onsdag den 29. januar 2014

Lige løn for lige arbejde

Der er én ting, som socialister og feminister altid råber op om, og som jeg til min egen store forundring er fuldstændig enig med dem i. Nemlig at lige arbejde skal give lige løn. Der er bare ét lille praktisk problem: Der er ikke noget, der hedder lige arbejde, når vi betragter en mængde af arbejdere med mere end ét element.

Hvis f er en funktion, der afbilleder fra personer til deres arbejdsværdi, så kan vi sige, at f er injektiv. For læsere med sproglig intelligens - som det så smukt hedder, når man ikke længere må kalde jer dumme - kan jeg nøjes med at smile overbærende og fortælle, at når vi betragter værdierne af menneskers arbejde, så er ikke to snefnug ens.

"Hov, hov," råber du og slukker radioen med meningsløs musik, der skal overdøve meningsløsheden i dit arbejde. "Når jeg og mine kollegaer står her ved samlebåndet på legetøjsfabrikken og borer røvhuller i gyngeheste, så laver to personer det samme arbejde." Forkert! Der vil altid være nogle, der borer mere lige end andre. Eller borer den korrekte dybde. Eller som piller næse mere end sidemanden. Eller er mere syg. Eller smutter mere på toilettet. Eller brokker sig mere. Eller ... eller ...

Det er som regel feministerne, der skriger højest om lige løn for lige arbejde, fordi de ved, at kvinder generelt er mere uduelige end mænd. For at skjule dette faktum, påstår de, at deres deraf afledte og ganske naturligt lavere løn skyldes kønsdiskrimination. I deres seneste angreb mod menneskets genetik forsøger de at sløre kønsmæssige forskelle ved at indføre kønsløshed overalt. Kvinderne glemmer dog fordelene ved deres svagheder. For eksempel, at de altid kan slippe fri for arbejde ved at klage over "menstruationssmerter" - de mest avancerede klynkere bilder sig ind, de har "endometriose" - et åbenbart eviggyldigt slip-ud-af-fængslet-kort til at blive hjemme og se "Vampire Diaries" og slippe for såvel at hjælpe manden med at bære indkøbsposer som for at tale ordentligt til ham.

"Vi skal føde børn, som er nødvendige for at samfundet kan fortsætte," skriger kvinderne for at retfærdiggøre, at de får et helt år fri for hver møgunge, de presser ud. Ja, men hvad med at se på fordelene ved, at I kan klone jer, nu I vælger at spille på en kønsmæssig forskel, som I ellers normalt gør alt for at udrydde? Såsom at I netop får et helt år fri til at vralte rundt derhjemme på arbejdsgivernes og alle andres bekostning og påstå, at I har bækkenbundsløsning, så I desværre ikke kan hjælpe manden med noget som helst, såsom at udskifte netkablerne, hvis elektroner er blevet trykket flade på grund af al jeres Netflix-kiggeri. Eller at I får et tættere forhold til barnet end faderen, der trods alle udgifterne og ærgrelserne ender alene som Ja-pilsner-sut i en gammel et-værelses, når I om femten år dumper ham til fordel for en ung cubaner, som udnytter jeres liderlighed til at få opholdstilladelse i et land, hvor arbejdsgiverne er tvunget til at give ham lige så meget i løn som den håndfuld af hans salatplukkerkollegaer, der ikke bare sover i rygeskuret hele dagen.

Lad os blot konkludere, at kvinder er højest det halve værd af mænd rent arbejdsmæssigt, og lad os så kigge på, hvilke konsekvenser det får, når ligeløn for "lige arbejde" indføres på trods af, at det er én stor luftspejling. "Lige arbejde" eksisterer forresten heller ikke mellem mænd indbyrdes. Vi hyler, skriger og skaber os bare ikke som små, forkælede møgunger, når den åbenlyst mere kompetente kollega får en slat ekstra i lønposen.



Ovenstående figur illustrerer, hvad der sker med en arbejdsstyrkes værdi over tid, når der indføres ligeløn.

1. Den kompetente (grønne) del af arbejdsstyrken begynder med at levere samme værdi som tidligere, men den vil hurtigt falde i takt med, at deres dygtig- og flittighed bliver mødt med skældsord såsom "skruebrækker-svin" fra den mere lade del af arbejdsstyrken, der er bange for, at de kompetente vil hæve barren for værdien af det "lige arbejde". Desuden vil de inkompetentes sløvhed demotivere de kompetente i sådan en grad, at de begynder at levere ringere arbejde.

