onsdag den 21. august 2013

Tåbelige turister

Nu er der igen dukket historier op om stakkels danskere, der af en eller anden grund er blevet afvist indrejse til USA, hvorefter medierne og alle vi andre forventes at ynke dem. Et eksempel er en radikal politiker, som ikke kan komme ind, fordi hun har købt kjoler i Pakistan, og et andet er en ung mand, som tilsyneladende har overtaget et telefonnummer fra en PET-overvåget person, hvorfor han er havnet på en terrorliste og dermed nægtes indrejse til Staterne.

Nu kan man selvfølgelig godt forstå, at det må være træls ikke at kunne få lov til at rejse ind i verdens bedste nation, men hvad er egentlig problemet? Er det bare en ganske almindelig opfattelse, at man har en gudsgiven ret til at rejse ind i ethvert land, man skulle ønske? I så fald er det en fejl. USA er en selvstændig nation og kan nægte lige præcis enhver, de måtte ønske, at komme ind i deres land. At de oven i købet på en eller anden facon skulle være forpligtet til at forklare det over for alle og enhver er en latterlig tanke.

Nu ved vi jo godt, at det i langt de fleste tilfælde handler om, at de afviste indrejsende bærer noget skummelt i bagagen. Og jeg taler ikke om den kuffert, de bringer med ind. Nej, for det meste drejer det sig om, at de har en eller anden fortid i en voldelig, socialistisk ungdomsorganisation, og enten spiller de uvidende eller også tror de virkelig, det ingen betydning har, fordi de stadig ikke fatter de helt logiske konsekvenser af at have været medlem af eller at have støttet samfundsomstyrtende organisationer.

Jeg ved ikke med den unge mand og hans telefonnummer, men lur mig, om ikke den pakistanske netbutik, hvor det radikale kvindemenneske købte sine hæslige hipsterkjoler, er et mere eller mindre kendt terrorskalkeskjul? Og selvom det ikke er tilfældet, så fatter jeg udmærket, at USA afviser radikale politikere. I hvert fald hvis de bare har den mindste anelse om, hvor meget landsskadelig virksomhed det parti har bedrevet inden for de seneste firs år.

De fleste står som dumme børn med store, dumme, åbne runde munde, når jeg siger min mening om dette emne. Dette skyldes, at medierne og systemet i årevis har hetzet mod nationalstater og advokeret for den grænseløse verden. Der er endda de Amnesty-typer, som tror, at der findes et eller anden overnationalt, moralsk regelsæt, som de tilfældigvis selv støtter eller har fundet på, og som kan gå ind og tilsidesætte lovgivning i suveræne stater. Magen til humanistisk, selvsmagende og bedrevidende ævl skal man lede længe efter. Bare fordi vi selv lukker alskens affald ind i landet, beholder voldtægtsforbrydere og terrormistænkte og udviser velfungerende indvandrere, og samtidig føler os enormt gode derved, så betyder det ikke at alle andre lande i verden er lige så totalt dumme, naive og selvdestruktive som os.

Kære danskere: Så fat det dog! I har ikke en eller anden overnational ret til at flytte jeres fede, blege korpusser rundt, hvor det lige præcis behager jer. Enhver nation kan med fuld ret afvise hvem fanden de vil, og de behøver ikke forklare noget som helst for jer. Heller ikke selv om I er "ganske, almindelige danske turister", der tilbageholdes i Israel. Yeah right! Der ligger altid noget bag. Altid.

mandag den 19. august 2013

Hullet til højre

Selvom jeg er tidligere konservativ vælger, finder jeg partiets afgrundskurs temmelig underholdende. Den nuværende leder, Lars Barfoed, bruger primært magten på at lave damer, som han sidenhen vurderer ved hjælp af for- og imodlister. Hans politiske udmeldinger har været håbløse, lige fra forslaget om at tilslutte Danmark til euroen netop da den havde det værst, til det famøse, pinlige knæfald for den radikale bedrevidenhed.

