fredag den 31. maj 2013

Tak for Bomben

Jeg har tidligere brokket mig over Danske Banks latterlige leflen for venstrefløjen og nu gør jeg det igen. Jeg har nemlig opdaget, at de ikke længere vil tilbyde deres kunder at investere i firmaer, der producerer atomvåben. Fair nok, at Danske Bank er så tøsede, at de ikke selv vil tjene penge på dem, men at forhindre investorer i at sætte deres egne penge i disse firmaer pisser mig af.

Man kan ikke andet end lykønske venstrefløjen og de radikale med, at deres moralske terrorkampagner mod befolkningen har virket og har fået selv kapitalistiske Danske Bank til at tro, at Godhedsindustrien objektivt set har ret, og at "folket" som helhed ønsker at leve efter deres moralske kompas. For hvis vi lige træder et skridt tilbage fra hormonnedlagt-teenagepige-med-blomster-i-håret-stadie og betragter atomvåben ... er de da så slemme?

Nej, faktisk sikrede de fred under Den Kolde Krig, som udelukkende forblev kold på grund af atomvåben. Havde vi ikke haft atomvåbnene havde vi set talrige blodige opgør mellem øst og vest, og det ville have kostet mange menneskeliv på begge sider. "Uhhh," løber du rundt og hyler, mens dine arme flagrer som vingerne på en hovedløs kylling. "I Japan døde der altså så mange under Anden Verdenskrig og det var så forfærdeligt og det var også USA og-" Hold nu kæft, kælling.

Der døde 200.000 japsere, ja, men tabene havde været meget større, hvis de amerikanske soldater skulle have kæmpet mand til mand fra ø til ø mod en hær og en befolkning, der var fanatisk loyale og som hellere stak et samuraisværd i maven frem for at overgive sig. De ville jo gerne dø, ja, de satte ligefrem en ære i det, og derfor kunne man lige så godt bombe dem alle sammen samtidigt i stedet for at skyde dem en ad gangen. I øvrigt har japanere ikke rigtige følelser ligesom os andre. Det kan man tydeligt se på den grusomme hævn, de tog for Bomben: Sushirestauranter i alle vestlige byer, hvor tøffelhelte tvinges til at sætte tænderne i dødt, koldt, råt fiskekød viklet ind i tang.

Vi kan altså konkludere, at atomvåben er en velsignelse, fordi de i egenskab af sig selv ikke er blevet brugt siden Anden Verdenskrig. Sådan vil det blive ved med at være. Med mindre, indrømmer jeg blankt, at de forkerte mennesker får fat i dem. Og med forkerte mennesker mener jeg dem, som almindeligt rationelt tænkende individer har kendt som et problem i hvert fald siden den første film i "Back to the Future"-trilogien: Muslimske terrorister.

Sådan en flok koranaber er dog næppe i stand til at detonere et atomvåben. Det er ikke helt enkelt, og i øvrigt skal de detoneres et godt stykke oppe i luften for at de har ordentlig effekt. Ikke desto mindre vil de nok kunne rydde en pæn bid af enhver storby. Det positive ville være, at radikale kernevælgere og hipstere bor i storbyer og derfor ville udgøre en stor del af de døde. Så faktisk er det slet ikke så skidt endda; det er som bekendt ganske fornøjeligt, når de Gode rammes af den kulturberigelse, de så gerne maser ned over hovedet på alle os andre.

Danske Bank er ikke de eneste, der har fjernet investeringsmulighederne i atomvåbenproducerende firmaer. Nordea gjorde det samme for ti år siden og se, hvad deres direktør for kapitalforvaltning, Allan Polack, har at sige om den sag:
"Vi mener simpelthen ikke, at det er ansvarligt og rigtigt at tjene penge på atomvåbenproduktion. Den slags skal man ikke tjene på."
Nå, jamen, tak, Allan Polack, oh, du selvudråbte ypperstepræst udi godhed. Tak, fordi du begrænser alle os andre i dit forsøg på at slikke mundvigene på venstrefløjen og bekræfte dem i, at de har ret, så de kan fortsætte med deres moraliserende terror. Tak, fordi du forhindrer mig i at investere i ellers interessante firmaer, fordi din egen forpulede lortebiks ønsker at surfe på en bølge af stupid naivitet og indbildt "rigtighed".

