mandag den 19. august 2013

Hullet til højre

Selvom jeg er tidligere konservativ vælger, finder jeg partiets afgrundskurs temmelig underholdende. Den nuværende leder, Lars Barfoed, bruger primært magten på at lave damer, som han sidenhen vurderer ved hjælp af for- og imodlister. Hans politiske udmeldinger har været håbløse, lige fra forslaget om at tilslutte Danmark til euroen netop da den havde det værst, til det famøse, pinlige knæfald for den radikale bedrevidenhed.

På trods af, at det på overfladen ser ud til, at Lars Barfoed som en anden Campariberuset, nordsjællandsk bådturist zigzagger til højre og venstre, så er der faktisk en rød tråd i hans konstante strøm af håbløse, politiske udmeldinger: Han er på jagt efter den anstændige, borgerlige vælger med brunt forklæde og altid pænt friseret hår, der står i sin lille købmandsforretning og vejer mel ud til Frk. Hansen hver formiddag. Problemet er bare, at denne vælger uddøde cirka omkring 1995.

"Ha, Bob," jubler du. "Du indrømmer altså, at borgerlige ikke er anstændige?" Nej, for som sædvanlig fatter du intet. Det er nemlig ikke så meget de borgerlige, der har rykket sig, som det er definitionen af ordet "anstændig":
anstændig [an'sdæn'di] adj. -t, -e
[1] som betragter alting ud fra en håbløst naiv vinkel, hvor andre mennesker altid handler uegennyttigt, med mindre de er hvide og højreorienterede.
[2] som til enhver tid vil forkaste sin egen kultur og normer til fordel for ubetinget knæfald for andre kulturers traditioner, uanset hvor håbløst middelalderlige og overtrosbaserede, de måtte være.
[3] som konsekvent ombytter betydningen af offer og forbryder, med mindre sidstnævnte er en hvid, protestantisk mand.
I takt med at definitionen af anstændig ændrede sig, valgte de konservative vælgere side. De hvirvelløse gik til De Radikale og resten vandrede til Venstre og Dansk Folkeparti. Og stadigvæk tramper den så afslørende lavpandede Barfoed rundt i spinatbedet i sine grønne gummirøjsere og fisker i døde vande, hvor allerhøjst en håndfuld plejehjemsbeboere, der mistede bevidstheden i 1990, ligger og flyder rundt med maven opad.

Eksisterer der så kun uanstændige borgerlige, tænker du. Nej, der findes masser af anstændige borgerlige i ordets gamle betydning. Folk, der ikke er bange for at stå inde for deres egen kultur og traditioner. Folk, der er stolte af deres fortid og som ser, at de resultater, den har skabt trods alt er at foretrække fremfor det, alle de andre kan levere. Men i det danske politiske landskab er de hjemløse.

De kan vælge at stemme på LA, der har kappet det kulturelle ankertov og alene har valgt kurs ud fra økonomiske betragtninger. Eller Venstre, der ligger under for EU og i det store og hele minder om Socialdemokraterne. Eller DF, som er socialdemokrater, der ikke kan lide udlændinge. Eller selvfølgelig de Konservative med Lars Barfoed, der render rundt som en lille terrier og skiftevis gør ad og slikker de Radikale i mundvigene, og som bare bliver en slags appendiks i Venstre-bogen, hvis de kommer i regering.