På trods af, at det på overfladen ser ud til, at Lars Barfoed som en anden Campariberuset, nordsjællandsk bådturist zigzagger til højre og venstre, så er der faktisk en rød tråd i hans konstante strøm af håbløse, politiske udmeldinger: Han er på jagt efter den anstændige, borgerlige vælger med brunt forklæde og altid pænt friseret hår, der står i sin lille købmandsforretning og vejer mel ud til Frk. Hansen hver formiddag. Problemet er bare, at denne vælger uddøde cirka omkring 1995.

"Ha, Bob," jubler du. "Du indrømmer altså, at borgerlige ikke er anstændige?" Nej, for som sædvanlig fatter du intet. Det er nemlig ikke så meget de borgerlige, der har rykket sig, som det er definitionen af ordet "anstændig":
anstændig [an'sdæn'di] adj. -t, -e
[1] som betragter alting ud fra en håbløst naiv vinkel, hvor andre mennesker altid handler uegennyttigt, med mindre de er hvide og højreorienterede.
[2] som til enhver tid vil forkaste sin egen kultur og normer til fordel for ubetinget knæfald for andre kulturers traditioner, uanset hvor håbløst middelalderlige og overtrosbaserede, de måtte være.
[3] som konsekvent ombytter betydningen af offer og forbryder, med mindre sidstnævnte er en hvid, protestantisk mand.
I takt med at definitionen af anstændig ændrede sig, valgte de konservative vælgere side. De hvirvelløse gik til De Radikale og resten vandrede til Venstre og Dansk Folkeparti. Og stadigvæk tramper den så afslørende lavpandede Barfoed rundt i spinatbedet i sine grønne gummirøjsere og fisker i døde vande, hvor allerhøjst en håndfuld plejehjemsbeboere, der mistede bevidstheden i 1990, ligger og flyder rundt med maven opad.

Eksisterer der så kun uanstændige borgerlige, tænker du. Nej, der findes masser af anstændige borgerlige i ordets gamle betydning. Folk, der ikke er bange for at stå inde for deres egen kultur og traditioner. Folk, der er stolte af deres fortid og som ser, at de resultater, den har skabt trods alt er at foretrække fremfor det, alle de andre kan levere. Men i det danske politiske landskab er de hjemløse.

De kan vælge at stemme på LA, der har kappet det kulturelle ankertov og alene har valgt kurs ud fra økonomiske betragtninger. Eller Venstre, der ligger under for EU og i det store og hele minder om Socialdemokraterne. Eller DF, som er socialdemokrater, der ikke kan lide udlændinge. Eller selvfølgelig de Konservative med Lars Barfoed, der render rundt som en lille terrier og skiftevis gør ad og slikker de Radikale i mundvigene, og som bare bliver en slags appendiks i Venstre-bogen, hvis de kommer i regering.

Disse vælgere mangler et parti, hvis kandidater:
  1. er stolte over Danmark og dets historie, og som ønsker at bygge fremtiden med fortiden in mente, frem for at serielovgive om samtlige, progressive indfald med den eneste begrundelse, at de er progressive.
  2. vil gå imod det socialistiske og udemokratiske EU, og som medlemmer af EU-parlamentet - med en dansk oversættelse af Nigel Farages ord - vil være de ænder, der stemmer for julen, hvis muligheden opstår.
  3. vil hjælpe landsmænd i nød, så længe det ikke over i grådig og hensynsløs udnyttelse af dem, der hjælper.
  4. kan acceptere miljømæssige tiltag, hvis de har reel, påviselig effekt og ikke bare er baserede på overtro og et ønske om at pleje image over for verdensfjerne, sushiædende byboere.
  5. går ind for markante skattelettelser, færre afgifter og en betydelig beskæring af den offentlige sektor, og som ikke lader sig intimidere af dansk fjernsyns Bizarro World debatter, hvor en kandidat vinder stemmer ved at få sin modstander til at indrømme, at han vil nedsætte skatten eller fyre et par offentligt ansatte.
  6. målretter indvandringen til individer, der rent faktisk har noget at byde på, og som ønsker at være en del af det danske samfund.
  7. tør gøre op med den evindelige ombytning på offer-forbryder-rollen i stort set alle afkroge af samfundets konstruktioner.
  8. står fast i kampen mod den offentlige sektor, og som - når statspopulisterne spørger, hvad de tusindvis af offentligt ansatte filosoffer og kvindelige projektledere skal gøre, når de mister deres job - vil svare: "Finde et andet, sandsynligvis manuelt, lavere betalt job i den private sektor og flytte i et hus, der svarer til den værdi, de leverer til samfundet."
  9. kan udholde at blive kaldt "tosse" og "nazist" af medierne, det eksisterende folkestyre, eliten og kunstnerstanden, der alle er blevet blinde af indbyrdes økonomisk afhængighed og overbevisningen om, at de alene har patent på gode og korrekte meninger.
Det sværeste ved at realisere et sådant parti vil være at finde kandidater, der kunne opfylde det sidste punkt. De vil blive ramt af latterliggørelse, spot og sikkert en masse maling og vil blive kaldt "nationalromantikere"; en betegnelse, hvis formål er at erklære nationalstaten for død og dens tilhængere for agterskuende drømmere. For alternativet, tanken om den grænseløse verden med syv milliarder individer uden rødder eller referencerammer, der lever i indbyrdes fredsommelighed, er jo selvfølgelig hverken naiv, drømmerisk eller utopisk.