Måske bør jeg også nævne, at atomvåbenproduktionen i firmaer såsom Boeing og Honeywell udgør en parantes af deres samlede aktiviteter. Og lur mig, om ikke denne produktion skaber en masse forskning og viden, som kommer menneskeheden til gavn i mange andre henseender, nøjagtig som rumfartsforskning? Men nej, nej, I går amok i uha-det-er-et-våben-og-et-våben-er-ondt-automatreaktioner, som absolut ingen mening giver, hvis man gider tænke bare en millimeter videre. Hvad tror I, der opretholder den smule stabilitet, der findes, i verden? Hvad tror I opretholder nationalstater og sørger for, at vi kan leve i fred? Ja, det er våben, fly og bomber og ja, de er stadig nødvendige og endda et nødvendigt gode, sålænge der findes middelalderkulturer i verden.

Alt det her vrøvl minder mig om dengang, pensionsselskaberne ikke længere måtte investere i klyngebomber? Hvorfor helvede ikke? Fordi det støder "folkets vilje" a.k.a. Godhedsindustrien, eller hvad? Hvad så med mig? Det støder mig, når nogen investerer mine penge i vind, velfærdsteknologi eller andre dødsdømte brancher, men jeg er åbenbart tvangsindlagt til at lide under det sædvanlige socialistiske tankesæt, der ikke evner at skelne mellem individer og fællesskab. Hør bare sølvpapirshatten Annette Vilhelmsens kommentar til emnet:
"Personligt ville jeg gerne have vished for, at mine pensionspenge ikke blev investeret i klyngebomber."
Ja, Annette, og hvad er det præcis, du ikke forstår ved ordet "personligt"? Din personlige præference, der sikkert er oprettet på baggrund af jordstråler, ammestuesnak og marxistisk teori, gælder ikke for os alle sammen. Hvad er det lige tilhængerne af alle de socialistiske/kollektivistiske styreformer, fra kommunisme til nazisme, ikke forstår? Vi er alle enkeltindivider med forskellig smag og interesse, og vi skal hver især have frihed, selvbestemmelse og selvejerskab før der bliver fred i verden. Det er ikke våbnene, der skaber krig. Det er kollektivismen og dens tvang. Det ville klæde ellers rationelt tænkende bankfolk at indse dette.

Forstokkede, inkompetente og forskræmte SF-hippier har vi for længst opgivet.

mandag den 27. maj 2013

Klassificer din kvinde

Undersøgelser viser som regel, hvad vi alle sammen allerede ved, og denne er ingen undtagelse: Den fortæller os, at kvinder med tatoveringer er nemme; eller rettere, at mænd tror, at kvinder med tatoveringer er nemme.  Der er dog ingen modstrid mellem de to sider af samme sag, for som jeg tweetede for godt halvandet år siden: Jeg finder en vis overensstemmelse mellem rabatmærkater på dagligvarer og tatoveringer på kvinder. Og med en "vis overensstemmelse" mener jeg et fuldstændigt sammenfald.

Der er jo ikke noget galt med tatoveringer. Af og til, når det ikke er de fine gæster, der kommer på besøg, er det rart at finde noget billigt pålæg i køledisken. Fordelen ved de let grønlige madvarer er, at de kommer med en ingrediensliste. Det gør tatoveringer ikke umiddelbart, men i dag kan Bitter Blog afsløre, at en kvindes tatovering fortæller mere om hende, end hun bryder sig om. For os mænd kan det være et nyttigt værktøj.

Det værste ved tatoveringer er, at de kan være skjult under tøj, og det kan være en stor skuffelse at bruge tid og penge på en kvinde for så at opdage, at hun er et beskrevet blad. Det svarer til at købe en bil med skjult rust, selvom sammenligningen ikke helt holder: Du kan nemlig være sikker på, at den tatoverede kvinde har fået banket undervognen grundigt inden dit køb.

Så med forbehold for skjulte fejl, er du så klar til at klassificere din faldne kvinde?

