mens jeg spiste chips hjemme i mit teenageværelse. Manden er jo ufarlig. Det kan enhver, der sidder trygt hjemme i Skive foran sin mors computer og gennemser videoerne igen og igen i fuldt dagslys da se! Og så skulle betjenten også have set det. Du er dum, Bob, og hvis du ikke passer på, så filmer jeg dig. Ja, jeg starter faktisk nu. Nu filmer jeg dig. Er der et problem i det?"

Film du bare. Og fortsæt du bare med at filme hvert eneste sekund af politiets arbejde. Hvad? Tror du, du er unik? Tror du, taberne på Blågårds Plads var unikke, da de gav sig til at lege Martin Scorsese i iPhoneudgave, mens spasseren provokerede til konfrontation? Ved du ikke, at politiet bliver mobilfilmet, fra de møder op til banale trafikuheld til de smutter fra episoder i skyd-efter-benene-ligaen? De skal da selvfølgelig bare overvåges, og hvis de begår bare så meget som et lille fejltrin, som denne episode allerhøjst kan blæses op til, så skal de hænges ud i det offentlige rum. Og nu vi er i gang, skal vi så ikke også videoovervåge dig og al din gøren og laden i det offentlige rum? Husk nu, at hvis du ikke gør noget forkert, så har du intet at frygte ... vel?

"Betjente er statsansatte! De må på ingen måder overtræde regler og i øvrigt skal de servicere mig i hoved og røv ved enhver given lejlighed, fordi jeg betaler skat! Jeg er chokeret over, at du støtter statsovermagten og de fascistiske betjente, Bob. Jeg troede ikke, du var kollektivist."

Selvom jeg selvfølgelig helst ville leve i et frihedsdiktatur, så har jeg svært ved at se, hvordan det skulle fungere uden en eller anden form for politimyndighed. Når man har sådan en myndighed, må man give dem ordentlige arbejdsforhold og behandle dem med respekt. Og I skal godt nok diske op med et bedre eksempel end nedlæggelsen af en gammelautonom, fascistisk anti-fascistisk, fordrukken og hylende spasser, der midt om natten griber fat i en betjent på Blågårds Plads - nok det mest fjendtlige miljø, en dansk politibetjent kan befinde sig i - før jeg begynder at miste tillid til de menige betjente.

Hvis du vil se ægte magtmisbrug, så kig i stedet på SKATs beføjelser eller på, hvordan staten ivrigt inddriver fartbøder fra allerede afgiftsudplyndrede danske borgere. Påskens sædvanlige kæmperazziaer er groteske eksempler på, at staten ligefrem budgetterer med at fange et vist antal nettoydende skatteborgere. Politiet holdes tilbage fra vigtige opgaver, så ledelsen kan opnå bonus for at inddrive penge, så staten har råd til at forsætte med at understøtte lamme idioter som Jesper og at køre opslidende sager mod betjente, der bare passer deres arbejde. Penge, der hører hjemme i borgernes egne lommer, eller som i det mindste burde bruges på at købe trettenhundrede bulldozere og skubbe Christania og det indre Nørrebro ud på nærmeste genbrugsstation.

Ligesom de kristne bruger påskelammet som et symbol på Jesu lidelser, anvender Godhedsindustrien Jesper som symbol på, hvor frygteligt de svage har det i det danske samfund. Tænk sig, at en handicappet bliver behandlet som enhver anden borger ville, hvis han vedholdende og stærkt generende forstyrrer politiets arbejde. Åh Gud, ring til Amnesty. De er de eneste, der kan tage jeres barnagtige hysteri seriøst. Og hold så op med at klynke og tag konsekvensen af dine handlinger som en mand, Spacey! Du blev ikke slagtet som det påskelam, du foregiver at være. Du fik, hvad du fortjente: En tur i asfalten.

mandag den 14. april 2014

Undskyld, du er homo!

Jeg har besluttet at omdøbe Bitter Blog til Bitter Bøsseblog. Det sker som et led i et forebyggende angreb mod den fremadstormende, humanistiske pøbelmasse, der er så heldige at have monopol på Den Rigtige Holdning. Inden for de seneste par uger har jeg indset, at hvis jeg i fremtiden har lyst til blive ved med at have et job, så skal jeg af ganske uforståelige årsager hylde homoseksuelles seksualitet.