Den sociale isolation vil være det eksisterende systems stærkeste våben, selvom det burde den største lise at blive dissocieret fra den kræftsvulst af berøringsangst og kvalmende selvgodhed, der klæber sig til samfundets overflade. Jeg ville i hvert fald labbe den sociale isolation i mig, som var jeg en radikal, der er faldet over et tilbud på 2-liters dunke med arabersæd.

Naturligvis ville jeg ikke det. Jeg ville pibe, lukke min blog og løbe tilbage under den sten, jeg kravlede ud fra, ved lyden af den første, fede feminist, der angreb mig. Men jeg kan da håbe på, at andre vil tage teten? Hvad siger I? Er der nogen, der tør? Jeg garanterer, at jeg stemmer på jer. Hvis I altså dropper punkt tre og fire.

onsdag den 7. august 2013

Nøgenhedens pris

Måske har du hørt sidste uges agurkehistorie om den fyr, der filmede tredive gamle nøgenbadere i Nordsjælland, fordi hans elleveårige datter blev forskrækket over deres lange testikler, og uploadede filmen til YouTube under titlen "Liderbasserne"? Manden var naturligvis en nar. Mændene har lov til at gå nøgne, hvis de vil, og hvis vi skulle forbyde alt, der kan få elleveårige piger til at himle, ville menneskeheden ende med at eksistere i et vacuum i evig kredsløb omkring en uendelig livekoncert med One Direction. At gamle mænd med deres iver for at vise sig frem og med deres dårlige undskyldninger om, at badetøj "føles koldt", ingen skam har i livet, er så en anden sag.

Jeg kender desværre alt for godt den type gamle mænd fra det fitnesscenter, jeg beærer med mine besøg. Ældre, ufatteligt brune herrer, der bogstaveligt talt nyder at dingle nøgne rundt i omklædningsrummet hele dagen, mens de desperat forsøger at fange ens blik. Mænd, der bruger timer på at tage deres underbukser på, og som sjovt nok altid lige skal ordne en hel masse inden, som om omklædningsrummet var deres eget, alt, alt for private hjem. Seniorborgere, der stiller sig to centimeter fra en og tørrer sig langsomt, forsigtigt og skrigende rytmisk.

Specielt én fed, altid højtstønnende, gammel nar irriterer mig. Når han med et "OOOOOOrrrHHHHH!" har forladt bruseren, stiller han sig op midt i omklædningsrummet med spredte ben, kaster sit lille, lyserøde håndklæde om skuldrene som en kappe, så han ligner Pokemonudgaven af Grev Dracula, åbner munden, stikker tungen ud og ryster med hovedet fra side til side og skriger: "Lahlahlahlahlahlah", mens hans kønsorganer svinger og dasker i indbyrdes kappestrid om at hænge øverst. Denne øvelse foretager han sjovt nok altid lige præcis inden for den ti centimeter brede bræmme, der er synlig gennem døren fra resten af fitnesscenteret.