Rygsækken


Vi begynder med en af de mindst grelle: Det drejer sig om tatoveringen, der forestiller et symbol, helst fra en gammel, helt utrolig og mistænkelig vis negerkultur fra engang før vores tidsregning. Du skal ikke forveksle denne med de keltiske tribaltatoveringer, der er i en kategori for sig. Dette er symboler, der kommer fra kulturer fra fjerntliggende egne såsom Asien eller Afrika, og som kvinden har erhvervet sig på en længere ungdomsrejse. Tatoveringen kunne have afspejlet, at kvinden er historisk interesseret, hvis ikke hun havde hoppet på negertatovørens søforklaring om, at symbolet blev båret af specielt smukke kvinder i urtiden, og i stedet havde slået op i en bog og læst, at det betyder "billig, hvid flodhest".

Det værste ved bærere af denne type tatoveringer er, at de er naive mennesker, der sikkert stemmer radikalt. De fokuserer på at redde verden, mens de er totalt blinde over for eventuelt kaos, de efterlader hjemme hos dem selv.

Nåh ja, og så er de nemme, fordi de har været på en længere rygsækrejse langt hjemmefra, hvor de naturligvis har haft tre- og firkanter med australske og afrikanske mænd i diverse shelters.

Stjernerne


Hun tager eller har taget stoffer. Det er et sikkert tegn. Stjernerne kan være placerede mange steder og de mest populære er håndled, skuldre og på den ene side af kroppen. Det er ikke sikkert, hun tager særlig mange stoffer eller overhovedet tager dem mere, men du kan være sikker på, at det er de billige såsom speed og ecstasy eller måske lidt kokain hun engang fik af en tidligere kæreste.

Fordelen ved stjernerne er, at hvis du er så grim, at du er nødt til at hælde kemikalier i drinks for at få kvinder med hjem, så ved du, at du skal dosere lidt højere end sædvanligt. Og at hun med garanti ikke opdager noget, da hun er vant til at indtage fælgrens hen imod månedens afslutning.

Rapedrugs er dog spild af tid og penge, da disse kvinder er helt utroligt nemme.

Opdatering:

Hvad spottede mit øje, da jeg så pilotafsnittet af "Sons of Anarchy", hvor en taberkvinde ville stikke sig mellem fingrene med en blanding af billige stoffer? Underteksterne er nærmest poetisk profetiske.

Nummerpladen



Røvgevir. Amagernummerpladen. Kært barn har mange navne og man bliver rørt til tårer, når man ser en udgave af et "tramp-stamp", som de meget passende hedder på amerikansk, selvom denne betegnelse selvfølgelig dækker alle tænkelige tatoveringer.

Det føles som at hive et gammelt LP-cover op af flyttekassen, når man ser den falmede tusch øverst på den forvoksede bagdel, hvor den sidder som kastet af en sløv projektor på en halvflad luftballon. Kvinderne med denne tatovering er efterhånden ved at nå op sidst i 30'erne, og den er også ofte benyttet som paniktatovering af lidt ældre kvinder, der pludselig har opdaget, at de har spildt deres ungdom på at trykke børn ud og på at være sammen med den samme mand, hvilket er imod tatoverede kvinders natur.

Det bedste ved tramp-stampet er, at det er en slags krystalkugle for alle tatoveringers udvikling. Et eller andet sted i fremtiden vil enhver modetatovering nå et stadie hvor den bliver pinlig i stedet for sej. Og nøjagtig det samme kan siges om kvinden, der bærer den. Og hendes partner. Du bør derfor straks afstøde en sådan kvinde, hvis du har fået hende med hjem. Hvilket du naturligvis har, fordi hun er så nem.


Bodegarosen


Åh nej. Åh nej, nej, nej. Denne falmede rose gror som oftest nær billige værtshuse. Det uhyggelige ved den er at du ikke husker, du har plukket den, før du vågner ved siden af den i din seng, hvor den hele natten har belumret dit soveværelse med aromaen fra sine dampende, vidt spredte kronblade.

Pas på. Den udtværede, blålige tatovering kan være svær at spotte. Især fordi den nemt forveksles med de mange blå mærker, kvinden har erhvervet sig i slagsmålene med andre kvinder inden for de seneste par døgn på den lokale beverding.

Jeg behøver vel ikke bemærke, at de er nemme.