Specialbygget banner til dette indlæg.

Først blev en chef i Mozilla fyret, fordi han i 2008 havde støttet en kampagne mod homoægteskaber. Noget, som de helliges sorte engel, Barack Obama, i øvrigt også var imod på det tidspunkt. Men som ledende medarbejder i Mozilla må man åbenbart ikke være det mindste "tilbageskuende", sjovt nok, nu når alt deres software er noget ubrugeligt, gammelt bras, som de fleste med mere end en kvart hjerne skoddede engang i 00'erne. Man bliver også godt advaret, når man går ind på deres side:

Fra Mozillas website
Jeg får kvalme.

Dernæst røg en mand i Spar Nord. Han havde vovet at udtale sig om det tåbelige navn, "Regnbuepladsen", som man af en eller anden årsag vil tildele nogle adresser i København:
"Det forekommer pinligt og useriøst, at et så stort flertal i Borgerrepræsentation bakker op om denne intetsigende naturbeskrivelse blot fordi, den tilsyneladende - af visse minoritetsgrupper - er knyttet til en bestemt seksuel observans.
Navnet er at sidestille med Solskinspladsen, Regnvejrspladsen, Blæsepladsen eller andre beskrivelser af naturfænomener."
... og manden har fuldstændig ret. Uanset, hvilke associationer nogen obskur kæledæggeminoritet måtte have til det, lyder navnet som noget fra et nybyggerkvarter i en forstad til Skive. Jeg forstår udmærket, han syntes, navnet var useriøst, men han måtte altså betale med sit job. Sådan er virksomheder bare. Til salg for pøbelvældet, fordi det er der, pengene er. Vi så det også med Arla under Muhammedkrisen og med Danske Bank, inden de omsider tog sig sammen til at få sparket deres latterlige direktør ud.

Jeg finder det skræmmende, hvor få der er i stand til fatte implikationerne af ovenstående tendens. Det er meningstyranni og holdningsfascisme i fuldt flor, og man kan kun gisne om, hvad det næste, man ikke må mene, bliver. Det værste er, at dette fænomen, som man kunne blive fristet til at kalde for homofascisme, sikkert hverken er igangsat eller holdes i skub af homoseksuelle. Jeg vil vædde min bagdelsmødom på, at det er de gode mennesker, der endnu engang er på spil for at massere det image, der har så ondt under deres sære, kronisk dårlige samvittighed over for alt, der ikke er rigt, hvidt, kristent og af hankøn.

Hvordan ved jeg så det? Jo, den primære argumentationsform består af udskamning: PUUUH. FY-HA. SKAM DIG. Det er skam også et ganske effektivt værktøj over for nokkefår såsom mig selv, der ikke tør stå fast på egne meninger, når først humanisterne er tromlet ind i lokalet. Det går nok, så længe det er et lokalt fænomen, men når det begynder at handle om folks job og deres muligheder for at begå sig i samfundet, så er vi alt for langt ude på et skråplan.

Det er i øvrigt morsomt, at De Gode bruger udskamning, for jeg skal da lige love for, at fanden er løs i Lebbelunden, hvis man benytter sig af slutshaming. Men sådan er det jo hele vejen igennem: Udskamning og endda vold må man gerne bruge, så længe man er på den rigtige side. Lad os håbe for jer på den rigtige side, at I bliver ved med at være der. Uanset, at Godhedsbulldozerne påberåber sig mangfoldighed som begrundelse for deres hærgen, så kommer de en dag efter dig. Mangfoldigheden gælder nemlig kun alle de forskelligheder, som de kan lide. Ikke andre mennesker eller holdninger. De skal ties og skammes ihjel. Puha!

"Hvorfor kan du ikke lide bøsser?" råber du, så negerdildoen svupper ud af din røv. "Er du homofob?" Suk. Folk fatter simpelthen ikke, at der er en ikke uanseelig forskel mellem at hade bøsser og at være modstander af, at folks seksualitet død og pine skal hives frem til frit skue. Jeg er totalt ligeglad med, hvad folk render og laver hjemme bag gardinerne, men når der begynder at opstå krav om specielle rettigheder eller hensynstagen på baggrund af seksualitet, så kan de simpelthen hoppe i havnen ... nu de alligevel sniger sig rundt dernede hver nat.