2. Den inkompetente (røde) del af arbejdsstyrken er den gode socialdemokratiske masse, der mener at have ret til at fede den, og som alligevel ikke rigtig kan finde ud af noget, når de en sjælden gang tager sig sammen. De nyder godt af ligelønnen, hvis værdi ligger højere end deres optimale arbejdsværdi, og de er som sædvanlig den dødvægt, der trækker den samlede styrkes arbejdsværdi ned i mosens sure bund. Når de opdager, at deres træghed ikke har nogen negativ effekt på ligelønnen, vil de langsomt presse arbejdsværdien længere og længere nedad for at se, hvor langt de kan gå. Og når de går over grænsen, kommer fagforeningen løbende og redder dem.

3. Efter et stykke tid er hele arbejdsstyrken trukket ned under gennemsnittet og samlet glider de støt nedad som en ensartet, brunlig, kaloriedrænet masse; en stor, stinkende bæ i socialismens endetarm.

Resultatet er ikke til at tage fejl af. Heller ikke, selvom du er dum og ikke kan læse grafer: Ligeløn gør os alle ringere. Nøjagtig ligesom skatteudligning gør alle fattigere, og enhedsskolen gør os alle dummere. Præcis ligesom alle andre socialistiske konstruktioner maser os alle ned i samme, homogene surdej af laveste fællesnævnere. Men I ser det jo ikke. Ikke så længe lovpligtig ligeløn får jeres egoistiske tunnelsyn til at fokusere på flere knaster i egen pengepung  - stik imod alle floskler om fællesskab og solidaritet - og giver jer råd til den årlige fornyelse af iPhonen, selvom I intet yder for den. Intet. Ikke før I bliver nødt til det, når landet er kørt totalt i sænk, og vi er overhalet af udlandet på alle områder, og hele lortet braser sammen om ørerne på jer.

Lad det snarest ske!

10 kommentarer:

Arbejderens blogger sagde ...

Er der nogen områder hvor vi lige nu er de bedste i verden? Ud over gæld, lalleglæde og pille-spiseri?

Anonym sagde ...

Ja, druk

peterfirefly sagde ...

Endometriose er nu reelt nok -- og det gør afsindigt ondt.

Det gør faktisk så ondt at i en retfærdig verden ville Johanne og Pernille have det.

peterfirefly sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Anonym sagde ...

Der er ikke for alvor problemer med løn ifht. produktivitet i en verden af privatejede gyngehesterøvhulsfabrikker. Ejernes fokus på produktivitet, konkurrencedygtighed og overskud på driften vil omgå de fleste forsøg på at regulere lovgivningsmæssigt.

Problemet opstår i en verden af børsnoterede gyngehesterøvhulsfabrikker. Nu har ledelsen pludselig ikke længere noget privatøkonomisk på spil, andet end aktieoptioner. Og for aktionærerne er de ikke specielt vigtigt at der produceres optimalt - næh, det er langt vigtigere at konkurrenterne heller ikke gør det, og at samfundet skaber inflation som udhuler banklånene, og efterspørgsel efter gyngeheste.

Derved kan aktionærerne og ledelse gøres fælles sag med feminister og socialister. Og det bedste er, at de så samtidig kan påberåbe sig at sidde på den høje, moralske gyngehest.

At gyngeheste kommer til at koste en bondegård for Hr. og fru Jensen er ret ligemeget, for aktionærerne, der pr. automatik bliver rigere. Desuden har Hr. og Fru Jensens pensionsselskaber jo alligevel også investeret i aktierne.

Bob Glitter sagde ...

Peterfirefly: Taler du af personlig erfaring, eller er du bare white knighting?

djjemo sagde ...

Jeg har aldrig forstaaet hvorfor du kalder din blog for Bitterblog. Det er noget misvisende. Hvor kommer det bitre element ind? Det er jo bare Den Rene Uforfalskede Sandhedsblog. Jeg behoever slet ikke at skrive en blog naar jeg har dig. Denne ragede ovenikoebet en anelse hoejere op end saedvanligt. Tak, igen igen.

peterfirefly sagde ...

Jeg har såmænd bare spottet en fejl midt i dit hav af sandhed. Nu overvejer jeg om jeg også skal håne og latterliggøre den.

Bob Glitter sagde ...

Peterfirefly: Hold dig endelig ikke tilbage. Hvordan vil du bevise det? Finde 100 kvinder, der påstår de har "endometriose" og smerter, og så skal vi alle bare ignorere de enorme fordele, de får af at lide af selvsamme sygdom?

punisher sagde ...

Jeg har genlæst dette fortræffelige indlæg efter mindst ét års betænktningstid - og det er genialt! Hold da kæft hvor jeg elsker de mere eller mindre subtile provokationer, som bare må SKAMPROVOKERE enhver pol-korrekt og venstreorienteret lemming til grænsen, hvor en stenalderkniv i halsen virker som en nådig løsning på det pludseligt opståede selvinducerede og åbenbart undgåelige frustrationsproblem, der driver fjolserne til at stemme på deres egen undergang.