Blomsten


Bør ikke forveksles med ovennævnte bodegarose, selvom den tit bæres i samme sociale lag. Stilken er ofte sirligt udsmykket og snor sig op omkring læggen. Af og til bæres den også på håndleddet eller skulderen. Kvinden, der vælger denne tatovering er solariebrun og går med stor sandsynlighed i neonfarvet tøj. Hvis hun er naturlig lyshåret, er hun farvet sort og hvis hun er naturligt mørkhåret er hendes hår fuldstændig afbleget. Er hendes naturlige hårfarve en helt tredje, har hun farvet det knep-mig rødt eller grønt, hvis du er rigtig heldig.

Hun ligner typisk H.P. Baxxter med en langhåret paryk og hendes favoritmusik er da også technopop. Jeg behøver vel ikke nævne, at hun er en af de mest gennemredne eksemplarer, du kan få fingrene i. Typisk har hun været i gang fra meget ung og har en datter, der ligner hende foruroligende meget. Hvis hun har en søn, er han død af stoffer. Hun har sandsynligvis arbejdet som prostitueret på et eller andet tidspunkt i sit liv.

Du bør nok gå efter hendes datter, fordi hun trods alt ikke er helt lige så nem som sin mor. Desværre er datteren ofte bærer af ...

Citatet



... som er et klicheret, uudholdeligt prætentiøst tekststykke fra den mest lamme Volbeatsang, du kan forestille dig, og som er skrevet i en bue et kort stykke under halsen i en håndskriftsagtig skrifttype i håbet om, at det skulle give udsagnet en eller anden form for ekstra autenticitet. Det gør det ikke. Det ser bare latterligt ud og kan kun imponere de mest bovlamme sutter, der ikke har åbnet en bog uden billeder siden fjerde klasse.

Skulle du nogensinde nå at læse citatet til ende uden at blive kvalt i sirup, vil du undre dig over, hvorfor tøsen nedenunder fandt behov for placere det på sin krop. Kort forklaret finder hun i citatets banale budskab en eller anden form for efterstræbsom værdi, som hun ikke er i stand til at efterleve i sit liv, fordi det er domineret af voldelige kærester, sprut og incest. Hun vælger derfor som en fattig erstatning at tatovere værdiudtrykket på sin krop i håbet om, at det på den måde trænger ind i hende ligesom hendes mange mænd.

Du bør passe på, at der ikke står et navn nær citatet. I så fald ejes hun af en psykopat, og hun vil ikke tøve et øjeblik med at give dig skylden for jeres forhold, selvom hun selv var så nem at score.

Dødningehovedet, korset eller enhver anden tatovering, som objektivt set ville være sejt på en mand


Lebbe, nem.

Ærmet


Denne type er også kendt som selvmordspigen. Hun bærer i endnu højere grad end de andre sin tatovering som et skjold mod den verden, hun ikke har styrke til at begå sig i. Hun er svag, har lavt selvværd og et par enorme silikonepatter følger da som regel også med i sleevetatoveringspakken.

Umiddelbart virker hun sej og afvisende, men inde bagved er hun svag, skrøbelig og klynkende som alle andre kvinder. Hun har en fortid som anorektiker og cutter og tatoveringen hjælper med at skjule de pinlige ar. Lytter til AC/DC og klæder sig usædvanligt tøjteagtigt. Dette hænger dog ikke så meget sammen med tatoveringen som med det faktum, at hun er ufattelig nem.

Begivenheden


Denne gruppe er helt uden for kategori. Det drejer sig om kvinder, der er blevet tatoveret for at huske en bestemt begivenhed af social karakter. Fænomenet ses ofte på OL- eller Robinsonekspeditiondeltagere. Tatoveringen er således forskellig fra alle andre, idet den rent faktisk er gennemtænkt. Du bør ikke forveksle den med Rygsækken, som også har en tatovering "for at huske rejsen", for i virkeligheden er Rygsækken tatoveret for at huske sine seksuelle udskejelser med vildfremmede mænd.

Du kan ikke konkludere noget om en kvinde på baggrund af, at hun er begivenhedstatoveret.

Bortset fra at hun er nem, selvfølgelig.