Egentlig er jeg totalt ligeglad om de beslutter sig for at kalde adresserne for Regnbuepladsen. Jeg venter bare spændt på Polyamorøspassagen, Urinslædestræde og Pædoparken - komplet med hundredvis af buske i mandestørrelse og tilhørende Manneken Pis statuer. Måske var det mere passende at finde en mørk, snæver og snoet baggyde og kalde den for Regnbuekanalen? Eller også skulle man bare behandle homoseksuelle ligesom alle andre i stedet for at omdøbe adresser efter deres seksualitet for at rette op på sin egen dårlige samvittighed.

tirsdag den 1. april 2014

En bitter dag

(Aprilsnar. Alle kommentatorerne, der følte trang til at råbe "APRILSNAR" for at vise, at de er klogere end alle andre, fordi de gennemskuede en åbenlys aprilsnar, har nu fået deres kommentarer udgivet) 

Siden jeg for et par måneder siden åbnede op for Fan Fiction, har jeg fået tilsendt en hel del bidrag. Det har været rigtig interessant at læse dem, og jeg takker alle, der har indsendt deres helt egne vinkler på, hvordan Bitter Blog indlæg skal skrives. Langt de fleste har overrasket mig. De kommer med ideer, jeg aldrig selv ville have fundet på, og som alligevel passer perfekt ind i Bitter Blogs arv. Jeg vil fra i dag begynde at publicere dem, og det første kommer fra Joan, som får lov at introducere sig selv med egne ord:
"Jeg hedder Joan og bor sammen med min mand (jeg ville have skrevet mænd, men jeg risikerer, at ham med ringen læser med !!) og mine to børn i Hammerum mellem Ikast og Herning. Jeg nævner begge byer, så ingen bliver sure. Og nej, det er IKKE udkants-Danmark. Det er indkants-Danmark, eller indkast-Danmark som jeg kalder det, når tanken går på håndbold. Ha ha. Jeg håber, BOB kan bruge mit indlæg !"
Husk, at der stadig er åbent for bidrag. Læs retningslinierne her.

En Bitter Dag


Så ringer vækkeuret og lyder som om mit hoved er et kirketårn, men jeg er lige gået i seng. Måske føles det sådan fordi manden har ligget og snorket hele natten. Det lød som et kæmpe tordenvejr og jeg slog til ham som om vi var i en stor boksekamp hele natten, men han blev bare ved og ved. Skøre hoved, men sådan er mænd, og nu er der kun udsigt til at jeg skal høre ham børste tænder. SKURE-SKURE-SKURE, det runger i mit hoved som to store skovhuggertømmermænd, der står og saver i en træstamme. Men jeg elsker den strutterut alligevel.

Åh nej, tænker jeg og slår opgivende ud med armene, fordi børnene er stået op. To små hvirvelvinde løber omkring mig, så jeg bliver helt rundtosset og forvirret. "Mor vi skal have mad. Jeg vil have cornflakes. Jeg vil have ristede boller !". Ja ja, tror I jeg er en tjener på en børnerestaurant, der bare opfylder alle jeres mindste ønsker? Og min søn ved vist ikke, hvad han beder om når han spørger en powerwoman om han må få ristet boller ;-) ;-) ;-). Og så har jeg endda selv presset jer ud. Er du gal, det gjorde ondt. Ligesom at lave en vandmelon på toilettet. Men det var al smerten værd og det ved I, selvom jeg råber af jer om morgenen. Men jeg er ikke en tjener, vel? Så tænder husbonden (ja, BONDsk er han sgu) radioen og skal høre politik fra morgenstunden. Jeg ville heller tage til tandlægen og få trukket to tænder ud. Fordi så er der Helle Thooorning-Schmidt i radioen. Prøv og sige det navn igen, Thoooooorning. Det lyder som et af børnene, der synger til et MGP-nummer. Undskyld, unger det er ikke for at kalde jer Helle Thorning, så meget hader jeg jer ikke. Nej, jeg hader jer ikke, jeg er bare bitter om morgenen. Jeg elsker mine små rundboller.