Jeg har ingen intention om at anmelde disse idioter til hverken centerledelsen, politiet eller YouTube. De har naturligvis lov til at gå nøgne rundt i omklædningsrummet, uanset deres lumre bagtanker. Men når jeg falder på knæ (i sikker afstand fra omklædningsrummet) og desperat beder til den i folkestemningen dominerende gud, Allah, om, at mine såkaldte medmennesker ville udvise bare en smule pli, så kalder folk det "nypuritanisme". Derfor vil jeg nu forklare, hvorfor en sund blufærdighed skænker det enkelte individ et i visse tilfælde længe ønsket strejf af selvrespekt og værdighed, samt at den, især for kvinder, er limen, der holder hele samfundet kørende.

Det er et velkendt faktum, at kvinder er en underskudsforretning. Til gengæld er enhver kvinde født med sin egen unikke, eftertragtede vare: Inkarnationen af sit kvindelige køn. Alle mænd higer denne vare, og som på alle sunde markeder stiger værdien af svært tilgængelige, efterspurgte varer, mens værdien af lettilgængelige varer falder.

Hvis en kvinde knalder rundt, som hun (måske/måske egentlig ikke) har lyst til, falder hendes værdi hurtigere end en nordkoreansk rumraket, og udover at naturen med stor sandsynlighed vil straffe hende med kneppecancer (politisk korrekt og kønsneutral paraplybetegnelse for samtlige HPV-forårsagede kræftformer, introduceret for at mildne luften for forpulede feministfår, der ikke brød sig om det folkekære navn "luderkræft"), vil hun have sværere ved at tiltrække en ordentlig mand. Og hvorfor så det?

Mænd er en overskudsforretning. Mænd er initiativrige, praktiske og arbejdslystne. De er født med et køn, der ingen værdi har, fordi de kopulerer med hvad som helst og naboens Chihuahua. Men de foretrækker trods alt en kvinde og allerhelst en, som de ikke skal dele med alle andre mænd. Derfor er de villige til at betale for og dermed forsørge den kvinde, der ikke har været erstatning for svinelever-i-dejlig-lun-radiator for halvdelen af det danske forsvar.

"Du har ret som altid, Bob," siger du. "Men bare fordi kvinden går nøgen rundt på en strand, betyder det jo ikke, at hun har været omkring hele blokken." Og du har fuldstændig ret, kære læser, men i denne overfladiske verden er fremtoning alt. Og ville du betale fuld pris for en vare, hvis den bare var smidt på hylden uden indpakning, hvor alle kunne pille og glo? Ville du købe en kvalitetsvare, hvis den var indpakket som en Kvickly X-tra discountvare? Nej, sandsynligvis ikke, fordi alle andre stadig ville tro, at du spiser billigt, selvom du faktisk har smag.

Så hvis du er kvinde og ønsker dig en sund familie med økonomien i orden og en mand, der ikke tæver dig, bør du værne om din værdi, og offentlig nøgenhed og tatoveringer er desværre noget, der dumper din værdi og får dit annoncerende prisskilt til at vokse, således at det fra at være et diskret, hvidt mærke eksklusivt placeret i nederste højre hjørne, bliver til et stort, orange skrigende tilbudsbanner, der til lyden af tryklufthorn flagrer over dit hoved til den dag, du ligger i graven. Med mindre, naturligvis, du er i stand til at holde dine udskejelser hemmelige, hvilket mange danske kvinder praktiserer, og som er den primære årsag til at lange udlandsrejser er utroligt populære blandt unge piger.

Hvorfor holder blufærdigheden så vores samfund sammen? Fordi, hvis der ikke eksisterer eftertragtede kvinder, hvis det svage køns kød er frit tilgængeligt, så har mænd intet incitament til at dygtiggøre sig, innovere og arbejde. Hvis ingen mænd arbejder, kommer der ingen penge ind. "Så er det godt, at kvinder uddanner sig mere end mænd," siger du. Bevares, ja, hvis du kan leve af rundhylsbaserede RUC-rapporter om, at multikultur er dejligt og at den vestlige verden er skyld i al dårligdom, eller af offentligt ansatte skrankepavinder med praktiske korthårsfrisurer og en bachelorgrad i stempelafgift og femhundrede øv-dage om året, så er alting fint. Så overlever du nok uden alt det, mænd skaber for at gøre kvinder tilfredse: Vand, der løber. Elektricitet til hårtørreren. Varme i bilsædet. Trådløst internet. Asfalt på vejene. Facebook. Eller bare gode, gratis skattepenge til at forsørge dit inseminationsundfangede afkom, som jeg havde kaldt horeunger, hvis ikke det ville gøre mig komplet til grin. Alle de ting, som kvinder bare tager for givet og som foruden, de bliver komplet hysteriske og umulige at have med at gøre.