Disse vælgere mangler et parti, hvis kandidater:
  1. er stolte over Danmark og dets historie, og som ønsker at bygge fremtiden med fortiden in mente, frem for at serielovgive om samtlige, progressive indfald med den eneste begrundelse, at de er progressive.
  2. vil gå imod det socialistiske og udemokratiske EU, og som medlemmer af EU-parlamentet - med en dansk oversættelse af Nigel Farages ord - vil være de ænder, der stemmer for julen, hvis muligheden opstår.
  3. vil hjælpe landsmænd i nød, så længe det ikke over i grådig og hensynsløs udnyttelse af dem, der hjælper.
  4. kan acceptere miljømæssige tiltag, hvis de har reel, påviselig effekt og ikke bare er baserede på overtro og et ønske om at pleje image over for verdensfjerne, sushiædende byboere.
  5. går ind for markante skattelettelser, færre afgifter og en betydelig beskæring af den offentlige sektor, og som ikke lader sig intimidere af dansk fjernsyns Bizarro World debatter, hvor en kandidat vinder stemmer ved at få sin modstander til at indrømme, at han vil nedsætte skatten eller fyre et par offentligt ansatte.
  6. målretter indvandringen til individer, der rent faktisk har noget at byde på, og som ønsker at være en del af det danske samfund.
  7. tør gøre op med den evindelige ombytning på offer-forbryder-rollen i stort set alle afkroge af samfundets konstruktioner.
  8. står fast i kampen mod den offentlige sektor, og som - når statspopulisterne spørger, hvad de tusindvis af offentligt ansatte filosoffer og kvindelige projektledere skal gøre, når de mister deres job - vil svare: "Finde et andet, sandsynligvis manuelt, lavere betalt job i den private sektor og flytte i et hus, der svarer til den værdi, de leverer til samfundet."
  9. kan udholde at blive kaldt "tosse" og "nazist" af medierne, det eksisterende folkestyre, eliten og kunstnerstanden, der alle er blevet blinde af indbyrdes økonomisk afhængighed og overbevisningen om, at de alene har patent på gode og korrekte meninger.
Det sværeste ved at realisere et sådant parti vil være at finde kandidater, der kunne opfylde det sidste punkt. De vil blive ramt af latterliggørelse, spot og sikkert en masse maling og vil blive kaldt "nationalromantikere"; en betegnelse, hvis formål er at erklære nationalstaten for død og dens tilhængere for agterskuende drømmere. For alternativet, tanken om den grænseløse verden med syv milliarder individer uden rødder eller referencerammer, der lever i indbyrdes fredsommelighed, er jo selvfølgelig hverken naiv, drømmerisk eller utopisk.

Den sociale isolation vil være det eksisterende systems stærkeste våben, selvom det burde den største lise at blive dissocieret fra den kræftsvulst af berøringsangst og kvalmende selvgodhed, der klæber sig til samfundets overflade. Jeg ville i hvert fald labbe den sociale isolation i mig, som var jeg en radikal, der er faldet over et tilbud på 2-liters dunke med arabersæd.

Naturligvis ville jeg ikke det. Jeg ville pibe, lukke min blog og løbe tilbage under den sten, jeg kravlede ud fra, ved lyden af den første, fede feminist, der angreb mig. Men jeg kan da håbe på, at andre vil tage teten? Hvad siger I? Er der nogen, der tør? Jeg garanterer, at jeg stemmer på jer. Hvis I altså dropper punkt tre og fire.

12 kommentarer:

angryton sagde ...

"fisker i døde vande" - stærkt udtryk!

Anonym sagde ...

Jeg ville, hvis jeg ikke allerede var flyttet til Schweiz.

Bjarke sagde ...

Dette er sgu et af dine bedste indlæg!
Sådan et parti ville være rigtig godt for stort set alle, nok endda også for dem der pt. udnytter det eksisterende cirkus.
Dog er jeg ret pessimistisk i forhold til kvægets evner til at indse dette. Danmark, og egentlig resten af den vestlige verden, har toppet for længe siden. Min plan er som en anden kryster at forlade dette lorteland (og jeg mener ikke landet som sådan, men politikerne og deres vælgere), mens jeg stadig har et par årtier på arbejdsmarkedet.
Kan man ikke købe et øde landområde og kalde det Bitterstan med Bob som præsident...

Anonym sagde ...

Jamen Bob Glitter!
Du er jo "Gud". - Tak for mange og vise indlæg!!!

Anonym sagde ...

Hr. Glitter, atter har De overgået Dem selv.

Anonym sagde ...