Jeg sidder i bilen på vej på arbejde og der er tændt for radioen. Igen taler de politik og hvorfor er DR så rød? Har de brugt alt rød maling i verden på at farve den der nye DR-bygning som er betalt af vores skat?

Jeg ønsker, at Bob Glitter var i radioen og tale. Så ville jeg glemme alt om de dumme bilister omkring mig. De kører helt op i bagdelen (hvis du forstår sådan en lille en - JA, der er GAS) på mig og jeg skærer tænder i bakspejlet. De skulle bare vide, hvis de kom ud af bilen og hen til mig. Så skulle de få et kvindeligt superheltekaratespark lige i ølbodegamaven. KA-PUH ! Nej, selvfølgelig er jeg ikke til road race, men tænker sådan nogle gange, når det hele er ved at gå op i én stor spids. Vi skal passe på hinanden i trafikken, men nogen gange vil jeg ønske, at vi kørte i radiobiler til arbejde. Så kunne man køre ind i dem som en slags forhåndstjeneste på, at de generer en på arbejde. BAM ! Tak på forhånd, starut, men det er kærlig ment alligevel.

Åh nej, sikken dag. Min bitterhed som funktion af sted (tak BOB, for det udtryk - jeg aner ikke, hvad det betyder. Undskyld men jeg var mest til billedkunst på gymnasiet !)
Billeder fra www.freedigitalphotos.net - kvinde med ramme, kvinde med tandbørste, kænguru, baby).

Inde i mig selv, når jeg er på arbejde er jeg Bob Glitter. Desværre kalder de mig ikke Fru Bob men i stedet Fru BABS ... gad vide hvorfor, selvom det er til min FORDEL ;-). Men uden på min indre Bob er der en stor skal af en venlig dame - haha, ja alt for stor og tyk, måske, men når jeg er bange for at BOB kommer ud, så må jeg bestikke ham med trøfler ! Og han er ikke billig betalt ! Udenpå er jeg nok en kontormus. Nej, en rotte med store gnasketænder. Nej, en kænguru med boksehandsker, der hopper rundt som en hoppebold og slår kollegaerne helt ud, når de kommer med kedelige opgaver. I hvert fald inde i hovedet. Når klienterne kommer og er trælse og vil have penge så har jeg bare lyst til at råbe: Tag dig sammen, dit store fjols, og tag dog et arbejde. Og jeg drømmer bare om næste kaffepause men der er altid tre kvarter til? Kender du det? Uret viser altid tre kvarter til kaffepausen, selvom den er hver time? Det er som at være fanget i en gyserfilm. Og så kommer der en klient mere, der banker på og vil have mine skattepenge. Jeg betaler også skat og er træt af at han bare tager og tager. Hvis vi var i Amerika havde jeg nok købt den største pistol og skudt op i loftet for at vække ham. PUFF !! Så asbesten regner ned over os. Så ville jeg nok også vække cheferne ovenpå. Nej, det er bare skæg, jeg ville aldrig skyde nogen. Det er ikke den Vilde West, det her, ligesom i Amerika, og vi har det godt herhjemme hvor folk ikke sulter på gaderne. Mine chefer arbejder også hårdt. Næsten ligeså hårdt som mig. Ha ha.

Om aftenen er jeg lige så træt som om morgenen. Også selvom jeg tog en ordentlig skraaaber på sofaen om eftermiddagen, men desværre er min mand stadig på arbejde, så jeg ikke kan drille ham med MIN snorken. Eller prutten. Kvinder prutter også, selvom de ikke vil indrømme det. Og det er nogle lede nogen, ligesom når vi stikker hinanden i ryggen på arbejde. Nej, altså ikke rigtigt, men vi vil ønske nogle gange at vi kunne. Så det er altså en dag i en BITTER quindes liv, BOB, bliv ved med at skrive for vi er mange der hader ligeså mange som dig. Nej vi hader ikke. Det er en form for kærlighed, ikke, BOB? Som ingen forstår. Ingen ! (Yes, jeg er en copy-cat. En copy-mis. Uden hår! Uden! Ha ha jeg MÅTTE (FIK du den?) gøre det).