Tror du stadig ikke på mig? Så kast dit blik på de samfund, hvor kvinderne går nøgne rundt. Lad os kigge ned mod Afrika. Det går fantastisk dernede, ikke? De har ikke opfundet noget som helst i de seneste 20.000 år, fordi udviklingen stoppede, da kvinderne bare besluttede at vade rundt med bare bryster konstant. Derfor bor de i lerhytter. Derfor har de ikke elektricitet, rindende vand eller internet. De er undskyldt, fordi de endnu ikke har opfundet tøjet, men det er jo fordi, ingen mand har taget sig sammen endnu, fordi kvinderne bare strejfer rundt med deres glinsende, sorte, svedende og dampende hud, som naturen har skabt dem.

Sådan er det, piger. Det er derfor, farmand passede på jeres dyd: Han ville sikre sig, at I fik en god og sikker fremtid i et stabilt samfund. Jeg er ked af at være den, der skulle fortælle jer sandheden. Ikke mindst, fordi feministerne og alle andre, der tror, de kan snakke sig væk fra tingenes rette sammenhæng og erstatte dette evolutionens åg med en alternativ virkelighed, vil forfølge mig i al evighed for ovenstående, kopernikustiske åbenbaring.

fredag den 2. august 2013

Knuzz Trine Bramsen XOXO

Der gik ikke mange nanosekunder efter udgivelsen, før jeg fik tilsendt Socialdemokraternes it-ordfører Trine Bramsens indlæg om grimme it-nørder med opfording om at tage det op. Lad mig kort opsummere: Hun mener, at it-folk bør tage sig sammen, tage noget pænt tøj på og tale forståeligt, så andre, især kvinder, kan følge med i, hvad de siger og orke at sidde ved siden af dem ved sociale lejligheder.

Jeg vil først og fremmest erklære mig helt enig i Trine Bramsens konkrete observationer, idet jeg også er af den opfattelse, at lige præcis it-folk er usædvanligt grimme. Ingen gider at være i kontakt med dem på arbejde. Ingen. De er fede, lyder dumme, når de griner og ofte har de faktisk ingen særligt imponerende kompetencer, især når vi taler datamatikere og den slags, der som regel er ansat i KMD og spiller MMORPGs og bytter piratfilm til en statssubsidieret, alt for høj løn.

Jeg tillader mig dog at abstrahere over Trine Bramsens generaliseringer, således at de bliver kendetegnende for den almene nørd - det vil sige ham, der laver tænkearbejdet i enhver praktisk konstruktion, du kunne tænke dig, fra rumraketter over modelfly til stereoanlæg over smartphones. Og dermed kan vi igen genkende Trine Bramsen, der som altid er kommet med en nærmest perfekt stupid udmelding om et område, hun åbenlyst intet kender til. Intet.