"Jeg ville i hvert fald labbe den sociale isolation i mig, som var jeg en radikal, der er faldet over et tilbud på 2-liters dunke med arabersæd."

Jeg var seriøst ved at dø, da jeg læste den sætning - virkelig; jeg sad og spiste en leverpostejmad og fik den galt i halsen af grin.. Jeg er, som trofast facebook-deler af dine blogs, allerede udsat for social isolation, der var derfor ikke nogen tilstede, der kunne udføre en Heimlich-manøvre på mig! Men det var det hele værd!

Anonym sagde ...

"Jeg ville i hvert fald labbe den sociale isolation i mig, som var jeg en radikal, der er faldet over et tilbud på 2-liters dunke med arabersæd."

Jeg var seriøst ved at dø, da jeg læste den sætning - virkelig; jeg sad og spiste en leverpostejmad og fik den galt i halsen af grin.. Jeg er, som trofast facebook-deler af dine blogs, allerede udsat for social isolation, der var derfor ikke nogen tilstede, der kunne udføre en Heimlich-manøvre på mig! Men det var det hele værd!

Anonym sagde ...

"Jeg ville i hvert fald labbe den sociale isolation i mig, som var jeg en radikal, der er faldet over et tilbud på 2-liters dunke med arabersæd."

Jeg var seriøst ved at dø, da jeg læste den sætning - virkelig; jeg sad og spiste en leverpostejmad og fik den galt i halsen af grin.. Jeg er, som trofast facebook-deler af dine blogs, allerede udsat for social isolation, der var derfor ikke nogen tilstede, der kunne udføre en Heimlich-manøvre på mig! Men det var det hele værd!

Anonym sagde ...

Godt skrevet. Hvis man endelig skulle tilføje noget, så burde de offentligt ansatte DJØF'ere måske nævnes eksplicit. Det er al ære værd at rydde op i projektledere for offentlige projekter som ingen vil savne, samt i alle de gøglere, konsulenter osv. som arbejder i de projekter. De koster allesammen penge, som kunne have været brugt på noget nyttigt (læs: skattenedsættelse).

DJØF'erne føjer dog den ekstra dimension til, at de ikke blot er dødvægt, men er direkte skadelige. En del af dem vil være beskæftiget med at skrive nye lov, forordninger og "new public management"-kontrolsystemer, der intet fornuftigt formål tjener ud over at chikanere produktive individer. En anden stor gruppe af DJØF'ere er ansat til at administrere det regelværk, der pudsigt nok bliver større år efter år. Som en bieffekt bliver private virksomheder også tvunget til at ansætte DJØF'ere for at gennemskue reglerne, leve op til dem og afsøge de huller, der måtte være. Det er en fin lille perpetuum mobile, hvor alle vil mene, at de tilfører værdi, men hvor alle i virkeligheden suger værdi ud ad systemet. Læg dertil, at en stor del af folketingepolitikerne er cand.polit-uddannede, som ikke kan kende ene ende af en hammer fra den anden, og hvis største håb om videre karriere er at få mængden af offentlige lederstillinger til at skyde frem som svampe på en våd skovbund.

Hvis der fandtes det parti, der lovede at fyre 10% af DJØF'erne hvert år, fire år i træk, så ville de få min stemme. Men det er desværre nok lige så illusorisk som dit parti :-(

Anonym sagde ...

Arh Bob, havde glædet mig til noget med både politisk bid og vision. Men ingen er jo dybest set uenig med det du skriver. Det er jo lidt som virksomhedernes værdipolitikker som ingen kan være uenige i, men som er for ukonkrete til at udstikke en handling. Kom igen! Hilsen fra en (kvindelig) højt betalt offentlig ansat DJØF'er

Anonym sagde ...

http://heltnormalt.dk/striben/2013/08/06

Anonym sagde ...

Er kommet til stort set samme konklusion og har udset mig et stykke land hvor jeg kan stå og klappe af den danske fåreflok når den jublende løber ud over en høj skrænt.