Lad os betragte hendes udsagn et af gangen.
"Måske der er en eller anden konkurrence blandt it-folk om at tale i forkortelser og forklare tingene på den mest umulige måde, så tilhørere sættes af hurtigst muligt?"
Mit største problem med at kommentere på dette udsagn er, at jeg taler ligesom en nørd: Præcist. Jeg forklarer tingene, som de er, i stedet for at pakke dem ind i hypnotiserende dyner af buzzwords, der skal dække over, at jeg ikke forstår samtaleemnet. Det er det, nørden gør: Fortæller dig om tingene, som de er. Hvis du havde hjernen eller den mindste interesse eller talent for at spørge ind, ville nørden kunne uddybe alle de ting, du ikke forstod. Det tager tid. Men tid har kvinden jo ikke tid til at spilde, når hun sidder til et middagsselskab med den ene prioritet at få fyldt munden op med pik, inden natmaden kommer på.
"Jeg kunne aldrig drømme om at dømme folk på deres påklædning. For min skyld må man se ud, som man vil, og leve som man ønsker. Men som kvinde må jeg alligevel undres. Her sidder Danmarks fremtid bag skærmen iført tennissokker og gør dermed alt, hvad der overhovedet kan gøres, for at undgå kvindekontakt."
Jeg ved ikke, om det er muligt at modsige sig selv mere, end Trine Bramsen gør her? Alligevel, hvorfor tror hun mon, at hendes stakkels nørd ikke tænker på sin påklædning? Kunne det være fordi, han ikke er overfladisk, men bruger sin tid på at sætte sig ind i komplekse problemstillinger, så Trine Bramsen kan trykke på en knap og få varmet sin fede røv i bilsædet på vej hjem med aftenens smartbemærkningsscoring fra marketingsafdelingen?

En smule har hun dog forstået:
"De fleste danske kvinder (og mænd) drømmer om en engageret og passioneret partner. En der går op i noget. En som ved noget. Det kriterium lever både udvikleren og programmøren til fulde op til."
Korrekt. Men du glemmer at nævne, at run-of-the-mill kvinden går op i at checke Facebook, farve hår, sidde på cafe, læse bløde S/M bøger og brokke sig over, at hun ikke er blevet gift inden tredive/fået børn inden femogtredive/fået hus inden otteogtyve eller hvad fanden hun nu går op i af trivielle, materielle ligegyldigheder. Hun er muligvis interesseret i en engageret partner, men hvad hjælper det, når hun ikke selv er engageret i andet end at sprede ben for den næste tatoverede alfaidiot, der dukker op og behandler hende dårligt (det er det, som kvinder kalder "modspil").
"Det undrer mig hvorfor."
Jamen, det er fordi, kære pige, at du intet har forstået af den virkelige verden. Man kan dårligt klandre dig, når du er del af regeringens børnebande, der aldrig har haft et rigtigt job (undskyld, jeg ved godt, du engang har arbejdet i Føtex). Hvis man skal gå så meget op i sit udseende, at man kan tilfredsstille encellede hønsehjerner som din, så er det et fuldtidsjob. Og de eneste, der har tid til det, er folk, der ikke kan noget, og som derfor er nødt til at kompensere med deres udseende. Så simpelt er det faktisk. I stedet for at pleje sin overflade, udretter nørden faktisk noget. Han skaber noget, du kan bruge, men som du ikke tænker over i hverdagen, fordi du er en fladpandet gås, der ikke ville kunne skelne en hipster fra en nørd, om så den ene af dem parkerede sin fixie i en af dine rygdeller.

Sagen er, at en nørd skaber værdi. Men det har Trine Bramsen da i det mindste opfattet:
"Samtidig er branchen ikke et dårligt valg, når det kommer til løn- og arbejdsforhold"
Så kender vi sgu' socialdemokraten igen, hva'? Det eneste, de tænker på, når det kommer til stykket er at stikke hånden ned i andres lommer. Og nu er det på tide at få afbetalt dine bevidstløse drukforbrugslån på bekostning af en eller anden stakkels, kikset mand, der - i modsætning til dig - har brugt sit liv på at skabe noget.
"Jeg glæder mig til at se jer– og det gør mine single-veninder med hang til kloge og passionerede mænd også."
Dit indlæg, kære Trine Bramsen, kan koges ned til følgende korte afsnit, som forhåbentlig ikke er for kompliceret at forstå for selv den mest tomhjernede Paradise Hotel-fan:

"Nu har jeg og mine veninder kneppet os igennem den ene smarte alfaidiot efter den anden og omsider fattet, at der ikke er fremtid og penge i dem. Så hvorfor ændrer I med pengene og fremtiden og intelligensen jer så ikke, så I kommer til at ligne den smarte alfaidiot lidt og tilfredsstiller mine barnlige, overfladiske krav, så mit liv og mine prioriteter igen-igen kan komme i centrum?"

Evolutionen skabte luderkræften for at dreje menneskets udviklingsspor væk fra kvinder som disse.